Lad os starte et helt andet sted. Ikke på den stiftende generalforsamling, der i går torsdag blev afholdt for Journalisterne – den nye DJ-forening for fri og uafhængige journalister – på det lidt vindblæste First Hotel på Molestien i København SV.

Nej, vi starter i Dansk Sygeplejeråds flotte hovedkvarter på Sankt Annæ Plads i København få hundrede meter fra Nyhavn, hvor foråret lige nu suger stolene ud af cafeerne.

Det gjorde det også for præcis fem år siden.

Grunden til, at Sygeplejersken er nævnt, det kunne være mange andre medier, er alene, at redaktionen modigt stod frem under en radikal omlægning, der har ramt flere fagmedier. Dengang lød der et nødråb fra redaktionen på Sygeplejersken, et fagblad med en stolt tradition som kritisk og kulegravende journalistik, der tilbage i 1990 sågar var med i opløbet om en Cavlingpris for en serie artikler om forholdene for udlændinge i københavnske fængsler.

Men i 2009 ændres tingene radikalt. Det er kulminationen på en proces, der har kørt siden 2001. Den begyndte blandt andet med, at alle artikler, der handler om politikerne i Dansk Sygeplejeråd, skulle til godkendelse i sekretariatet.

Og fra 2009 blev kommunikationsstrategien lagt helt om.

"Det betyder, at ordet uafhængighed glider helt ud," citerede Journalisten Connie Kruckow, daværende formand for Dansk Sygeplejeråd.

Reelt var uafhængigheden allerede i praksis alvorligt udfordret – i nogle tilfælde nærmest elimineret – på det tidspunkt.

I 2003 fik samme formand rettet i et interview med sig selv i Sygeplejersken, fordi artiklen ikke "indeholdt det, jeg gerne ville have med", som hun forklarede Journalisten.

Og i 2009, før den nye kommunikationsstrategi formelt blev vedtaget, blev kilderne til en artikel om kliniske ekspertsygeplejersker udvalgt, så de støttede Dansk Sygeplejeråds politiske sigte. Det erkendte redaktøren åbent, da Journalisten forelagde ham sagen.

Men fra 2009 kommer ændringerne ned på papir, og journalisterne på redaktionen blev nu betragtet som en del af kommunikationsafdelingen, med den forklaring, at man så kan servicere medlemmerne bedre.

»Sygeplejersken er ikke noget frit medie,« fastslog Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør og kommunikationschef, over for Journalisten.

Og han fortsatte ganske bramfrit:

»Det har bladet ikke været i flere år. Om det overhovedet nogensinde har været det, ved jeg ikke. Frie medier er et pseudobegreb, når vi taler fagblad.«

Reaktionen var dengang voldsom på redaktionen. Det er sjældent, at journalister taler så lige ud af posen og til citat, når det handler om kritik af deres arbejdsplads.

Men navngivne kilder sagde til Journalisten.

»Jeg kom til at græde.«

»Jeg synes, vi laver et godt blad, som vi brænder for, og nu skal vi i stedet være kommunikationsfolk.«

»Der er en naturlig konflikt mellem kommunikationsfolk og journalister. De vil gerne lave vores arbejde – men vi vil ikke lave deres.«

Og så er vi tilbage på First Hotel på Molestien i København SV.

Her vedtog den stiftende generalforsamling, at alle, ”der arbejder med fri og uafhængig journalistik jævnfør de vejledende regler for god presseskik”, kan blive medlemmer af Journalisterne.

Det lyder, som om foreningen dermed reelt udfylder et tomrum, som folkene bag Journalisterne har påpeget er opstået i DJ. Forbundet høster medlemmer i andre dele af medie- og kommunikationsverdenen, mens mange klassiske journalister føler sig overset.

Men Journalisterne vil ikke føre kontrol med, om medlemmernes journalistik er uafhængig – det skal være op til medlemmernes egen vurdering.

Grunden til, at jeg har ført læserne ned i Dansk Sygeplejeråds domicil, er, at netop redaktionen på Sygeplejersken har henvendt sig til initiativgruppen bag Journalisterne.

»De har ikke frihedsbrev, men de kæmper for at opretholde den fri og uafhængige journalistik. Vi skulle lige tygge på den, men idet de kæmper for den frie og uafhængige journalistik, er de også velkomne. Hvis de lægger sig ned og ”bare” laver et kommunikationsblad, så hører de mere til i K-gruppen,« forklarede Rasmus Mark Pedersen.

Men hvad er ”bare et kommunikationsblad”? Hvor går grænsen til den frie og uafhængige journalistik, som Journalisterne lover at kæmpe for? Et kriterium er, at man overholder de presseetiske regler – men de gælder både styrede og uafhængige medier.

Jeg er sikker på, at intentionen på Sygeplejersken er god. Jeg ved, at der sidder dygtige journalister, som gør et godt stykke arbejde og brænder for den uafhængige journalistik. Jeg har enorm respekt for journalister og andre, der arbejder med kommunikation. For reelt kan den vinkel, der støtter afsenderens politiske formål, være lige så oplysende som den journalistiske vinkel, der måske udfordrer samme formål.

Men hvis Journalisterne skal være det alternativ, der kæmper for den pressede klassiske journalistik, skal det vel også stå klart, hvad de ikke kæmper for. Det er paradoksalt, at Dansk Sygeplejeråd – interesseorganisationen, kommunikationsafdelingen – skal kunne bryste sig af, at deres ansatte er med i Journalisterne, samtidig med at formanden selv kan bestemme, hvad hun vil citeres for. Det er i Dansk Sygeplejeråds interesse, men er det i den frie journalistiks interesse? Er det i Journalisternes?

Har jeg misforstået det hele, når jeg synes, det virker paradoksalt, at journalister på blade, der er uden frihedsbrev og fungerer som en strategisk del af fx en organisations kommunikation, kan blive medlem af både DJ Kommunikation og Journalisterne?

Igen: Ingen af delene er finere end den anden. Men formålet med flere grupper er vel, at de vil noget forskelligt og har en tydelig profil?

Jeg forstod stifterne bag den nye forening sådan, at man savnede et forum, som netop IKKE handlede om kommunikationsjournalistik, men hvor udøvere af uafhængig journalistik kan mødes, diskutere og interessevaretage. Eller som det formuleres på hjemmesiden for Dansk Journalistforbund, der har støttet etableringen af Journalisterne:

”… en forening, som rummer de medlemmer, som oprindelig dannede DJ i 1961, nemlig journalister, der arbejder med fri og uafhængig journalistik.”

Spørgsmålet er, om Journalisterne med deres optagelseskriterier overhovedet er blevet et supplement til DJ? I DJ’s egen fundats står allerede, at forbundet skal arbejde aktivt for at udvide presse- og ytringsfriheden.

Derfor er det vigtigste spørgsmål, vi mangler at få svar på lige nu: Hvad skal Journalisterne nytte, når det eneste kriterium for at være medlem er, at man principielt støtter op om fri og uafhængig journalistik, uanset hvad man selv bedriver?