22,2 procent af de danske lønmodtagere har indenfor det seneste år mindst én gang oplevet uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane på deres arbejdsplads.

Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

De krænkende oplevelser dækker over alt fra seksuelt ladede kommentarer om tøj, uønskede berøringerne eller nedsættende kommentarer om køn til forsøg på voldtægt eller egentlig voldtægt.

”Vi kan se, at forekomsten hænger sammen med køn og alder. Den uønskede seksuelle opmærksomhed rapporteres oftere af kvinder end mænd, og særligt ofte blandt de unge,” siger Ida E.H. Madsen, seniorforsker på NFA og projektleder for undersøgelsen.

Det er 26,4 procent af kvinderne i undersøgelsen, der har oplevet grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen. Andelen er oppe på 41,9 procent for personer, der ikke identificerer sig som kvinder eller mænd, mens tallet lyder på 18,3 procent blandt mændene i undersøgelsen.

Det er mere end hver tredje af de 15-25-årige, der har oplevet uønsket og seksuel opmærksomhed og chikane. For de 66-75-årige er andelen ni procent.

Kommer fra interne

Knap seks procent af deltagerne i undersøgelsen har angivet, at de har været udsat for decideret seksuel chikane på arbejdspladsen.

Også på det punkt er kønsforskellen tydelig, idet det er 9,2 procent af kvinderne, der har oplevet chikane, mens andelen for mændenes vedkommende er 2,7 procent.

Den uønskede seksuelle opmærksomhed kommer primært fra andre personer på arbejdspladsen.

I 67 procent af tilfældene er det nemlig en intern i form af leder, kollega eller underordnet, der har udøvet de uønskede hændelser, mens det i knap hvert tredje tilfælde er en ekstern.

Nedsættende kommentarer topper

Nedsættende kommentarer om køn er den mest forekommende form for uønsket seksuel opmærksomhed, hvilket 14,2 procent af deltagerne i undersøgelsen har angivet som en hændelse. Dernæst følger seksuelle kommentarer, som 7,5 procent har oplevet. 5,6 procent angiver, at de har været udsat for blikke med seksuelle undertoner.

Derudover har flere, henholdsvis 3,9 procent og 5 procent, oplevet at bliver inddraget i samtaler med seksuelt indhold eller har skullet høre på historier med seksuelt indhold.

4,8 procent har været ude for uønsket fysisk kontakt, mens 2,8 procent svaret, at de er blevet taget på mod deres vilje.

Andre oplevelser med uønsket seksuel opmærksomhed dækker blandt andet over beskeder med seksuelt indhold, anmodninger om dates, pornografiske billeder, at være blevet fløjtet eller piftet efter. Andre har oplevet, at der er blevet spredt seksuelle rygter om dem, at være blevet bedt om seksuelle tjenester eller være blevet udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt.

Krænkelserne er i størstedelen af tilfældene ikke enkeltstående hændelser. 17 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer, at der er tale om gentagne hændelser, men kun fire procent har oplevet en enkeltstående hændelse.

Mediebranchen har indført etisk kodeks

Der har de senere år været et massivt fokus på seksuelle krænkelser og forskelsbehandling af mænd og kvinder i mediebranchen.

Undersøgelsen fra NFA har ikke tal på, i hvilke brancher lønmodtagerne er mest udsat for den slags hændelser. Tidligere undersøgelser viser dog, at mediebranchen ligger relativt lavt i forhold til andre brancher.

For eksempel gennemførte Dansk Journalistforbund i 2018 en medlemsundersøgelse, hvor 10,6 procent svarede, at de indenfor de seneste 10 år havde følt sig seksuelt krænket i arbejdssammenhæng.

Ikke desto mindre blev Danske Medier, Dansk Journalistforbund og alle de seks danske journalistiske uddannelser i december 2020 enige om et fælles kodeks mod seksuelle krænkelser i branchen.

Fra Dansk Journalistforbund lød det på det tidspunkt, at både store og små virksomheder kan bruge kodekset som udgangspunkt for de snakke, der blev afholdt på mange arbejdspladser i kølvandet på MeToo-bølgen i 2020.