Martin Davidsen, journalist, Tipsbladet
»Jeg har villet være journalist, siden jeg var otte år. Men jeg kan huske, at inden jeg søgte ind på Journalisthøjskolen, tænkte jeg, at jeg måtte blive skolelærer, hvis jeg ikke kom ind, for det kan alle blive. Hvis vi taler om det mere drømmeagtige, så har jeg altid haft en skuespiller i maven, ligesom jeg nok gerne ville være professionel fodboldspiller, for det er enhver drengs drøm.«
Klaus Lindholm, journalist, Ugeavisen Vejle
»Jeg skrev digte og ville gerne have været forfatter, dengang jeg startede som journalist, men det vil alle journalister vel. Jeg ville så gerne fortælle og meddele mig. Det kommer jeg så ud med i rigeligt mål i mit fag som journalist. Jeg tænkte, at det ville give mig rutine i at skrive, men omstændighederne har ikke lige været til at skrive bøger – og hvem siger for resten også, at jeg ville have talent for det?« •
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.