Hvideruslands informationsministerium har blokeret for adgangen til landets journalistforbunds hjemmeside.
Det oplyser journalistforbundet (BAJ).
Blokeringen af hjemmesiden kommer, efter at landets højesteret i august annullerede forbundets registreringsstatus.
“BAJ betragter aflivningen af organisationen og blokeringen af hjemmesiden som ulovlige tiltag,” skriver forbundet på sin hjemmeside.
“I 26 år har BAJ fuldstændig lovligt og åbent hjulpet medlemmerne af forbundet med at beskytte deres rettigheder og at realisere deres faglige interesserer og forbedret de journalistisk evner og mediernes kvalitet,” står der videre.
Forbundet oplyser, at det arbejder på at oprette en ny hjemmeside, som det eksisterende indhold vil blive lagt over på.