Efter et halvt år på markedet har DR’s satsning til de yngste bredt sig til hvert tredje barn i målgruppen 1-3 år.
Det skriver DR på LinkedIn.
Kanalen Minisjang er udtænkt som et alternativ til de helt små børns forbrug af indhold fra for eksempel Youtube, og indholdet er ifølge DR skræddersyet til aldersgruppen og deres udviklingstrin.
Også musikalsk har DR lavet et samarbejde om sange med musikerne Stine Bramsen, Nicolaj Rasted og Mads Storm, hvilket blandt andet har resulteret i genindspilninger af en række kendte sange.
”Børnene og deres forældre er meget digitale brugere, og således er ’Hjulene på bussen’ allerede blevet streamet 894.000 gange. De 10 mest streamede programmer på Minisjang er ligeledes fagtesange med mellem 700.000 og 890.000 streaminger,” skriver DR videre på LinkedIn.