Jeg arbejdede på først Berlingske og siden på Politiken. Som mange af kollegerne syntes jeg ofte, at lige netop mine historier var helt utroligt vigtige og derfor selvskrevne til forsiden. Men den håbløse nyhedsredaktør forstod ikke altid vigtigheden af netop min historie.
Lykkedes det endelig for mig eller en makker at få en artikel møvet frem på forsiden, så faldt dommen ubønhørligt dagen efter. Hvis ikke den blev citeret på Ritzau og kom i Radioavisen, så var det ikke rigtig godt.
Morgenaviserne havde og har en glødende ambition om at være dagsordensættende, og det var og er fint, for de fungerer som fødekæde for medierne. Eller har gjort, skulle man nok efterhånden sige, for betalingsavisernes betydning i fødekæden bliver stadig mindre.
Nu er de dyre aviser gået fra at være omnibus til hele familien Danmark til at være dyre nicheprodukter for de velbjergede.
Gratisaviserne på papir og net er de nye massemedier. I takt med, at betalingsaviserne flytter journalisterne over på nettet, vil papirudgaverne i stadig mindre grad blive dagsordensættende og overlade rollen til andre.
Netaviser og gratisaviser løber med flere og flere citater. Uanset, at nu afdøde Dato ofte blev kritiseret for at mangle journalistisk profil, så blev avisen for eksempel blot i februar måned i år citeret 42 gange af radio og tv.
Dertil kommer citater på Ritzau, netaviser, tekst-tv og så videre.
I takt med, at morgenaviserne satser på indsigt, baggrund og analyse og flytter stadig flere journalisterne over på nettet, vil deres status som dagsordensættende blive stadig mere udhulet.
Det er ikke længere givet, at de tre gamle damer – Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske – skiftes til at få historier læst op i Radioavisen om morgenen.
Gratisaviserne har med deres mere end to millioner læsere udvidet avismarkedet, så mange flere unge og folk med almindelige lønninger læser avis. Men er journalistikken anderledes og dermed tilpasset disse målgrupper, så vi får anderledes og nye typer af historier? Citater, der giver et tilskud til samfundsdebatten ud over det, vi allerede får fra Ritzau, tv, radio og betalingsaviser? 24timers målgruppe er udtrykkeligt ikke de privilegerede læsere af betalingsaviserne. Betyder det, at historierne er anderledes og mere lydhøre over for jævne danskeres problemer? MetroXpress henvender sig primært til brugere af kollektiv trafik, men er citathistorierne anderledes end i Politiken? Nyhedsavisens målgruppe er betalingsavisernes læsere, men er kriterierne for gode historier i Nyhedsavisen de samme, som kriterierne for gode historier på for eksempel morgenavisen Jyllands-Posten?
Mit spørgsmål til medbloggerne er derfor: Hvad er det, jeres avis bidrager med, som vi ikke har i forvejen? Hvordan definerer du en god historie for den unge, ærgerrige journalist, der vil på forsiden?