search

Hvem kaster lys over videnskabens verden?

BERØRINGSANGST. Den yngre forsker i telefonen forleden frygtede at blive klemt ud af sit job. Hun havde afvist at deltage i økonomiske transaktioner, som hun fandt tvivlsomme. Nu var advarselsklokker begyndt at kime.

BERØRINGSANGST. Den yngre forsker i telefonen forleden frygtede at blive klemt ud af sit job. Hun havde afvist at deltage i økonomiske transaktioner, som hun fandt tvivlsomme. Nu var advarselsklokker begyndt at kime. Det kunne gå galt for hende. Og det kan gå galt for andre: Det er ikke svært i den danske forskningsverden at blive ubekvemme undergivne kvit. Og det er ikke troligt, at det vil blive forstyrret af journalistisk interesse og offentlig bevågenhed.

De seneste års voldsomme ændringer i forskningsverdenen har blandt andet medført, at forskning nu finansieres gennem et mylder af pengekasser af privat og offentlig oprindelse. Hvordan kan der jongleres? Bliver der jongleret? Ændringerne har også medført, at ledere har fået langt større magtbeføjelser. Hvordan bliver beføjelserne brugt? Hvordan er klimaet for modsigelse og kritik blevet påvirket?

Spørgsmål som disse – og en opringning som den ovennævnte – kan ses som toppen af toppen af et isbjerg af presserende problemstillinger, som stort set ikke gøres til genstand for journalistisk undersøgelse. Og dét skønt det i høj grad drejer sig om journalistiske yndlingstemaer – penge og magt – og om en samfundsinstitution af stadig voksende betydning. Skyldes denne journalistiske undladelsessynd, at journalistikken, i rollen som ikke andet end fortælleteknikker, har gjort sig afhængig af at kunne hente substans og autoritet fra videnskabelige eksperter og derfor ikke har råd til at miste en illusion om, at videnskabens verden er ren og hævet over interessekonflikter? I så fald haster det med at få prikket hul på illusionen. Ingen samfundsinstitution kan i længden tåle fraværet af kritisk offentlighed.

Journalistikken er overladt til sig selv, hvis udviklingen i forskningsverdenen skal belyses. Der findes ingen videnskabelige eksperter, som med autoritet kan fastslå, hvordan tingene i virkeligheden forholder sig. I dette ligger chancen for en ekstra gevinst i form af genopdagelse af, at der er noget, som hedder journalistisk viden og indsigt, som er lige så seriøs, men har helt andre kvaliteter end videnskabelig ekspertviden. I sidste ende kunne det måske ligefrem føre til en mere tænksom brug af eksperter: To fluer med ét smæk. /

Gitte Meyer, journalist, ph.d.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen