search

Hvis Danmark falder

 

 

Udgiverne kæmper for at overtage din ophavsret. Netop nu foregår der et intenst lobbyarbejde i København, og Europa ser med spænding mod Danmark. For hvis Danmark falder, kan Sverige, Norge og de øvrige europæiske lande følge med som brikker i et spil domino.

OPHAVSRET. Der er kun 48 meter fra Dansk Journalistforbund til Kulturministeriet langs Holmens Kanal, hvor turistbådene flyder forbi i det indre København. Der er næsten en halv kilometer fra Danske Dagblades Forening til Kulturministeriet og endnu længere fra DR og TV 2. Alligevel kom arbejdsgivernes repræsentanter før Journalistforbundets.

Danske Dagblades Forenings direktør Ebbe Dal, TV 2s Per Mikael Jensen og DRs Kenneth Plummer fik foretræde for kulturminister Brian Mikkelsen i sagen om »Arbejdsgiverreglen«. Dansk Journalistforbund har anmodet om et møde i samme sag – og fik det den 23. marts.

At Ebbe Dal klarede de 474 meter fra Pressens Hus i Skindergade til Kulturministeriet før Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård, skyldes, at han har en lov, som han gerne vil have ændret. Journalisterne vil derimod gerne beholde ophavsretsloven, som den er.

Kampen står om de ansatte journalisters og fotografers håndsret over ord og billeder.

Arbejdsgiverne vil gerne have nye regler efter amerikansk forbillede: Over there har de ansatte journalister lige så lidt ophavsret til deres artikler, som en samlebåndsarbejder har til de dimsedutter, han skruer sammen for fabriks-ejeren. Oversat til lovdansk vil arbejdsgiverne have et nyt afsnit i ophavsretsloven, der gerne skulle lyde som følger: »Ophavsretten til værker, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.«

I Europa er der tradition for, at ophavsretten tilhører den, der frembringer et værk, en artikel eller et billede. Hvis arbejdsgiveren ud over den sædvanlige udnyttelse vil sælge artiklen videre til andre medier eller bruge den på nye platforme, skal det aftales.

På den måde er balancen mellem »ophavsmanden og almenheden« sikret, hedder det i indledningen til en 527-siders betænkning om emnet, der er til høring for tiden. Med andre ord: Journalisten, fotografen eller kunstneren er sikret en indtægt, og offentligheden er sikret adgang til viden og kultur.

Men det er ikke nok for arbejdsgiverne. De knokler for den anglo-amerikanske model, hvor den ansatte journalist aldrig ser sin ophavsret. Derfor har Danske Dagblades Forening allerede i 2002 presset på for at få en ændring, og den konservative kulturminister besluttede dengang at nedsætte det såkaldte Kapitel 3 udvalg, hvis betænkning havde høringsfrist den 2. april.

Arbejdsgiverne er på mærkerne. Men arbejdstagerne har også forberedt sig. Ikke færre end 34 organisationer med alt fra billedkunstnere, scenografer, tegneserietegnere, fotografer og journalister har fundet sammen i Samrådet for Ophavsret og samlet det juridiske skyts for at forsvare rettighederne.

»Sammen med en fælles delegation fra de 34 organisationer har vi været rundt til alle partier og talt med ordførerne,« fortæller Anne Louise Schelin, Journalistforbundets chefjurist og formand for det Europæiske Journalistforbunds ophavsretsudvalg. Den 23. marts fik Schelin og hendes delegation en melding fra kulturminister Brian Mikkelsen: Der vil ikke blive tale om et lovforslag om arbejdsgiver-reglen, med mindre ministeren kan samle et meget bredt flertal i Folketinget, fortæller Schelin. Men hun tør endnu ikke læne sig tilbage: De 34 organisationer vil blive ved, til de er helt sikre på, at der ikke kommer en ændring.

Ebbe Dal fra arbejdsgiversiden er ordknap over for Journalisten: »Jeg indvier dig ikke i vores politiske arbejde,« siger han.

For en forklaring om udgivernes ønske henviser han til side 43 i »Betænkningen om Revision af Ophavsretslovens Kapitel 3.« Men betænkningen indeholder ikke nogen beregninger på sagens økonomiske betydning for arbejdsgiverne. Har Dal mon beregninger?

»Det er muligt, men dem får du heller ikke,« siger han.

For det gælder udgivernes overlevelse i de moderne tider, lyder argumentet. Tider, hvor journalisternes stof ikke blot skal ud via aviser, radio og tv, men også over nettet, over sms og de formater, der måtte opstå i fremtiden.

Ophavsretsloven »er fra en tid, hvor der ikke var andre medier,« forklarer Ebbe Dal.

»Det er uholdbart, at vi skal lave aftaler med journalister til nettet, til mobilen og til radio. Det beror på journalistens villighed til at indgå en aftale, hvis vi skal udvikle vores forretning,« siger han. Selv hvis der er en aftale, kan man risikere, at den bliver opsagt.

»Det drejer sig ikke om, at artiklen ikke må forvrænges,« forklarer han, »men om at kunne råde over den produktion, som den ansatte laver ligesom resten af erhvervslivet.«

At retten til ens eget værk ligger hos journalisten, fotografen og kunstneren er en århundredgammel tradition. Den stammer fra årene efter den franske revolution, da kunstnere og skribenter frigjorde sig fra at være hofkunstnere. I nyere tid er den blevet betragtet som så afgørende, at den blev ophøjet til en menneskeret på verdensniveau i FN: »Enhver har ret til beskyttelse af de etiske og materielle interesser, som er forbundet med en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som han er ophavsmand til,« hedder det i menneskeretserklæringens artikel 27.

Men arbejdsgiverne ser nye tider med behov for nye regler.

»Livet ville blive lettere, og det ville give en bæredygtig vækst for firmaet,« siger Sophie Scrive, vice-direktør i sammenslutningen af europæiske udgivere, ENPA.

Hun synes, det er svært at forstå journalisterne. De bliver jo betalt hver måned, men hver gang, der kommer en ny udgivelse via mobilen eller nettet, vil de have flere penge.

Normalt fører nørdesnak om europæisk mediejura med Sophie Scrive til en nærmest hyggelig samtale, men ikke i denne sag. »Er du fra fagforeningen?« spørger hun ganske pludselig og skarpt midt i samtalen.

»Du skal ikke tro, at journalisterne mister noget, hvis selskabet bliver mere konkurrencedygtigt,« siger hun i forklarende tonefald. Ifølge Scrive handler det i høj grad om at være forberedt til fremtiden, når der kommer endnu flere nye formater.

»Det er bedre at være forberedt for den langsigtede bæredygtighed af dagbladsvirksomheder,« siger hun. Konkurrencen er nu så hård for udgiverne, at ikke mindst de ansatte journalister bliver nødt til at følge med, lyder argumentet.

»Som ansat har du jo din løn og al den beskyttelse, du har brug for,« siger hun. Og hvis bladhuset eller udgiverselskabet har det svært i konkurrencen, går det naturligvis ud over de ansatte, lyder argumentet

Men den holder ikke, mener Samrådet for Ophavsret.

»Danske og europæiske medier klarer sig godt målt på både kvalitet, udviklings- og konkurrenceevne,« hedder det i pjecen »Syv vigtige grunde til ikke at indføre en arbejdsgiverregel.« At europæiske medier klarer sig godt – og endda bedre end de amerikanske – fremgår også af et EU-papir, der undersøger muligheden for at styrke europæiske printmedier.

Det vil derimod gå ud over kvaliteten, hvis journalisterne ikke har ret til deres eget stof,
argumenterer det Europæiske Journalistforbund i »Ophavsret i et demokratisk samfund« fra 2006.

Når arbejdsgiverne vil bryde den europæiske tradition, er det »et opgør mellem det anglo-amerikanske og det europæiske system,« forklarer Anne Louise Schelin.

I de fleste europæiske lande er det ophavsmanden eller -kvinden, der har ophavsretten. Kun i Storbritannien og Irland overgår alle rettighederne straks til arbejdsgiveren, hvorimod man i Holland arbejder med en kombination.

Europa ser med spænding på udviklingen i Danmark lige nu.

»Hvis Danmark overvejer at gå fra det ene system til det andet, kan det være begyndelsen på en ændring i de nordiske lande – og for alle de andre europæiske lande,« vurderer Pamela Morinière, der er det Europæiske Journalistforbunds ophavsretsekspert.

Anne Louise Schelin er enig. »Hvis en arbejdsgiverregel indføres her i Danmark, får det negativ afsmittende effekt i de øvrige nordiske lande,« siger Schelin, »og det kan betyde en dominoeffekt i hele EU. Så det har ret stor betydning for ophavsmænd i hele Europa, at det danske Folketing står fast på aftalefriheden.«

Fakta:

Spillerne i lobbykrigen

Dem, der skaber: Journalister, fotografer, musikere, kunstnere, forfattere med hver sin sammenslutning, 34 i alt – danner Samrådet for Ophavsret, www.ophavsret.dk.

Dem, der køber og sælger: Danske Dagblades Forening, DR, TV 2, bog- og musikforlag, filmproducenter og deres sammenslutninger – danner Ophavsretligt Forum.

EU: Kommissionen lægger i disse år megen vægt på konkurrence og kommercielt potentiale, også i kulturen (der ellers ikke er EUs ansvar). Flere udspil må ventes. Det tyske formandskab lægger i disse måneder op til en tilpasning mellem europæisk og amerikansk lov.

Dansk Selskab for Ophavsret: www.dsfo.dk. Her mødes alle, der interesserer sig for ophavsret.

Hvad står på spil?

Status: Journalisten har ophavsretten til sin artikel. Ved en ansættelse får arbejdsgiveren lov til at bruge artiklen til den 'sædvanlige virksomhed.' Desuden kan der indgås aftale om for eksempel videresalg. Det fremgår af retspraksis. 'Sædvanlig virksomhed' er ikke et statisk begreb, men ændrer sig eksempelvis i takt med, at ny teknologi som internettet kommer til.

Udgivernes mål: Danske Dagblades Forening mener, at der er behov for, at ophavsretten for ansatte journalister aldrig havner hos journalisten, men direkte overgår til arbejdsgiveren. Tidligere forsøg på at gennemføre det mislykkedes. Men i 2003 nedsatte kulturminister Brian Mikkelsen et udvalg, hvis betænkning nu er til høring.

Principper på spil: Det europæiske system: Ophavsretten opstår hos den, der skriver en artikel, tager et foto, maler et maleri eller udtænker en ide. Retten til at trykke artiklen, vise billedet eller udgive bogen kan sælges en eller flere gange til en eller flere kunder efter aftale. Produktet må kun ændres, hvis ophavsmanden giver lov til det. Det anglo-amerikanske system: Arbejdsgiveren får alle ophavsrettigheder ved ansættelse af journalister, fotografer, forfattere, kunstnere eller komponister. Det kaldes i USA for 'work for hire' Her opstår ophavsretten automatisk hos arbejdsgiveren. Kun hvis produktet er færdigproduceret uden en forudgående aftale med en arbejdsgiver, kan journalisten, fotografen eller kunstneren bevare retten til frit at forhandle om rettighederne til sit arbejde. I USA og Storbritannien kan arbejdsgiveren også frit ændre i artiklen, når det er 'work for hire'.

Illustrationn: Illustra

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen