search

Hvad Helle Thorning mangler: en beskidt tabloidjournalist i sin stab

Det er sommer. Jeg er på ferie i København en uge. Og det er altid interessant at være tilbage i Danmark, når man til daglig svømmer rundt i amerikansk politik.

Det er sommer. Jeg er på ferie i København en uge. Og det er altid interessant at være tilbage i Danmark, når man til daglig svømmer rundt i amerikansk politik.

Som udenrigskorrespondent får man jo længere tid man er væk (jeg er på 9. år) nemt bekræftet sine anelser om Danmark som et lille, lidt indspist og ganske fredeligt sted, hvis man bare sørger for at havne midt i agurketiden. Men det er anderledes i år. Medieverdenen summer, to aviser leder efter chefredaktører – bl.a. min egen – , der skal laves nye radiokanaler og DR er hvor utroligt det end kan lyde på vej mod endnu et blodbad og synes – selv hvis man trækker mindst halvdelen fra de rygter man hører – solidt forankret i en topledelses-nedsmeltning af intriger, magtkampe og seriel inkompetence. Endelig har sommerens traditionelle nyhedsdyk givet rigeligt med plads til BT's skatte-frontalangreb på Socialdemokraternes formand (og min gamle studiekammerat og nære veninde, så er ethvert inhabilitetsforhold lige på plads).

 Lad det blot være sagt med det samme. Jeg hører ikke til blandt de forargede. Dels kan jeg ikke se noget åbenlyst juridisk problem for en mand, der betaler skat, hvor han arbejder og bor det meste af året.  Dels er jeg hverken selv socialdemokrat eller skattebetalende i Danmark, og synes i øvrigt gang på gang man bliver bekræftet i, at der ikke kan findes begrundelser nok i den danske velfærdsstats serviceniveau for verdens højeste indkomstskatter.

Men det tordnende irrelevant, for problemet for Helle Thorning er naturligvis først og fremmest politisk/moralsk, som alle dette lands kommentatorer så rigeligt har bekræftet i den forgangne uge. Man må ikke det samme som socialdemokrat som alle andre, og det er et forhold, som formanden ikke lige kan gøre noget ved. Det ligger i partiets politiske gener og livsnerve.

Hvad der derimod undrer undertegnede, der til daglig er dybt begravet i den politiske heksekedel rundt om Det Hvide Hus er, hvorfor Socialdemokraternes formand ikke har bedre rådgivning. Mistanken melder sig – ikke blot hos mig, men hos de 20-25 mennesker jeg har mødtes med i den forgangne uge, der tæller mediefolk fra hele København og fra stort set alle de medier, der er værd at regne med her til lands – om at forkvinden ikke har nok "dirty no sayers" i sin stab. Alle ledere, og det gælder ikke kun men særligt i politik, har brug for at have djævlens advokat tæt på. Folk, der tænker modsat og som kender både tabloidmedierne samt de sociale medier og det uforudsigelige blogger-univers. Og i forkvindens tilfælde skal det helst ikke være en socialdemokrat. Den slags kommunikatører – beskidte borgerlige mandspersoner, der også har et netværk og en solid erfaring fra Christiansborg (let's face it: 95 procent af slagsen er, uden at nævne navne, mænd) har Helle Thorning ikke i sin stab eller i sin inderkreds. Hun har end ikke det, der ligner. Heller ikke i sin private omgangskreds.

Men hendes flok af sympatiske, erfarne og veluddannede presse- og kommunikationsfolk og hendes parti-løjtnanter og generaler er alt for meget jasigere. Fyldt med respekt og beundring for deres kompetente og stilsikre formand med de pt. fine opinionsmålinger.

Det er på tide at lede efter noget helt andet inden den valgkamp, der allerede nu tegner til at blive personfikseret og hård, går i gang.

Og nej, spar kommentarerne, jeg er ikke kandidat til den post 🙂

Men det er der nok andre, der er. Hvis partiet og formanden åbner øjnene og tegnedrengen.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen