Hver sjette studerende oplever fortsat snyd på panikdagen

Brudte løfter, telefonopkald og kontakt inden hornet lyder. I år oplevede 16,5 procent af de journaliststuderende, at kommende praktikpladser omgik reglerne for Store Match Dag. Det viser undersøgelse lavet af de DJStud (opdateret)

”Et praktiksted kontaktede mig efter ansøgningerne var sendt af sted.”

”Jeg blev ringet op fem minutter før hornet lød.”

Sådan lyder to af de anonyme kommentarer i en undersøgelse lavet af DJStud blandt 268 studerende, der deltog i Store Match Dag. I alt 174 studerende har svaret på spørgsmålene i undersøgelsen, hvor 16,5 procent personligt oplevede snyd – for eksempel ved at praktikanter personligt blev lovet en praktikplads før samtalen på panikdagen.

I 2010 oplevede 17 procent af de SDU-studernde ifølge Lixen snyd på Store Match Dag.

Reglerne siger, at det er forbudt for medierne at kontakte praktikansøgerne efter aflevering af ansøgninger, og inden hornet lyder på Store Match Dag. Men en anden mere indirekte måde at omgå reglerne er, at kontakte personer i praktikantansøgerens netværk og forklare, at der venter ansøgeren en praktikplads.

Den sidste metode bliver i undersøgelsen ikke kaldt for direkte snyd.

Men ”praktikstederne omgår denne regel ved i stedet at ringe ansøgerens netværk op eller kontakte de studerende gennem praktikstedets nuværende praktikant.”

For eksempel siger en studerende i undersøgelsen:

”Folk i mit netværk blev kontaktet af to praktiksteder, der ønskede, at jeg skulle stå foran deres dør. Det var i stedet for at kontakte mig direkte, som jo er imod reglerne.”

Derudover vidste mange praktikansøgere, at Radio24syv holdt en middag for udvalgte praktikansøgere.

”Begge episoder er ikke dediceret snyd, men mange studerende giver udtryk for, at det er dårlig stil og øger presset ved Store Match Dag,” skriver Danske Journaliststuderende, der omfatter KaJ, KaJO og DJ RUC.

DJ Stud tager stor afstand til begge former for omgåelse af reglerne.

”Det er ikke i orden, at medierne indikerer, at de studerende er mere eller mindre sikret en praktikplads hos pågældende praktiksted. Hverken direkte eller gennem ansøgernes netværk. Vi opfordrer derfor praktikstederne til at overholde reglerne, og derved leve op til det ansvar, de som praktiksteder påtager sig.

På Radio24syv oplyser nyhedschef Jan Bjarke Mindegaard, der står for praktiksamtalerne i Åbent Hus-ugen, at praktikanter, der ikke har mulighed for at komme til Åbent Hus-arrangementet kan blive inviteret til en frokostaftale i huset. Andre får tilbud om en samtale over telefon eller Skype.

»Det sker kun i den uge, hvor vi har åbent hus, og det er et tilbud, som er åbent for alle,« siger han.

DJStud opfordrer i rapporten studerende til at sige fra over for praktiksteder, der snyder, men roser samtidig de til de praktiksteder, ”der overholder reglerne uden at gradbøje dem eller direkte snyde.”

Læs hele undersøgelsen her (PDF)

(Opdateret 14:15 med kommen fra Radio24syvs Jan Bjarke Nielsen)

1 Kommentar

Mathias Bay Lynggaard, formand for Kredsen af Journaliststuderende
18. JUNI 2013
Medierne lever af deres
Medierne lever af deres troværdighed.
Men hvor troværdigt er det at snyde?
Far er ikke sur. Far er skuffet.