search

Hvem fortjener Spadestik-prisen 2010?

Foreningen bag landets største graverpris, Spadestikprisen, efterlyser lokale eller regionale projekter, der gør sig fortjent til at vinde prisen på 100.000 kroner.

Foreningen bag landets største graverpris, Spadestikprisen, efterlyser lokale eller regionale projekter, der gør sig fortjent til at vinde prisen på 100.000 kroner.

Kender du nogen, der har lavet et stykke lokal eller regional journalistik i særklasse? Så har du nu mulighed for at indstille vedkommende til Spadestikprisen, der uddeles til landets bedste undersøgende lokal- og regionaljournalist. Bag prisen står foreningen "Et Spadestik Dybere", som har til formål at inspirere lokalt og regionalt forankrede journalister og medier til at lave graverjournalistik.

I 2008 modtog Lars Teilmann fra Nordjyske Stiftstidende Danmarks største pris for graverjournalistik for sit projekt om mystiske dødsfald i psykiatrien.

Kriterierne, som projekterne bliver bedømt på, er:

  • Historiens relevans og dermed konsekvens
  • Dygtighed og originalitet i formidlingen
  • Idéens originalitet
  • Projektets kompleksitet
  • Nye og originale veje til research

I dommerkomitéen sidder journalist Lars Teilmann (Nordjyske Stiftstidende), direktør Ulrik
Haagerup (DR), graverchef Miki Mistrati (Ekstra Bladet) og rektor Anne-Marie Dohm (Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole).

Prisen bliver uddelt i forbindelse med Spadestik-konferencen, som finder sted den 21. og 22. april 2010 på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus.
Hvis du ønsker at indstille en kandidat, skal du indsende en motivation/begrundelse senest den 1. marts 2010. Læs mere her: http://www.etspadestikdybere.dk/

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen