search

Hvad sker der, hvis jeg bliver fyret?

Hvad sker der, hvis du er en af de kolleger, der mister jobbet i fyringsrunden hos JP/Politikens Hus? Hvor længe får du løn, hvorfor er det afgørende, om du er ansat før eller efter 2014, og hvad med frivillige fratrædelser? DJ giver syv svar

JP/Politikens Hus gennemfører i disse dage en fyringsrunde. Hvad gør du, hvis du er en af de uheldige kolleger, der bliver fyret?

Journalisten har bedt Dansk Journalistforbunds forhandlingschef, Claus Iwersen, besvare syv spørgsmål.

Hvornår stopper jeg, hvis jeg bliver fyret i sparerunden?

»I overenskomsten står, at du skal arbejde i hele dit opsigelsesvarsel. Hvor langt dit varsel er, afhænger af din anciennitet. Men noget af det, som tillidsfolkene nu skal forhandle om, er, om man kan gøre det anderledes, for eksempel så folk ikke skal arbejde hele deres opsigelsesvarsel, men kan blive fritstillet i hele eller dele af perioden. Så vil de stadig få løn, men kan bruge tiden på at finde et nyt job,« forklarer Claus Iwersen.

Det har været muligt før i tiden at forhandle sit opsigelsesvarsel lidt længere, hvis man for eksempel mangler tre måneder for at nå pensionsalderen eller være berettiget til efterløn, tilføjer Claus Iwersen. Men han har aldrig set, at man har forhandlet sit opsigelsesvarsel kortere, heller ikke til gengæld for fx fritstilling.

Hvor lang tid kan jeg forvente at få løn, hvis jeg bliver fyret?

»Det afhænger af, hvor du arbejder. Politiken og Ekstra Bladet har samme overenskomst, mens Jyllands-Posten har en anden. Hvis vi starter med det, de har til fælles, så har begge overenskomster samme opsigelsesvarsel som i funktionærloven. Hvis du har været ansat i mere end seks måneder, har du krav på tre måneders varsel.«

På Jyllands-Posten får du tre måneders varsel mere, når du har været ansat i et år. På Politiken og Ekstra Bladet får du først de tre måneders ekstra varsel, når du har været ansat i tre år. Herefter vokser dit varsel med én måned hvert tredje år – på Jyllands-Posten er grænsen ni måneder, imens der ingen grænse er på Ekstra Bladet og Politiken.

Ud over opsigelsesvarsel, har medarbejderne ret til "fratrædelsesgodtgørelse". Hvordan fungerer den?

»Her er der forskel. Ekstra Bladet og Politiken har op til 8 måneders fratrædelsesgodtgørelse i deres overenskomst. Det er penge, som man får i hånden, når man stopper. På de to aviser afhænger fratrædelsesgodtgørelsen af, hvor længe du har været ansat, og hvornår du blev ansat. Har du været ansat i minimum 12 år, får du en måneds godtgørelse. Har du været ansat i 17 år, får du tre måneders godtgørelse.«

Alle, der er blevet ansat på Ekstra Bladet og Politiken før 1. marts 2014, har derudover ret til to måneders fratrædelsesgodtgørelse plus op til tre måneders løn, fortæller Claus Iwersen. Hvis man har været ansat i 30 år, får man yderligere tre måneder, 26 år giver to måneder, og 22 år giver en måned.

»Det betyder, at en medarbejder, som har arbejdet på Politiken i 30 år, modtager 15 måneders opsigelsesvarsel plus godtgørelse svarende til otte måneders løn.«

På Jyllands-Posten er det anderledes.

»Jyllands-Postens overenskomst har andre fratrædelsesgodtgørelser. Hvis du er ansat før 1. marts 2014, har du ret til henholdsvis to, tre, fire, seks eller syv måneders fratrædelsesgodtgørelse, hvis du har været ansat i henholdsvis 10, 15, 20, 25 eller 30 år. Det vil altså sige, at en medarbejder, som har været ansat i 30 år, har seks måneders opsigelsesvarsel plus syv måneders fratrædelsesgodtgørelse,« forklarer Claus Iwersen.

Hvorfor er der forskel på, om man er ansat før eller efter 1. marts 2014?

»Da medarbejderne solgte deres ret til løn under orlov, fik de daværende ansatte handlet sig til bedre vilkår. Men det kunne jo gøre dem udsatte ved næste fyringsrunde, da de blev lidt dyrere at have ansat. Derfor fik man indført relativt høje fratrædelsesgodtgørelser, så det er mindre attraktivt at fyre de pågældende. Ansatte efter 1. marts 2014 har ikke de særlige vilkår.«

Du kan læse mere om aftalerne, hvor medarbejderne solgte deres orlov på Ekstra Bladet og Politiken her, og på Jyllands-Posten her.

Hvad sker der, hvis man er mellemleder og bliver fyret?

»Nogle mellemledere er ansat på overenskomst og medlemmer af DJ. For dem er der præcis samme vilkår som de menige medarbejdere. Men hovedreglen er, at mellemledere er ansat uden for overenskomst på individuel kontrakt. Der vil de kontraktlige forhold være afgørende, og dem kender vi ikke. Men vores oplevelse er, at de tit står sårbart og alene. Der er ikke rigtig nogen til at varetage deres interesser som gruppe,« siger Claus Iwersen.

Kan DJ så hjælpe en fyret mellemleder, hvis han eller hun melder sig ind?

»Hvis man skal have hjælp med at forstå en kontrakt, så kan vi godt hjælpe. Men hvis der for eksempel opstår en sag, fordi mellemlederen blev fyret på sin forældreorlov, så kan DJ ikke føre sagen for vedkommende. Der gælder samme regler som for forsikringer: Hvis skaden er sket, mens du ikke var medlem, kan vi ikke hjælpe med at føre den.«

Hvad sker der, hvis man tager en frivillig fratrædelse?

»Det er altid medarbejderens egen beslutning, om man vil tage en frivillig fratrædelse. Når folk de kommende dage hører om ledelsens planer, kan der være nogen, som siger "det var det, så er det tid til at prøve noget andet". Det afgørende argument for at tage imod en frivillig fratrædelse er, at man kan blive fritstillet. Det betyder, at man fortsat får løn under sit opsigelsesvarsel, men ikke behøver arbejde. Man kan i stedet bruge tiden på at finde et nyt arbejde,« siger Claus Iwersen.

Det er en del af de kommende dages forhandlinger, om der åbnes for frivillige fratrædelser, og hvad betingelserne i så fald vil være. Jyllands-Postens ledelse har som udgangspunkt afvist frivillige fratrædelser.

Præciseret 16/8 klokken 8.33: Følgende er tilføjet artiklen: "På Jyllands-Posten får du tre måneders varsel mere, når du har været ansat i et år. På Politiken og Ekstra Bladet får du først de tre måneders ekstra varsel, når du har været ansat i tre år."

Hvad sker der, hvis jeg bliver fyret?

Hvad sker der, hvis du er en af de kolleger, der mister jobbet i fyringsrunden hos JP/Politikens Hus? Hvor længe får du løn, hvorfor er det afgørende, om du er ansat før eller efter 2014, og hvad med frivillige fratrædelser? DJ giver syv svar

I eftermiddag meldes en større sparerunde ud til medarbejderne på Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. Alle tre aviser bliver ramt, og ledelsens udspil er, at et tocifret antal stillinger skal nedlægges.

Men hvad sker der, hvis du er en af dem, der ender med at blive fyret? Journalisten har stillet seks centrale spørgsmål til forhandlingschef i Dansk Journalistforbund, Claus Iwersen.

Hvornår stopper jeg, hvis jeg bliver fyret?

»I overenskomsten står, at du skal arbejde i hele dit opsigelsesvarsel. Hvor langt dit varsel er, afhænger af din anciennitet og din alder. Men noget af det, som tillidsfolkene nu skal forhandle om, er om man kan gøre det anderledes, for eksempel så folk ikke skal arbejde hele deres opsigelsesvarsel, men kan blive fritstillet i hele eller dele af perioden. Så vil de stadig få løn, men kan bruge tiden på at finde et nyt job.«

Claus Iwersen tilføjer, at han aldrig har set, at opsigelsesvarslet er forhandlet kortere til gengæld for fx fritstilling. Han har til gengæld set, at det er forhandlet lidt længere, hvis en medarbejder for eksempel mangler tre måneder for at nå pensionsalderen eller være berettiget til efterløn.

Hvor lang tid kan jeg forvente at få løn, hvis jeg bliver fyret?

»Det afhænger af, hvor du arbejder. Politiken og Ekstra Bladet har samme overenskomst, imens Jyllands-Posten har en anden. Hvis vi starter med det, de har til fælles, så har begge overenskomster samme opsigelsesvarsel som i funktionærloven. Hvis du har været ansat i mere end seks måneder, har du krav på tre måneders varsel. Det varsel vokser med én måned per tre år. Men på Ekstra Bladet og Politiken fortsætter det med at vokse, imens Jyllands-Posten har en grænse på max ni måneder.«

Ud over opsigelsesvarsel, har medarbejderne ret til "fratrædelsesgodtgørelse". Hvordan fungerer den?

»Det er her, der er forskel. Ekstra Bladet og Politiken har op til X måneders fratrædelsesgodtgørelse i deres overenskomst. Det er penge, som man får i hånden, når man stopper. På de to aviser afhænger fratrædelsesgodtgørelsen af hvor længe, du har været ansat, og hvornår du blev ansat. Alle ansatte før 1. marts 2014 har ret til to måneders fratrædelsesgodtgørelse plus op til tre måneders løn. Hvis man har været ansat i 30 år, får man de fulde tre måneder, 26 år giver to måneder og 22 år giver en måned.«

»Det betyder, at en medarbejder, som har arbejdet på Politiken i 30 år, modtager seks måneders opsigelsesvarsel plus godtgørelse svarende til otte måneders løn.«

»Jyllands-Postens overenskomst har andre fratrædelsesgodtgørelser. Hvis du er ansat før 1. marts 2014, har du ret til henholdsvis to, tre, fire, seks eller syv måneders fratrædelsesgodtgørelse, hvis du har været ansat i henholdsvis 10, 15, 20, 25 eller 30 år. Det vil altså sige, at en medarbejder, som har været ansat i 30 år, har seks måneders opsigelsesvarsel plus syv måneders fratrædelsesgodtgørelse.«

Hvorfor er der forskel på, om man er ansat før eller efter 1. marts 2014?

»Da medarbejderne solgte deres lønnede orlov, fik de daværende ansatte handlet sig til bedre vilkår. Men det kunne jo gøre dem udsatte ved næste fyringsrunde, da de blev lidt dyrere at have ansat. Derfor fik man indført relativt høje fratrædelsesgodtgørelser, så det er mindre attraktivt at fyre de pågældende. Ansatte efter 1. marts 2014 har ikke de særlige vilkår.«

Hvad sker der, hvis man er mellemleder?

»Nogle mellemledere er ansat på overenskomst og medlemmer af DJ. For dem er der præcis samme vilkår som de menige medarbejdere. Men hovedreglen er, at mellemledere er ansat uden for overenskomst på individuel kontrakt. Der vil de kontraktlige forhold være afgørende, og dem kender vi ikke. Men vores oplevelse er, at de tit står sårbart og alene. Der er ikke rigtig nogen til at varetage deres interesser som gruppe.«

Kan DJ så hjælpe en fyret mellemleder, hvis han eller hun melder sig ind?

»Hvis man skal have hjælp med at forstå en kontrakt, så kan vi godt hjælpe. Men hvis der for eksempel opstår en sag, fordi mellemlederen blev fyret på sin forældreorlov, så kan DJ ikke føre sagen for vedkommende. Der gælder samme regler som for forsikringer, hvis skaden er sket, imens du ikke var medlem, kan vi ikke hjælpe med at føre den.«

Hvad sker der, hvis man tager en frivillig fratrædelse?

»Det er altid medarbejderens egen beslutning, om man vil tage en frivillig fratrædelse. Når folk de kommende dage hører om ledelsens planer, kan der være nogen, som siger "det var det, så er det tid til at prøve noget andet". Det afgørende argument for at tage imod en frivillig fratrædelse er, at man kan blive fritstillet. Det betyder, at man fortsat får løn under sit opsigelsesvarsel, men ikke behøver arbejde. Man kan i stedet bruge tiden på at finde et nyt arbejde.«

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen