”Søren Espersen nazist”.

Hvis du googler folketingsmedlem Søren Espersen (DF), foreslår Google selv, at du tilføjer ordet ”nazist”. Kun ordet ”kone” er ifølge Google mere populært, når man søger på politikerens navn.

Men Søren Espersen ærgrer sig over, hvad der dukker op, når man googler ”Søren Espersen nazist”. En lang række søgeresultater viser til artikler og debatindlæg, som er mange år gamle. De beskriver beskyldninger om, at Søren Espersen har en fortid som nazist, idet hans navn stod i et gammelt nazi-arkiv.

Efter at nazi-beskyldningerne optrådte i magasinet Tjeck, valgte Søren Espersen at føre en injuriesag. Den tabte han ved byretten i 2003, men han vandt ved landsretten i 2004.

Espersens sejr er godt gemt

Artikler og indlæg om, at han tabte sagen i byretten, er der mange af, når man googler Søren Espersen. Men man skal bladre i Googles søgeresultater, før man finder den første artikel, der fortæller, at han endte med at vinde ved landsretten.

Søren Espersen selv fortæller, at mange borgere fejlagtigt tror, at han er dømt nazist. Han og Dansk Folkeparti får jævnligt henvendelser, som må dementeres.

»Jeg tror, at samtlige politiske journalister ved, hvordan den sag endte. Men nettet – og især sociale medier – lever jo et eget liv. Der har på Facebook været mange eksempler på, at folk deler en af de gamle artikler med billeder af mig. Der kan jeg ikke gøre noget,« siger Søren Espersen til Journalisten.

Partiet har lavet standardsvar

Han havde også en konkret oplevelse, hvor en kandidat fra et andet parti på et vælgermøde ved sidste valg sagde, at DF havde ”en nazist” siddende i folketingsgruppen – med henvisning til Søren Espersen.

»Jeg fik at vide ad omveje, at folk sad til vælgermødet og var forargede over, at "sådan en" kunne få en fremtrædende placering i partiet. Jeg forholdt ham det bagefter, og han beklagede og sagde, at det havde han læst i en artikel.«

Søren Espersen oplever så mange henvendelser om den gamle nazi-sag, at han har en stående aftale med partiets sekretariat. Når borgere skriver mails, hvor de er forargede over, at man har en nazist siddende i partiet, så er der et standardsvar parat, hvor landsrettens dom fremgår.

»Men det er jo kun et fåtal af dem, som har set den historie, som faktisk får skrevet. Der vil være rigtig mange, som ikke gør det, og så finder de jo ikke ud af, hvordan det hænger sammen.«

Espersen: Medierne har et ansvar

Hvis et medie har omtalt en straffesag, kræver de presseetiske regler, at mediet følger op med en ny omtale, når sagen er afsluttet. Derfor ligger der også flere artikler om de samme sager, blandt andet Søren Espersens injuriesag.

Men Googles algoritmer er ikke kun styret af datoer, og derfor dukker gamle omtaler – hvor Espersen tabte – op i Google-søgningerne før de nyere omtaler, hvor han vandt.

Søren Espersen kan godt forstå, at artiklerne om, at han er registreret som nazist, får mange flere læsere og ligger højere hos søgemaskinerne, end artikler om, at han vandt injuriesagen. Han er selv tidligere journalist.

[[nid:34277]]

»Det er klart, at nyheden om, at jeg er nazist, er større end nyheden om, at jeg ikke er nazist. Det er bare en bedre historie rent journalistisk.«

Men Espersen mener, at medierne har et ansvar for de artikler, der ligger på deres hjemmesider. Når man googler ”Søren Espersen nazist”, er to af de første resultater artikler fra Ekstra Bladet og BT. Artiklerne beskriver nazi-anklagerne og er begge fra før landsrettens dom.

Synes du, man som medie har et medansvar for at fortælle hele historien, når man omtaler sådan en sag?

»Ja. Jeg ved godt, hvor uoverskueligt, det er at gå alting igennem. Men den journalist, som skrev artiklen i byretten, bør selv sørge for at følge op, når den kommer i landsretten. I min sag burde han så skrive en tilføjelse som overligger til den gamle artikel. Det ville være mest fair.«

I min sag burde han så skrive en tilføjelse som overligger til den gamle artikel.

Søren Espersen (DF)

Han tilføjer, at han har fuld forståelse for, at medierne ikke har tid.

»Jeg synes, det er den enkelte journalists ansvar. Det er et spørgsmål om faglig stolthed,« siger Søren Espersen.

Ekstra Bladet afviser

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, afviser, at det er nødvendigt at gå tilbage i gamle artikler og tilføje en opdatering, når sagen er afsluttet – også i denne sag.

”Medier har en pligt til at bringe hele historien, men ikke nødvendigvis samtidig,” skriver han i en mail og fortsætter:

”Vi skal ikke ind i en fast procedure med at opdatere historier. Det ville dybest set være at lave historieforfalskning. Men vi skal forbinde historier om det samme med hinanden.”

Det ville dybest set være at lave historieforfalskning.

Poul Madsen, chefredaktør Ekstra Bladet

Han henviser til, at Ekstra Bladet linker frem og tilbage mellem artikler i stedet for at ændre dem.

”Det gør vi på Ekstra Bladet med link-henvisninger til historisk materiale om samme emne. Og selv om vi begyndte at ændre historier, så kan vi jo ikke afgøre, hvordan søgemaskinerne ranker dem eller, hvor længe den ene eller anden version ligger øverst i Google-køen.”

Skal EB gøre noget ved den gamle artikel? Sætte et link ind, en boks, et par linjer i starten? Eller skal den have lov at stå, som den er?

”Jeg synes ikke, vi skal gøre noget ved den gamle artikel. Søger jeg på Espersen og dom, får jeg jo begge domme,” skriver Poul Madsen.

BT’s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, har ikke svaret på Journalistens henvendelser.

Jensen versus Dragsdahl

Retssagen mellem journalisten Jørgen Dragsdahl og historikeren Bent Jensen er et andet eksempel. Her ligger der også mange artikler på nettet, som beskriver Bent Jensens sejr i landsretten uden at omtale, at Jørgen Dragsdahl vandt ved Højesteret. Det gælder også her på Journalisten. Hvis Google eller Facebook fører dig til denne artikel, kan du ikke umiddelbart vide, at sagen endte anderledes ved landsretten.

Søren Espersen mener, problemet er det samme, men løsningen en lidt anden. Når der er tale om så langstrakte sager som Dragsdahl-Jensen-sagen, så hviler ansvaret for at opdatere på mediet og ikke den enkelte journalist.

»Den sag kan ende med at blive meget langstrakt. Før den er afgjort ved den europæiske menneskeretsdomstol, kan der være gået 12-14 år. Der må det være et medies forpligtelse at forklare i en lille boks på de gamle artikler, at sagen altså er afgjort ved Højesteret, og at den fortsætter,« siger han.

Seerredaktør: Løsning er mulig

Lars Bennike er seerredaktør på TV 2. Han er enig med Søren Espersen i, at det er problematisk, når en Google-søgning eller et opslag på Facebook kan give indtryk af, at den forkerte vandt en retssag.

»Jeg synes, det er et problem. Du vil garanteret opleve det samme, hvis du søger på TV 2’s hjemmeside. Jeg har selv oplevet at søge på helt dagsaktuelle sager, hvor gamle artikler så dukker op i stedet.«

Bør man som medie skrive i gamle artikler, at sagen endte anderledes?

»Det er en ædel intention, men fuldstændig umuligt i praksis. Hos os sidder der ofte flere medarbejdere og arbejder på den samme sag over nogle år. Der er ikke en fagmedarbejder, som der var på aviserne i gamle dage.«

Lars Bennike mener, at det med tidens teknologiske virkemidler bør være muligt at løse problemet. Eksempelvis med en interaktiv faktaboks, som kan opdateres i alle artikler om samme sag på én gang.

»Det ville være en logisk og god løsning. Ingen journalister er jo interesserede i, at det ikke er faktuelt korrekt, hvad de laver og lægger navn til,« siger Lars Bennike.