Dansk Journalistforbund skal have ny næstformand. Den nuværende formand, Mogens Blicher Bjerregård, genopstiller ikke, og den nuværende næstformand, Lars Werge, vil være formand. Dermed er posten som næstformand blevet ledig.
Medlemmerne skal stemme på delegeretmøde i april 2015.
Der er i skrivende stund fire kandidater til posten som næstformand. Journalisten har interviewet de fire kandidater om, hvorfor de vil have posten, og hvad deres mærkesager er. Vi har særligt fokuseret på to emner, der skal til debat på delegeretmødet: Hvad mener de om en mulig fusion med Kommunikation og Sprog, og hvad mener de om chefer som medlemmer af DJ?
Du kan læse de fire interviews på journalisten.dk de kommende dage. Vi starter med den kandidat, der først meldte sit kandidatur: Per Roholt.
Foto: Thomas Tolstrup/Dansk Journalistforbund
Per Roholt er kommunikationschef i Team Online A/S. Han er medlem af DJ's hovedbestyrelse og forretningsudvalg, samt beskæftigelses- og uddannelsespolitisk udvalg. Han er formand for specialgruppen DJ Kommunikation.
Hvorfor vil du være næstformand?
»Jeg bruger rigtig meget tid på det faglige arbejde og har noget at byde på i den situation, DJ er i nu: Vi skal have gjort arbejdet færdigt med fusionen, og det er nok min vigtigste mærkesag og det, der adskiller mig mest fra modkandidaterne.«
Hvorfor stiller du op nu?
»Jeg stiller op, fordi formanden stopper, og næstformanden har bekendtgjort, at han stiller op som formand. Så skal vi finde en ny næstformand, uanset om jeg stillede op eller ej. I det felt af mulige næstformænd synes jeg, at jeg er den bedste kandidat.«
Per Roholt mener, tiden er inde til, at kommunikationsfolkene får en repræsentant i formandskabet.
»Jeg synes også, det er på tide, at kommunikationsdelen får en repræsentant i formandskabet. Vi har i flere år forfulgt en strategi om, at vi skal være det bedste forbund for journalistik og kommunikation, og vi kalder os ”Dansk Journalistforbund – Medier og kommunikation”. Det er fint og naturligt, at DJ har en formand med fokus på journalistikken, men jeg synes, vi skal have begge dele i formandskabet. Jeg har så også en lang baggrund i journalistik, så det har jeg også forståelse for, men nu arbejder jeg med kommunikation.«
Hvorfor er det vigtigt, at der lige sidder en kommunikatør i formandskabet?
»Der er forskellige holdninger og vilkår på kommunikationsområdet, som jeg har en god fornemmelse for. Samtidig vil det være et signal til de kommunikationsfolk, der sidder derude og overvejer at melde sig ind: Vi er rent faktisk et forbund for både journalistik og kommunikation.«
Freelancere
Per Roholt mener, DJ bør gøre mere for at sikre freelancere og selvstændige bedre vilkår, uanset hvilket område de måtte arbejde med. Men her ligger et dilemma.
»Der er et indbygget paradoks i snittet mellem fastansatte og freelancere. Du kan bare se på den sammenhæng, at fastansatte skal have en begrænset lønstigning i overenskomsterne, hvis de skal sikre freelancerne mere i løn. Det er et område, jeg synes, vi skal fokusere på. Vi har arbejdet meget for freelanceaftaler, og jeg synes, det er urimeligt, når man beskylder DJ-ledelsen for ikke at gøre nok for freelancerne. Det er ikke nemt, men det er vigtigt.«
Han mener også, de danske folketingspolitikere har en del af ansvaret.
»Vi har fået mere lydhørhed for, at man som freelancer er i klemme i systemet. Men det gode danske system har stadig den svaghed, at man enten betragter folk som fastansatte fuld tid eller ledige. Når du er selvstændig, eller kombinerer manglende beskæftigelse med arbejde i kortere tid, så bliver det ufatteligt bøvlet. Det er ikke en opgave, vi kan løse alene, men det skal vi forsøge at finde ud af, hvordan vi kan løse – måske sammen med andre fagforeninger.«
Det er jo ikke et nyt problem. Hvad skal DJ helt konkret gøre ved det de næste to år?
»Sådan kan du ikke stille det op, for det kan ikke løses med ét forslag. Jeg er til de lange seje træk og kommer ikke med overbudspolitik. Det er benhårdt arbejde, hver gang vi forhandler. Vi skal arbejde for aftaler og overenskomster alle steder, det kan lade sig gøre. Jeg tror, der er en voksende forståelse også hos fastansatte for, at der må være balance i tingene. Hvis vi som fastansatte bliver for dyre, så lægger arbejdsgiveren opgaverne ud i byen.«
Hvad betyder det, at freelancerne skal mere i fokus?
»Man har diskuteret meget, hvor langt vi skal gå i det her. Freelance og outsourcing hænger sammen. Inspireret af Ryanair-konflikten, som lurer derude, er det nu, vi skal slå til og se, om ikke der dukker oplagte sager op, som vi kan føre som prøvesager. Vi må spørge, om ikke tiden er moden til et opgør?«
Hvad kunne det være for sager?
»For nylig drøftede vi en sag om Børsen, som laver et internt bureau med ansatte, på hvad jeg betragter som fuldstændigt urimelige forhold, når de burde gå ind under den aftale, man har på Børsen. Vi skal være meget årvågne og også slå til på mindre sager for at se, hvor vi kan sætte en stopper for det, der foregår. Det er DJ’s konsulenter også allerede opmærksomme på.«
Chefer
Et punkt, hvor kandidaterne til næstformandsposten er uenige, handler om chefer. Hvor meget chef må man være, hvis man samtidig er medlem af DJ?
I vedtægterne står der klart, at du ikke kan være medlem, hvis du kan hyre eller fyre medarbejdere. Men hvad hvis du hyrer freelancere? Hvad hvis du selv er en freelancer, som hyrer freelancere en gang imellem? Det har været gråzoner. Journalisten har tidligere afdækket, at DJ er på slingrekurs i forhold til, hvem der bliver smidt ud, og hvem der får lov at blive.
Ved delegeretmøde i 2015 skal medlemmerne tage stilling til en lempelse af reglerne. Det vil ifølge forslaget stadig være forbudt at hyre og fyre fastansatte kolleger. Men hvis du som freelancer ”hyrer og fyrer” andre freelancere, fordi du i perioder har ekstra travlt, er det okay.
Per Roholt mener godt, at man kan være chef med personaleansvar og ret til at hyre og fyre fastansatte, og stadig være med i forbundet.
»Med det forslag rykker vi igen grænsen lidt for, hvor meget chef man må være i DJ. Det er ikke altid så firkantet, som man gerne vil have det. Vi har allerede i dag medlemmer af forbundet, som kan hyre og fyre, det kommer meget an på, hvordan man definerer det. Hvis man har hånd- og halsret over et freelancebudget, kan man så ikke hyre og fyre? Jeg mener ikke, det er et stort problem i DJ, og jeg kender stort set ingen sager, som ikke blev løst. Vi har samtidig et princip om, at hvis der opstår konflikter mellem to medlemmer, så er DJ til for den, der er lavest i hierarkiet.«
Hvor går så grænsen – kan en chefredaktør med en stab på 100 mand og budgetansvar melde sig ind, fordi han eller hun gerne vil ind i det interessefællesskab, som DJ også er?
»Jeg tror slet ikke, han eller hun har lyst til at være medlem.«
Men hvor går grænsen for, hvem der må?
»Hvor interessant er det? Jeg kan godt opleve, at der er noget meget følelsesmæssigt i, at vi bare ikke vil være i forbund med cheferne. Men vi er det jo allerede, også uden at det ødelægger vores nattesøvn. Jeg kan se, at der er nogle mindre mellemledere, som kan komme i klemme – er man chef eller medarbejder – men dem har vi allerede mellemleder-tilbud til.«
Kan man være medlem, hvis man sidder med et budget og forhandler en pris ned?
»Ja, ellers skal man smide rigtig mange medlemmer ud. Det vil være at lukke øjnene for virkeligheden. Men det er her, vores solidaritet kommer på prøve. DJ har kørt kampagnen ”Giv det lige en tanke”, hvor vi har appelleret til medlemmerne: Brug hinanden, hyr organiseret arbejdskraft, lad være med at bruge din position til at tryne andre medlemmer. Problemet er jo, at det her er hæftet op på solidaritet. Hvis der ikke findes aftaler, så bliver det moralen, der styrer. Og så er solidariteten det bedste våben, vi har.«
Fusion med KS
Hvad er de vigtigste forskelle på dig og de andre kandidater?
»Jeg vil nødigt vurdere de andres mærkesager. Men det er ingen hemmelighed, at jeg er stærk fortaler for fusionen med Kommunikation og Sprog og har kæmpet for, at vi skal gøre det. Men vi var nødt til at drage den konklusion, at DJ ikke var parat til det, og derfor trak vi stikket. Vi skal have orden i eget hus, før vi er klar til en fusion. Det skal vi bruge de næste år på at få på plads, og jeg er stadig overbevist om, at fusionen er det rigtige for os, så vi kan blive størst på medier og kommunikation.«
Hvordan har fusionsprocessen været?
»Meget forsigtig. Vi har brugt meget tid på at være ordentlige og tale sammen, og det er måske gået lidt ud over den konkrete information til medlemmerne. Jeg tror, mange gerne vil se organisationsmodeller, hvad vil det koste for mig, hvordan vil det se ud? Den vare har vi ikke kunnet levere, fordi vi ikke er kommet så langt i processen med KS, at vi kunne lægge noget konkret frem.«
Journalisterne har også efterlyst et svar på, hvordan deres indflydelse er sikret i et fusioneret forbund. Det har vi heller ikke været i stand til at svare klart på.«
Hvorfor tager I ikke den afstemning om ja eller nej til fusion, som flere har efterlyst, på delegeretmødet i år?
»Det vil være et helt urimeligt mandat at lægge på den kommende hovedbestyrelse, at der er mennesker, man ikke må snakke med, og muligheder, man ikke må forfægte. Man kan godt beslutte, at det vil vi aldrig gå med til. Men det er altså det, vi kalder fundamentalisme i andre sammenhænge. Hvis der træffes den slags beslutninger, hvordan skal den nye hovedbestyrelse så kunne arbejde seriøst?«
Men er det ikke vigtigt at vide, om medlemmerne er for eller imod en fusion med KS?
»Hvad siger de så ja eller nej til? Vi har ikke kunnet levere den færdige model for, hvad der skal stemmes om. Vi har lyttet til dem, der har været utrygge ved tingene, og vi har brug for mere tid. Lige nu er der ikke et reelt grundlag at tage stilling til.«
Formandskab
En ting er posten som næstformand, noget andet er formanden. Lige nu er der kun en kandidat: Lars Werge.
Støtter du Lars Werge?
»Lars vil være en god kandidat til at løfte formandsposten. Det er en kvalitet, at han kan føre kontinuiteten videre. Der er ingen tvivl om, at det vil ”rock the boat”, hvis man både skifter formand og næstformand. Jeg har ingen grund til at have mistillid til Lars som formand, jeg tror, han bliver god.«
»Men jeg vil holde fast i, at journalist- og mediedelen i DJ skal stille med den kandidat, de har tillid til. Jeg håber, at Lars får fuld opbakning fra mediedelen af forbundet, for det er bedst, hvis alle kan bakke op om formanden. Jeg ser mig selv som kandidat for den del af forbundet, der arbejder med kommunikation, og de mindre specialgrupper.«
Hvis du ikke bliver valgt, vil du så stille op til hovedbestyrelsen?
»Nej, det har jeg ikke tænkt mig. At stille op til sådan en post er krævende og kan have store konsekvenser, det gør man ikke bare for sjov.«
Du foreslog for kort tid siden, at fratrædelseslønnen for formand og næstformand i DJ skulle være højere. Forslaget blev trukket, kort før det skulle fremlægges. Har du tænkt dig at fremsætte det igen?
»Der var en diskussion på det tidspunkt, som gjorde, at det var forbasket dårlig timing. Forslaget var rimeligt nok. Om det bliver stillet igen? Det gør det nok. Men hvis jeg bliver valgt, er det nok ikke mig, der skal stille det.«
Hvorfor skal formand og næstformand have længere lønnet fratrædelse?
»Vores erfaring fra tidligere medlemmer af formandskabet er, at så nemt er det heller ikke at komme videre, når man har brugt al sin tid på fagligt arbejde. I mit forslag lå en kombination af at fastholde folk i en overgang, så man havde adgang til deres viden i en periode, men med fuld modregning, hvis de fik et andet job.«
Hvorfor var timingen dårlig?
»Det kom tæt på delegeretmødet, og så kan man spørge: Er det personlig spekulation? Men problemet er jo, at det næsten aldrig er det rigtige tidspunkt at diskutere løn for ansatte og ledere.«
Mere moderne
Per Roholt nævner som en af sine mærkesager, at han gerne vil gøre DJ mere moderne, så flere har lyst til at være med i fagligt arbejde.
»I dag er vores møder lagt an på, at du er tillidsmand, fagligt frikøbt eller kan bruge en hel dag på et møde. Det er vanvittigt svært for mange, der ikke er på traditionelle arbejdspladser med mange kolleger, hvor nogen kan dække af for dig. Det er en kolossal udfordring. Det handler om at skabe en fagforening, hvor det ikke bare er døde elefanter, der sidder og styrer det hele,« siger han og tilføjer:
»Måske skal vi arbejde med vejledende medlemsafstemninger? Måske er det noget så simpelt som et debatforum for medlemmerne. Vi har før haft hurtigarbejdende udvalg, det var en stor succes. Et udvalg skal ikke sidde i to år, de kan også bare have tre møder og så slut. Det kan mange flere medlemmer overskue at være med i.«
Per Roholt vil som næstformand også arbejde for at spare penge på møderne i DJ.
»Kan vi holde videomøder, så man ikke behøver tage til København for et to timers-møde? Hver gang jeg skal til DJ-møde i København i to-tre timer, så koster det mig en hel arbejdsdag. Der er penge at spare for forbundet.«
Per Roholt peger også på de studerende, som han mener skal have mindst lige så meget indflydelse, som de har i dag.
»De studerende er vores bedste kort som forbund. Der er andre, som er bedre til at hverve, men mange misunder os den rolle, de studerende har, hvor vi har mod til at give dem indflydelse. Det skal vi blive ved med. Der har været røster om, at vi giver de studerende for meget indflydelse. Jeg tror, de skal være helt inde i de politiske beslutninger, ellers uddør vi.«
Journalisten interviewede Per Roholt i 2013, da han stillede op til hovedbestyrelsen. Læs eller genlæs interviewet her.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er ikke et helt enigt HB. Jeg støtter ikke forslaget om, at freelancere skal kunne hyre andre DJ-medlemmer. Jeg går ind for samarbejdsaftaler, hvor de to DJ-medlemmer er på lige fod. Eller ko-operativer, hvor medlemmerne har samme status.