Hver tredje journalist på ugeblade og magasiner er væk

På tre år er antallet af journalistuddannede medarbejdere på magasiner og ugeblade faldet med 144 beskæftigede. Det viser rapport om mediernes tilstand. »Det er tankevækkende,« siger DJ's næstformand, Lars Werge (opdateret 12:48)
 
08.05.2014 · 09:57

29 procent. Så meget er beskæftigelsen af fastansatte journalister faldet på ugeblade og magasiner fra 2008 til 2011. Det fremgår af den første rapport fra Kulturstyrelsens ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark”. Næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge har siddet i det eksterne redaktionspanel. Han siger, at tallene er overraskende, fordi man mest har hørt om den faldende beskæftigelse på dagbladene. Nu viser det sig, at faldet er næsten dobbelt så stort på magasiner og ugeblade.

»De tre store – Bonnier, Aller og Egmont – har i perioden satset meget på synergi og samproduktion. Det må være det, faldet er udtryk for. Jeg synes, det er tankevækkende. Det noget, som har haft knap så meget opmærksomhed,« siger han.

”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark” viser, at dagbladene har haft et fald på 265 beskæftigede i perioden, svarende til 17 procent af de beskæftigede med en journalistuddannelse.

Medier, der laver ugeblade og magasiner, har haft et fald på 144 beskæftigede med journalistuddannelse, svarende til en reduktion på 29 procent
Pressebureauer har haft en reduktion på 20 beskæftigede i perioden, svarende til en reduktion på 14 procent i perioden

Andre brancher har oplevet et stigende antal ansatte med journalistuddannelse i perioden 2008‐2011.

Distrikts‐ og annonceblade har oplevet en stigning på 85 beskæftigede med en journalistuddannelse fra 315 i 2008 til 400 i 2011, svarende til en stigning på 27 procent.

Radio havde en stigning på 23 beskæftigede med en journalistuddannelse, svarende til en stigning på 12 procent i perioden. Stigningen i 2011 kan skyldes opstarten af Radio24syv i slutningen af året (1. november).

Uafhængig journalistvirksomhed (freelance) har haft en stigning på 22 beskæftigede med en journalistuddannelse, svarende til en stigning på 16 procent.

Uafhængig fotojournalistvirksomhed har haft en stigning på 13 beskæftigede med en journalistuddannelse, svarende til en stigning på 4 procent.

Målt i kroner og øre er mediebranchens omsætning faldet med 2,2 milliarder kroner fra 2008 til 2011. Dagbladene har haft en nedgang i omsætning på 751 millioner kroner. Ugeblade og magasiner står for en nedgang på 1 milliard kroner, mens de lokale ugeaviser har haft en nedgang på 431 millioner kroner. De tre områder tegner sig dermed for den største del af faldet.

Medieaftalen for 2012-2014 afsatte 2 millioner kroner årligt i foreløbigt to år til rapportering om medieudvikling i Danmark. Rapportens forbillede er den ansete og uvildige State of The News Media, der igennem 14 år har taget temperaturen på mediernes tilstand i USA. Kulturstyrelsens rapporter skal belyse udviklingen for mediebranchen hvert år, så eventuelle ændringer i deres rammevilkår synliggøres. Det gælder for eksempel magtforholdet mellem private medievirksomheder og public service-medier på radio, tv og net.

(Opdatering 12:48. Journalisten har i en tidligere version fjernet linket til rapporten, fordi der ifølge Kulturstyrelsen var fejl i navigationen på siden med rapporten. Nu virker linket igen.)

 

Kommentar

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Ansøgningsfrist: 07.03

Kommunikationsrådgiver og oversætter

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 13.03

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager
Ansøgningsfrist: 15.03

Kommunikationskonsulent med markedsføringsgen

Dansk Håndbold Forbund
Ansøgningsfrist: 10.03

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02