Der er i dag en nærmest løssluppen jubel i de store bladhuse. Man kan frygte, at Nyhedsavisens død vil vugge dem i søvn igen. Der er imidlertid lige så meget brug for handling i dag, som der var i går. Der var ikke økonomi i et gratis husstandsomdelt dagblad i Danmark. Nyhedsavisens forretningside duede ikke. Hvis man vil have en avis bragt til døren hver morgen, så må man til lommerne.
Det er en af lektierne af Nyhedsavisens lukning.

Men det betyder ikke, at bladhusene og betalingsaviserne kan ånde lettet op, for der er også et enormt pres på deres forretningsmodel med at tage sig dyrt betalt for levering på måtten syv dage om ugen.

Det er tankevækkende, at selv om der er smidt 1,3 milliarder kroner ud i direkte investeringer i gratisaviskrigen, så faldt omsætningen på annoncering i dagbladene sidste år med hele syv procent, mens alle andre mediegrupper gik frem.

Så krisen fortsætter i dagbladsbranchen, uanset om trykket fra Nyhedsavisens ekstremt billige annoncer i dag blev fjernet. Dagbladene tabte også læsere og abonnenter før aviskrigen, og der er ikke noget, der tyder på, at det vil stoppe, om end afviklingen nu vil foregå langsommere. Endelig slår afmatningen af økonomien selvfølgelig også igennem.

Dagbladene er altså inde i en alvorlig krise, uanset om Nyhedsavisen lukker eller ej.
Derfor er der brug for handling. Man skal huske, at islændingene for godt to år siden valgte at afprøve deres forretningside i Danmark, fordi de traditionelle dagblade her stod så svagt og var dårligere til at tjene penge end mediehuse i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Det lettede tryk skal bruges på langt mere massive investeringer i nettet, så danske bladhuse kan komme på omgangshøjde med de nordiske kolleger. Der er også brug for at tænke helt nye forretningsmodeller igennem. Avisledelserne må også spørge sig selv, om det er en naturlov, at betalingsaviser skal udkomme syv dage om ugen og koste op mod 4.000 kroner i årsabonnement?

Aviskrigen skabte mange nye alliancer alene med det formål at bekæmpe Nyhedsavisen. Men de kan også bruges positivt og fremadrettet, hvis ikke bladhusene jubler sig i søvn igen. For eksempel til fælles satsninger på nettet mellem regionale og landsdækkende bladhuse, så kvaliteten kan få et nøk opad.

Hvorfor lukker Nyhedsavisen lige nu?

Det er skandaløst, at avisen lukker blot en måned efter, at investor Morten Lund udsendte en pressemeddelelse om, at finansieringen var sikret via et 'af verdens største venturekapitalselskaber Draper Fisher Jurvetson'.
Alt tyder nu på, at pengene reelt ikke var til stede i det lovede omfang – og det er naturligvis uanstændigt over for medarbejderne.
Den underliggende forklaring er imidlertid, at Nyhedsavisen ikke kunne få annoncepriserne i vejret.
Avisen har haft en stærk fremgang i annoncesalget, men til dumpingpriser, som ikke på noget tidspunkt har kunnet betale for papir, tryk og distribution. Nyhedsavisen skulle have fordoblet annoncepriserne. Investorerne har nu indset, at det ikke er muligt. Slet ikke med den konjunktur, vi har nu.

Hvad har det kostet?

Mindst 665 millioner kroner for Nyhedsavisen alene.
Der er blevet satset og tabt mere end 1,3 milliarder kroner på de nye gratisaviser Nyhedsavisen, 24timer og Dato, siden krigen brød ud i august for to år siden, viser vores beregninger. Det er astronomiske beløb i dagbladsverdenen.

Hvad betyder det for de andre gratisaviser?

Det betyder, at de måske – og netop kun måske – kan tjene penge på at lave gratisavis.
Før var der fem konkurrenter: Urban, metroXpress, 24timer, Dato og Nyhedsavisen. Nu er der kun to store udgivere af gratisaviser tilbage. MetroXpress – der har overtaget 24timer – og Berlingske Media. Man skal bare huske på, at gratisaviserne heller ikke var en guldrandet forretning, da Urban og metroXpress var alene på banen. Specielt Urban havde svært ved at blive en sund forretning.
Men allerede i nat jublede direktøren for MetroXPress A/S, Søren Riis, og koncernchef Lisbeth Knudsen fra Berlingske Media. Til Journalisten.dk sagde direktør Søren Riis, at nu ville metroXpress og 24timer skrue oplagene i vejret for at kapre flere læsere i trafikken – mon ikke også de vil skrue annonceprisen lidt i vejret.
For metroXpress betyder det, at de nu har mulighed for at vende underskud til overskud. De kan enten lukke 24timer eller holde den i live, hvis tallene viser, at de to aviser ikke har for mange fælles læsere.

Hvad betyder det for betalingsaviserne?

For betalingsaviserne betyder det, at det livsvigtige annoncesalg bliver mindre presset, og at der er færre konkurrenter at dele læserne med.
Nyhedsavisen var inden sommerferien landets mest læste avis, samtidig med at den dumpede annoncepriserne helt i bund – annoncerne kostede kun en fjerdedel af, hvad de koster i betalingsaviserne, selv om de vel at mærke havde flere læsere. Og det gjorde selvfølgelig ondt på konkurrenterne.

Hvad sker der med kvaliteten?

Nyhedsavisen havde fra start omkring 100 redaktionelle medarbejdere og satte derved en ny standard for gratisaviser. Selv om Nyhedsavisen i februar måtte skære halvdelen af bemandingen væk, så er bemandingen på Urban og metroXpress stadig langt fra det ambitionsniveau. Derfor var JP Politikens Hus også nødt til at have en ordentlig redaktionel stab fra start og satse på mere selvstændigt redaktionelt indhold i 24timer. Nu er dette pres væk, og det vil selvfølgelig gå ud over den redaktionelle kvalitet og gratisavisernes mange læsere. Groft sagt vil de mindre privilegerede danskere få dårligere aviser.
På den anden side set, så har aviskrigen betydet mere smertefulde nedskæringsrunder end ellers, og det har udhulet bemandingen på betalingsaviserne. Her bliver presset mindre, og man vil – alt andet lige – skulle fyre færre medarbejdere fremover.