Da specialforeningen Danske Bladtegnere under Dansk Journalistforbund i sidste uge holdt generalforsamling, pegede formand Erik Petri i sin beretning på de største udfordringer for faget.

En af dem er ifølge ham, at den såkaldte woke- og krænkelseskultur, som særligt er på fremmarch i USA, også fylder mere for bladtegnerne herhjemme.

”Jeg hører, at det fylder meget hos nogle medlemmer, og at de får kraftigere tilbagemeldinger på det, de laver. De får at vide, at den der går ikke, eller det der er over stregen. Og de siger, at det er blevet værre,” fortæller han.

Erik Petri oplever ikke selv problemet, da han arbejder med kommunikation for erhvervslivet som tegner.

”Men for dem, der beskæftiger sig med holdningstegninger, er det en udfordring. De mærker, at tiderne har ændret sig, og at det i dag betyder meget mere, hvor afsender står,” siger han.

Satirisk stribe forholder sig til woke

Bladtegner Gitte Skov, der blandt andet tegner for Weekendavisen og diverse fagblade, er en af dem, som selv oplever, hvordan grænsen for satire hele tiden rykker sig.

Hun understreger dog, at hun kun en enkelt gang inden for de seneste år har fået et læserbrev, som hun opfattede som en smule krænkelsesparat.

”Men jeg søger heller ikke at gå over stregen, og det oplever jeg derfor heller ikke, at mine arbejdsgivere synes. For jeg læser jo om woke-kulturen og ved, at den er i bevægelse, og det har jeg naturligvis i sinde at forholde mig til,” skriver hun i en mail til Journalisten.

Det gør Gitte Skov blandt andet i en ny bog med en samling striber, som udkom på Forlaget Cobolt i går. Bogen hedder ’Men er det sjovt’ og samler en række tegninger oprindeligt postet på Instagram, der alle handler om at være bladtegner i en tid, hvor grænserne for satire hele tiden flytter sig.

”For hvad må en privilegieblind, hvid boomer-bladtegner, og kan sådan en tegne satire om identitetspolitikken uden at krænke nogen? Jeg gjorde i hvert fald forsøget,” skriver Gitte Skov på sin Instagram.

Hun har ikke ønsket at stille op til interview om sin nye bog.

Risiko for selvcensur

Bladtegner-formand Erik Petri forklarer, at risikoen for at komme til at krænke nogen med satiriske holdningstegninger er latent, fordi genren spiller på fordomme.

”Satire bruger jo stereotyper til at kommunikere. Men risikoen er, hvis man så er med til at reproducere dem. Det er en balancegang,” siger han.

Ifølge Dansk Sprognævn betyder ordet ’woke’ at være ”bevidst om fx sociale og racemæssige uretfærdigheder”. Er det ikke meget godt at være, også som bladtegner?

”Jo, det kan man sige. Det er ikke entydigt dårligt det her, og bladtegnere har også altid haft i deres selvforståelse, at de påpeger netop den slags. Men hvis nogen udelukkes på grund af deres køn, så er det et problem,” siger Erik Petri og tilføjer:

”Det værste ved det hele er den der cancel-kultur, som virkelig vinder frem i USA, og som gør, at nogle får at vide, at de ikke må være en del af debatten på grund af f.eks. deres køn.”

Har du hørt om eksempler på tegnere, der har oplevet det i Danmark?

”Nej, ikke i Danmark. Men jeg tror bestemt, at nogle af de kvindelige tegnere, der bruger sort humor og ironi bliver skudt i skoen, at de svigter kvindesagen og kører med på den gamle mandehumor.”

Ifølge Erik Petri er risikoen, at tegnerne – som traditionelt altid har skudt på alt og alle – for at undgå shitstorme pålægger sig selv en slags selvcensur.

”Men der synes jeg, det ville være meget fedt, hvis tegnerne tog det lidt som en udfordring, at tiderne og måden, vi skal ramme folk på, ændrer sig,” siger han.