Dansk Journalistforbund skal have ny næstformand. Den nuværende formand, Mogens Blicher Bjerregård, genopstiller ikke, og den nuværende næstformand, Lars Werge, vil være formand. Dermed er posten som næstformand blevet ledig.
Medlemmerne skal stemme på delegeretmøde i april 2015.
Der er i skrivende stund fire kandidater til posten som næstformand. Journalisten har interviewet de fire kandidater om, hvorfor de vil have posten, og hvad deres mærkesager er. Vi har særligt fokuseret på to emner, der skal til debat på delegeretmødet: Hvad mener de om en mulig fusion med Kommunikation og Sprog, og hvad mener de om chefer som medlemmer af DJ?
Dette er det sidste interview i serien (medmindre flere kandidater melder sig). Vi har tidligere interviewet Per Roholt, Allan Boye Thulstrup og Maria Becher Trier. I dag kan du møde Lars Lindskov.
Foto: Thomas Tolstrup/Dansk Journalistforbund
Lars Lindskov er freelancefotograf. Han er medlem af DJ's hovedbestyrelse og forretningsudvalget samt formand for specialgruppen Pressefotografforbundet.
Hvorfor vil du være næstformand nu?
»Jeg er kvalificeret til posten og har efterhånden lavet fagpolitisk arbejde i en årrække. Det kunne være rigtig spændende at være med til at bringe det videre. DJ er i god gænge, og vi vokser i medlemstal – modsat mange andre faglige organisationer. Det kommer ikke af sig selv, og den udvikling vil jeg gerne være med til at præge,« siger Lars Lindskov.
»Vi har brugt nogle kræfter på at kigge organisationen efter i sømmene i forbindelse med forhandlingerne om en mulig fusion. Man kan sige, at vi har gjort hovedrent, og nu skal vi finde ud af, om vi vil møblere om. Den proces vil jeg gerne være med i. Mange undrer sig over den måde, DJ er bygget op på, når de ser på os udefra. Men vores styrke er vores plads til forskellighed, og det skal vi værne om.«
Hvad er det helt konkret, du mener skal ”møbleres om”?
»Jeg tror, vi skal have en bedre politisk forståelse fra toppen og nedefter. Det er ingen kritik af nogen af os, der sidder i ledelsen i dag, men vi skal finde en anderledes politisk fundering. Måske skal vi arbejde med at gøre hovedbestyrelsen til et delvist repræsentantskab? Eller have både en hovedbestyrelse og et repræsentantskab med hver sine opgaver, hvor repræsentantskabet mødes sjældnere og lægger nogle bredere målsætninger. I dag har vi mange observatører fra forskellige grupper, som er med på hovedbestyrelsesmøderne, men det ville være mere forpligtende, hvis de sad med.«
I dag har DJ en hovedbestyrelse og et forretningsudvalg. Forretningsudvalget består af formandskabet samt tre HB-medlemmer. Begge dele vil Lars Lindskov bevare, selv om DJ også måtte få et repræsentantskab.
Mener du så, at repræsentantskabet skal erstatte forretningsudvalget?
»Nej, det skal vi stadig have. Men fordi vi er i en brydningstid nu her efter fusionen, kunne jeg godt tænke mig, at specialgrupperne blev stærkere repræsenteret,« siger han.
Hvorfor skal vi have endnu et lag – altså et repræsentantskab?
»Der har været for meget ”dem” og ”os” i forbundet på det sidste. Jeg er selv freelancefotograf, så jeg laver dagbladsreportage den ene dag, ugeblad eller kommunikationsstof den næste. Jeg synes, vi skal have større forståelse for hinanden i DJ,« siger Lars Lindskov.
Du meddelte meget tidligt, at du ”højst sandsynligt” ville være næstformandskandidat. Men de tre andre kandidater nåede alligevel at melde ud, før du gav et klart svar. Hvorfor?
»Jeg har haft planer om at stille op hele tiden, men det er klart, at jeg ville vente lidt og snakke med forskellige mennesker. Jeg er blevet opfordret til at stille op som både formand og næstformand mod de siddende, men det har jeg ikke haft lyst til. Nu er pladsen ledig, men jeg har stadig skullet tænke mig om en ekstra gang.«
Hvordan adskiller du dig fra de andre kandidater?
»Jeg ved ikke så meget om, hvad de andre vil. Men jeg lægger meget vægt på, at vi skal forenes om det fælles mål, vi har – gode løn og arbejdsvilkår. Jeg har været forkæmper for at få fastansatte og freelancere til at forstå hinanden bedre, og jeg har kæmpet for at få freelancernes vilkår ind i overenskomsterne. Det lykkedes ved den seneste aftale med Danske Mediers Arbejdsgiverforening, og det er jeg rigtig glad for,« siger Lars Lindskov.
Freelancernes vilkår
Lars Lindskov ser det som en af sine mærkesager at kæmpe for, at freelancere og fastansatte står mere sammen.
»Da jeg blev fagligt aktiv første gang, var det, fordi jeg undrede mig over, at forskellen var så stor på freelancere og fastansatte. Vi var slet ikke i samme forbund, fordi der var så stor modstand. For mig har vi et fælles mål, for hvis den ene har det dårligt, går det ud over den anden. Fremtidens arbejdsmarked vil blive helt anderledes, og det er dødspændende at prøve at organisere det. Det handler stadig om fælles forståelse,« siger han.
Hvad har DJ gjort for freelancerne?
»Jeg ved, at mange freelancere ikke synes, DJ har gjort nok for dem. Det kan man diskutere. Når man laver overenskomster i DJ, så gør man det i tæt samarbejde med de medlemmer, det berører. De medlemmer, der er omfattet af aftalerne, har ikke før været villige til at betale for at få freelanceaftaler ind, men det gjorde man ved den sidste DMA-aftale. Det sker delvist af nød, for hvis man ikke får aftaler for freelancerne, bliver de hyret til enormt lave priser, og så presser det lønnen for de fastansatte. Jeg tager hatten af for, at de har afgivet en del ting for at få bedre freelancevilkår.«
Hvad vil du gøre på det område som næstformand?
»Jeg vil fortsætte det gode arbejde, nogle af os har gjort hidtil. Nu er det ved at lykkes. Vi har også lavet en freelancestrategi, som ikke bare ligger i skrivebordsskuffen, men som DJ arbejder efter.«
Hvor meget chef må du være?
Et af de spørgsmål, der tilsyneladende splitter næstformandskandidaterne, handler om chefer. Kan man være chef og medlem af Dansk Journalistforbund?
I vedtægterne står der klart, at det kan du ikke, hvis du kan hyre eller fyre medarbejdere. Men hvad hvis du hyrer freelancere? Hvad hvis du selv er en freelancer, som hyrer freelancere en gang imellem? Det har været gråzoner. Journalisten har tidligere afdækket, at DJ er på slingrekurs i forhold til, hvem der bliver smidt ud, og hvem der får lov at blive.
Ved delegeretmøde i 2015 skal medlemmerne tage stilling til en lempelse af reglerne. Det vil ifølge forslaget stadig være forbudt at hyre og fyre fastansatte kolleger. Men hvis du som freelancer hyrer og "fyrer" andre freelancere, fordi du i perioder har ekstra travlt, er det okay.
Forslaget nyder bred opbakning i hovedbestyrelsen. Men nogle mener, at DJ bør lempe reglerne mere, så også chefer med personaleansvar – dem, der kan hyre og fyre – er velkomne i forbundet.
Hvis en chef kan hyre og fyre, er han eller hun så velkommen i DJ?
»Nej, han eller hun er ikke velkommen i DJ. Vi er en faglig organisation, og vi kan ikke varetage begge siders interesser. Jeg ved, at andre faglige organisationer har modeller for at håndtere det, men det synes jeg ikke, vi skal. Jeg har selv siddet i arbejdsgruppen, som har kigget på det, og vi er efter mange drøje forhandlinger nået frem til noget, de fleste kan bakke op om,« siger Lars Lindskov.
»Mediearbejdsmarkedet udvikler sig – freelancere bliver entreprenører og skal finde en grafiker eller en fotograf – og den virkelighed skal vi forholde os til. Men det skal ikke betyde, at man kan hyre og fyre og stadig være medlem af DJ.«
Journalisten har for nyligt afdækket, at freelancere, der leverer til de store medier, ofte føler sig trynet. De skal levere ekstra, deres stof overtages af redaktionen, der er tvivl om aftalen. Ofte sidder der et DJ-medlem i den anden enden som redaktør og mellemleder.
Hvordan løser man det dilemma?
»Det er et evigt dilemma. Det gælder jo også, hvis man er fagbladsredaktør og hyrer freelancere. Det er der rigtig mange, som gør. Jeg synes, det er for langt at gå, at man ikke kan hyre freelancere og være med i DJ. Der tror jeg, vi er bedre tjent med at være kolleger. Vi ville have haft flere og værre sager, hvis vi var hårde og smed dem ud, som hyrer freelancere.«
Men hvad er forskellen på at hyre/fyre en fastansat og en freelancer?
»Alene i ordet ”fastansat” ligger nogle andre rettigheder. Der skal være en sikkerhed i jobbet. I freelancemarkedet hyrer man jo den ene den ene dag, og den anden næste dag. Der er sikkert nogen, som er freelancere af nød, men rigtig mange er det, fordi de kan lide at lave noget forskelligt. Der tror jeg, det er en fordel for freelancerne, at de, der hyrer og fyrer dem, er forbundskolleger,« siger Lars Lindskov.
For eller imod fusion med KS
DJ's ledelse har forhandlet med forbundet Kommunikation og Sprog for at undersøge mulighederne for en fusion. Senest har ledelsen meldt ud, at fusionstankerne er sat på pause. Lars Lindskov fortæller nu, at han har været skeptisk over for fusionen fra start.
Er du tilhænger af en fusion med KS?
»Jeg er tilhænger af, at man arbejder videre med ideerne. Jeg var en af de store skeptikere lige fra start, men jeg valgte ikke at melde det ud. Når medlemmerne har bedt hovedbestyrelsen om at undersøge mulighederne, og forretningsudvalget – hvor jeg sidder – er undersøgelsesudvalg, så skal man ikke starte med at sige, at man ikke tror på projektet.«
DJ’s delegeretmøde besluttede i 2013, at hovedbestyrelsen skulle undersøge fordele og ulemper ved en mulig fusion med KS.
Hvorfor var du skeptisk?
»Jeg var skeptisk på grund af identiteten. Kan den holde? Men jeg er fortsat åben for at undersøge mulighederne nærmere. Måske kommer der en fusion, og måske dækker det driftsamarbejde, vi har med KS.«
Så du er ikke afklaret for eller imod en fusion med KS?
»Nej, det er jeg ikke,« siger Lars Lindskov.
Andre i forretningsudvalget har meldt åbent ud, at de var for en fusion. Hvorfor kunne du så ikke melde ud, at du var skeptisk?
»Det kunne jeg have gjort. Men det ville give støj på linjen, hvis jeg meldte ud, at der sad en kritiker med ved forhandlingsbordet. Derfor har jeg ventet med at melde ud, til undersøgelsesperioden var slut. Jeg har deltaget i mange forhandlinger med rigtig mange mennesker i min tid, så jeg er bevidst om, at der er teknik og taktik i den slags.«
Hvorfor giver det mere støj på linjen med en åben kritiker end en åben tilhænger?
»Fordi vi sad i forhandlinger. Det rum skal ikke belastes af, at jeg sidder og siger, at jeg ikke tror på det.«
Mener du så nu, at undersøgelsesperioden er slut?
»Ja, her og nu skal vi jo ikke forholde os til, om vi skal fusionere. Undersøgelsen og forhandlingerne fortsætter løbende, men nu i et mere afslappet tempo.«
Vil det så ikke skade de løbende forhandlinger, hvis du bliver næstformand og nu har meldt ud, at du er skeptisk?
»Nej, nu er situationen en anden. Vi har taget foden af speederen. Jeg tror faktisk, det vil være en fordel, at sådan en som jeg sidder med ved bordet. De, der har været skeptiske ligesom mig, ved at der er nogle knaster, vi skal finde ud af.«
Hvordan synes du, fusionsprocessen har været?
»Jeg ved godt, vi har fået kritik for, at den har været for lukket. Men det synes jeg ikke, der skal være rum til forhandling. Jeg har oplevet, at når jeg så taler med kritikerne, så har de ikke lige fået læst omtalen i Journalisten eller fra DJ. Men måske er mit syn på processen præget af, at jeg har været med i alle detaljer.«
Nogle HB-møder har været lukket for medlemmerne og Journalisten. Var det den rigtige beslutning?
»Ja, det synes jeg. Man må have respekt for, at der er nogle knaster, som ikke skal ud i den bredere offentlighed.«
Hvorfor tager I ikke den afstemning om ja eller nej til fusion, som flere medlemmer efterlyser?
»Nu skal der jo ikke være nogen fusion, og så ville det være mærkeligt at stemme alligevel. Vi er ikke kommet frem til et resultat, man kan forholde sig til. Så det ville være spild af tid,« mener Lars Lindskov.
Formandskabet
En ting er posten som næstformand, noget andet er formanden. Lige nu er der kun en kandidat. Støtter du Lars Werge?
»Ja.«
Hvorfor stiller du ikke selv op som formand?
»Det er jeg blevet opfordret til. Men jeg tror, Lars kan blive en rigtig god formand. Og jeg tror, at jeg kan blive en rigtig god næstformand sammen med ham. Jeg har en god faglig erfaring, jeg har forhandlet både prisaftaler og overenskomster, jeg er suppleant i Pressenævnet, jeg har hele paletten. Selvom Lars har siddet i fire år, er han forholdsvis ny. Jeg tror, at jeg har nogle kompetencer som næstformand, imens Lars er frontfigur.«
Lars Lindskov mener, det er et godt signal, at ikke både formand og næstformand er journalister.
»Vi kalder os ”Dansk Journalistforbund – medier og kommunikation” – så er det fint, at der ikke sidder to journalister i formandskabet. Selvom journalistik langt henad vejen er min baggrund, så har jeg også arbejdet meget med kommunikation og brugt meget tid i Pressefotografforbundet. Jeg har hele den forståelse for specialgrupperne med. Det er måske ikke Lars’ største styrke, fordi han kommer fra en stor klassisk arbejdsplads med en stærk medarbejderforening. Jeg synes, vi vil være en god kombination.«
Hvis du ikke bliver valgt, vil du så stille op til HB?
»Ja, det regner jeg med. Jeg synes stadig, jeg har noget at byde på, hvis jeg ikke bliver valgt. Det er ikke alt eller intet for mig,« siger Lars Lindskov.
Journalisten interviewede Lars Lindskov i 2013, da han stillede op til hovedbestyrelsen. Læs eller genlæs interviewet her.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er ikke et helt enigt HB. Jeg støtter ikke forslaget om, at freelancere skal kunne hyre andre DJ-medlemmer. Jeg går ind for samarbejdsaftaler, hvor de to DJ-medlemmer er på lige fod. Eller ko-operativer, hvor medlemmerne har samme status.
Nu har jeg læst alle 4 interviews med næstformandskandidaterne, og i mine øjne har Per Roholt givet de bedste svar og har været mest konsistent under hele fusionsdebatten, så min stemme går til Per.