search

Hvem skal have Tøger Seidenfaden-prisen?

En ny pris skal ære den afdøde chefredaktørs minde. Prisen skal sætte fokus på frisind, ligestilling, ansvar og anstændighed.

En ny pris skal ære den afdøde chefredaktørs minde. Prisen skal sætte fokus på frisind, ligestilling, ansvar og anstændighed.

Det er ikke en Politiken-pris, men en Tøger Seidenfaden-pris.

Sådan siger administrerende direktør for JP/Politikens Hus Lars Munch om den nye pris, der vil blive uddelt for første gang i 2012. Det skriver Politiken.dk.

Tøger Seidenfaden døde efter længere tids kræftsygdom i januar i år, og prisen med hans navn kan blive uddelt til en bred palet af kandidater, der beskytter og fremmer de værdier, Politikens tidligere chefredaktør stod for. Det kan være forfattere, debattører eller journalister, men også for eksempel nødhjælpsarbejdere eller unge, der ikke nødvendigvis er kendt i offentligheden, kan modtage prisen.

»Kort efter Tøger døde, talte vi om at finde en måde, vi kunne hædre hans minde på. Og det skulle være noget, der ville afspejle, at han både var kosmopolit med stort udsyn og samtidig ærkedansk med en enorm civilcourage«, siger Nader Mousavizadeh til Politiken.dk. Han er formand for priskomiteen og kendte Tøger Seidenfaden privat igennem en lang årrække.

I priskomiteen sidder blandt andre også Lars Munch og Tøger Seidenfadens enke Tine Eiby.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen