Anette Claudi stopper som redaktør på JOURNALISTEN. Hendes hjertebarn er den redaktionelle frihed. I den ånd er denne artikel – forsøgt – skrevet.

"Jeg skal i hvert fald ikke fotograferes!"

Missionen i artiklen bliver angrebet. Anette Claudi forsøger at få indflydelse. I virkeligheden ønsker hun det ikke. Det er en fremmed dæmon, der har taget ophold i hendes krop. Vinder dæmonen, vil det være mod Anette Claudis principper. Journalistik styres af journalisten. Ikke af kilden. Ikke af emnet. Mener hun – på sin egen måde.

Hidtil har ingen artikel, skrevet af denne signatur, fundet sin vej til JOURNALISTENs spalter, uden at hun har forgrebet sig på den. Dette er den totale debut. En artikel, hvor redaktøren definitivt slår fast, at hun mener det, når hun siger ordene "redaktionel frihed!".

Lige nu lever friheden. Alene det, at der bliver tale om en artikel her på side 10, er et brud med redaktricens blidt formulerede retningslinjer. "Det bliver højst en note!", var det første hun følsomt smældede ud i lokalet, da redaktionen formastede sig til at få den selvstændige tanke, at hendes afsked med JOURNALISTEN skulle markeres over for læserne. Hvis det var blevet en note, var den redaktionelle frihed tabt. Nu lever den videre.

Derpå forsøgte Anette Claudi at stoppe fotografen. Hvilket heller ikke lykkedes. "Men det skal i hvert fald ikke være et billede, hvor man kan se askebægeret på mit bord!" navigerer hun engleblidt – fordi hun på tredje år ikke ryger – og fører iført ny makeup fotografen udenfor på Gammel Strand.

Det var nær gået galt. Hun fik sin vilje. Men fotografen når lige at gispe, at det hele tiden var hans hensigt, at billedet skulle tages udenfor. Pyha! Alt foregår endnu i Anette Claudis ånd. Friheden lever!

En profil til Profilen
Dagen før, tirsdag den 27. februar, skal Mogens Blicher Bjerregård, formand i DJ, orientere hovedbestyrelsen om, at Anette Claudi har sagt op.

"Jeg blev tom for ord, da du sagde det til mig," siger formanden.

I seks år har Anette Claudi været redaktør for JOURNALISTEN. Nu skal hun være redaktør i DR TVs Fakta- og Samfundsafdeling, hvor hun blandt andet skal være ansvarlig for Profilen.

"Et stort tillykke!" siger Mogens Blicher Bjerregård.

"Jeg vil gerne komplimentere din indsats. Det er sjovt, at det netop er DRs Profilen, du går til. For du har i den grad profileret vores fagblad. Du har gjort JOURNALISTEN til Danmarks førende mediemagasin. Og du har skabt et meget solidt økonomisk fundament under det," siger formanden. Han kigger ud over forsamlingen og derpå over på Anette Claudi. Så kigger han i noterne. Redaktørens opsigelse er sat ekstraordinært på dagsordenen.

"Du efterlader et stort tomrum i Dansk Journalistforbund!".

Forsamlingen klapper, på den måde man klapper, når man virkelig mener det.

Så tager Anette Claudi ordet. Hun taler om sit nye drømmejob. Og om, hvor trist det er at sige farvel. Slutordene lyder:

"Pas godt på bladet. For DJs skyld. Og for fagets!".

På vej tilbage til redaktionen siger Anette Claudi til 'sin' reporter: "Du må godt spørge mig, hvad jeg mener med, at de skal passe på JOURNALISTEN!". Så det kan vi ikke spørge hende om – i frihedens navn. Det var ærgerligt.

Frihedens forkæmper
"Hvis du ringer til ham, kan han ikke stå alene. Folk ved jo, at han ansatte mig som vikar i sin tid!".

Tilbage på redaktionen vokser presset igen. Dæmonen raser i hendes indre. Reporteren fortrækker til et tilstødende lokale for at sikre, at Anette Claudi ikke påvirker interviewet. Det ville hun ikke kunne leve med. I baggrunden messer hun videre, styret af dæmonens mørke kræfter:

"Han er inhabil. Du kan ikke bruge ham. Han skal i hvert fald ikke …"

"Hun har skabt et blad, som medlemmerne læser. Så enkelt er det," siger Frede Jakobsen, i dag reportagechef på JydskeVestkysten, engang redaktør på JOURNALISTEN.

"I årene før Anette Claudi beskrev JOURNALISTEN primært de tillidsvalgtes verden. I dag beskriver bladet medlemmernes verden. Den udvikling er vigtig. Hun har sat krop på bladets redaktionelle frihedsbrev," siger Frede Jakobsen – og præciserer vigtigheden:

"Det eneste, medlemmerne i deres hverdag får fra forbundet, er bladet. De går sgu ikke taknemmelige rundt og tænker på, at det er godt, at lønnen ikke er endnu lavere. Hvis ikke medlemmerne føler, at JOURNALISTEN er deres blad, så har forbundet et meget stort problem," siger Frede Jakobsen.

JOURNALISTEN kan afsløre, at Anette Claudi fik tilbudt redaktørstillingen på Profilen præcis syv minutter før, hovedbestyrelsen enstemmigt fortalte FU, at JOURNALISTENs redaktionelle frihed er uangribelig (se næste side). Hun lønforhandlede, mens hovedbestyrelsen var i gang med forretten til den middag, der markerede afslutningen på HB-mødets første dag. Og hun sagde op samme aften – kort efter desserten.

Frede Jakobsen er ikke blind for, at Anette Claudis afgang falder sammen med, at JOURNALISTEN har haft en kamp med forretningsudvalget.

"Hun kunne have valgt at true med at gå på grund af den helt åbenlyse pression, forbundets ledelse har udsat hende og bladet for. I stedet tog hun kampen," siger Frede Jakobsen.

Anette Claudi kigger tværs gennem redaktionslokalet. Hun har blikket fast naglet til bagsiden af den skærm, hvor denne tekst vokser frem. Eller også er det dæmonens øjne, der har taget bolig i hende.

"Hvad skriver du – hvad har du gang i!?" udbryder hun og dæmonen med én og samme mund. Det er tydeligt, at stærke kræfter kæmper i hendes indre. Principperne er sat på deres hidtil hårdeste prøve. Anette rejser sig. Artiklen er næsten færdig.

"Jeg vil se!" siger dæmonen.

Vi nåede det lige.