Det er engang blevet sagt, at det, der adskiller demokrati fra diktatur, er spørgsmålet om statsmagtens kontrol over medierne og mangfoldigheden af de informationer, offentligheden har adgang til.
Hvis det er sandt, er der god grund til at spørge, hvad det er, miljø- og energiministeren og hans kommunikationsrådgivere har gang i, når de lægger planer for at sætte sig på al nyhedsinformation på miljø-, natur-, energi- og planområdet? Det er den åbenlyse hensigt med det såkaldte MEX-Nyhedssystem, som sættes i scene af ministeren i dette efterår.
Hver morgen bruger en håndfuld studenter – under opsyn af en fuldmægtig i Miljø- og Energiministeriet – et par timer på at læse dagens aviser. Inden kl. 11 har denne gruppe udvalgt de nyheder, som, ministeriet ønsker, skal tegne dagens billede af virkeligheden på miljøfronten.
Dette daglige presseresumé udgør grundstammen i ministeriets MEX-Nyhedssystem, der er en samlebetegnelse for en hel informationspakke bestående af database-genererede nyhedsbreve.
MEX omfatter ikke kun Miljø- og Energiministeriets egne "nyheder", men også nyheder fra andre myndigheder, institutioner og udvalgte miljøorganisationer, samt en fælles søgemulighed på tværs af disse. Nyhedsbrevene er desuden "målgrupperettede" med mindst 4 forskellige versioner af "virkeligheden" til bl.a. myndigheder, medier, forbrugere, virksomheder og grønne erhverv. Emnebaserede portaler på udvalgte områder er også ved at blive oprettet.
Målet med MEX er – ifølge ministeriet selv – at "der opbygges en samlet indgang til al nyhedsinformation i Danmark på miljø-, natur-, energi- og planområdet."
Netop i denne situation burde de danske miljøjournalister spille en afgørende rolle: som demokratiets garant, den kontrollerende magt, eller hunden der hele tiden er i haserne på systemet.
Men viser miljøhunden overhovedet tænder? Nej, den lader sig villigt fodre af de miljøministerielle hundehandlere. Frivilligt bidrager den sågar til at effektivisere kontrollen med hundemadens kvalitet. Vagt-hunden er reduceret til samarbejdspartner.
Enhver professionel politiker – demokrat eller diktator – har en interesse i at være elsket af folket. Han vil derfor forsøge at styre nyhederne: at fremme det positive og at undertrykke det negative med det formål at pudse sit eget og sin regerings image.
MEX må betragtes som et effektivt styringsinstrument, især når det sammenkobles med begreber som "kvalitetssikring" (læs: politisk censur) af faglige aktiviteter. Kvalitetssikring er i dag en selvfølgelighed for alle ansatte i Miljø- og Energiministeriet, hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og for alle forskere og formidlere, der indlader sig på at arbejde for ministeriet.
Eller som man siger i Skov- og Naturstyrelsen: "Det ville være naivt at tro, at vi skulle slippe faglige rapporter løs, uden at der først læses korrektur i departementet. Det er jo ikke vores opgave at genere ministeren."
Kravet om at kunne redigere virkeligheden ligger også bag ministeriets ansættelse af en erfaren tv-journalist i en stilling som kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen. Man regner simpelthen med, at styrelsens katastrofalt dårlige image kan fikses af en mand med gode pressekontakter. Den nye kontorchef er ansat som news manager, og man forventer, at han kan skabe en pænere "virkelighed" i stærkt kritiserede sager som f.eks. Tøndermarsk-skandalen, fax-falsknerierne i Ringkøbing og den nedfrosne ammoniakhandlingsplan.
I Miljøstyrelsen har man årelang erfaring i at beskytte sig mod ubehageligheder fra pressens side. Som led i MEX-strategiens implementering besluttede man derfor at evaluere disse erfaringer – og hvad er mere nærliggende end at bede miljøjournalisterne om at gøre det selv?
I september skrev Miljøstyrelsens direktør, Steen Gade, derfor et personligt brev til de ca. 110 udvalgte journalister i den danske medieverden, som er samlet i foreningen Danske Miljøjournalister.
I brevet, der titulerer modtagerne som "Kære samarbejdspartner", beder Steen Gade journalisterne om at vurdere miljøstyrelsens "kommunikationsarbejde". Vedhæftet brevet er der et 13 sider langt spørgeskema med 46 hovedspørgsmål, der bl.a. handler om styrelsens troværdighed, medievalg og personlige service.
Gad vide, hvad de ville sige på Børsens Nyhedsmagasin, hvis A.P. Møller fremsendte et brev med indledningen "Kære samarbejds-partner"? Eller hvis Rigspolitiet tilskrev kollegerne på Ekstra Bladet og udbad sig svar på 46 spørgsmål om kvaliteten af politiets "kommunikationsarbejde"?
Men hos Danske Miljøjournalister ser man ingen problemer i det tætte samarbejde. Formanden – der i sin tid personligt overrakte en håndstrikket sweater til miljøministeren som 50-års fødselsdagsgave – mener, at miljøjournalisterne og Miljø- og Energiministeriet "kæmper for samme sag".
Hun er i øvrigt netop vendt hjem fra en "mission" i Grønland, hvor hun interviewede høj og lav om miljøproblemer. Dels til en artikel i ministeriets blad MiljøDanmark dels til en intern rapport om "stemningen deroppe" til Miljøstyrelsen.
Med alt betalt af Miljøstyrelsen, forstås.

Af Kjeld Hansen, MILJØJOURNALIST OG FORFATTER