search

Hvem tror du egentlig, du er?

Er vi i virkeligheden marionetdukker, mens vi selv bilder os ind, at vi ejer en gudbenådet integritet på størrelse med vores ego?

Er vi i virkeligheden marionetdukker, mens vi selv bilder os ind, at vi ejer en gudbenådet integritet på størrelse med vores ego? Den nok så berømmede journalistiske integritet kommer under beskydning i en ny undersøgelse af journalisters fravalg af nyheder.

Hold da kæft, hvor vi styrer for vildt i dansk dagspresse. Ph.d.-stipendiaten Gitte Gravengaard har spurgt en gruppe dansk indlandsjournalister, om de selv bestemmer, hvilke historier de vælger til eller fra. Tre ud af fire siger, at de 'ofte' gør det. Hver tiende siger, at de altid selv bestemmer. Gitte Gravengaard skriver: "Det er altså en del af journalisternes selvbillede, at de betragter sig selv som relativt autonome og ikkestyrede af ledelsen på avisen. Om dette skyldes socialiseringen ind i de samme normer eller selvcensur, når man skaber historie-ideer, kan jeg ikke fastslå ud fra denne undersøgelse. Jeg kan alene konstatere, at journalisterne føler, at de har stor indflydelse på deres hverdag, og på hvilke historie-ideer de arbejder på, og at de mener, at de ledende medarbejdere kun i ringe grad afviser deres ideer."

Spørgsmålet er, som Gitte Gravengaard også skriver, hvad journalisterne frit kan vælge imellem. Måske er det lidt som i Lykkehjulet i Tivoli, hvor frit valg betyder, at man kan vælge imellem et småkrøllet tøjdyr og et andet småkrøllet tøjdyr. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad journalisterne kan vælge imellem, og jeg kan ikke lade være med at spekulere. Kan en Berlingske Tidende-journalist fx skrive kulturnyheder fra Christiania? Eller er den type nyheder på forhånd allerede udelukket, fordi det ville være karrieremæssigt selvmord overhovedet at foreslå det?

Gitte Gravengaard sætter et stort spørgsmålstegn ved, om de nyhedskriterier, som vi lærer på journalistuddannelserne, overhovedet dækker den ekstremt komplekse proces, som nyhedsudvælgelsen indebærer. Men ikke nok med det. Hun får også pirket til vores selvopfattelse, og det er tankevækkende pirkning. For vi synes selv, at vi styrer for vildt. Men til gengæld styrer de andre journalister knap så vildt.

Lad mig fokusere på et par nøgletal fra hendes projekt.
Journalister tager ifølge sig selv meget sjældent hensyn til de politiske holdninger på lederniveau. 82 pct. siger, at de aldrig gør det. Når man så spørger til kollegernes adfærd, skrider tallene en anelse. På spørgsmålet: "Smitter politiske holdninger af på kollegaernes artikler?" svarer 31 pct. "aldrig", 28 "sjældent", 23 pct. "af og til" og 5 pct. ofte. Og spørger Gitte Gravengaard helt generelt til afsmitningen af politiske holdninger i morgenaviserne JP, Berlingske og Politiken, viser svarene en helt anderledes fordeling. Kun 8 pct. af journalisterne mener, at det aldrig sker. 31 pct. mener, at det sker "sjældent", mens 36 pct. mente, at det sker "af og til". 15 pct. svarede, at det sker "ofte".

Vi siger altså: "Jeg bliver ikke påvirket af min arbejdsplads' politiske holdninger, for jeg styrer simpelthen for vildt, men mine kolleger bliver lidt påvirket af de der holdninger, og se lige på alle de stakler på de andre morgenaviser – de bliver en del mere påvirket, end jeg selv gør, de naive fjolser."

Gitte Gravengaards undersøgelse er ganske lille, så du kan sagtens læne dig tilbage i din kontorstol og fastholde, at du styrer for vildt, og at de andre er marionetter, og at denne undersøgelse er fuldstændig ligegyldig. Du alene vide. Men tallene maner til refleksion, lige som Gitte Gravengaards udvidede nyhedskriterier maner til eftertanke. De gamle nyhedskriterier er idealer og abstrakte konstruktioner, mens hendes er konkrete og de reelt brugte. Gravengaards undersøgelse er samtidig en beskrivelse af vores virkelighed, men set med andres – hendes – øjne, og det er sundt, når andre fortæller en, hvad man gør. Især når man dybest set ikke selv aner det og ikke rigtigt kan sætte ord på det, fordi alting skal gå så sindssygt hurtigt, og det hele i øvrigt sidder på rygraden og i næsen. Ah, duften af en nyhed! Hvad mon min chef synes om den?

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen