TV 2’s nyhedschef stillede da også beredvilligt op til chat på nettet, og det virkede fint og åbent alt sammen. Men alligevel blev debatten ret hurtigt afsporet. Alene præmissen – det positive contra det negative – indbød til en polariseret debat, hvor alle de forudsigelige reaktioner fra mediebranchen kom på bordet. Efter devisen ”ja, verden er barsk for tiden, men det er vores pligt at skildre den og også bringe de barske billeder”, og ”vi skal selvfølgelig også huske de positive historier” og blablabla.

En bekvem og for branchen lidt for velkendt måde at omgås kritikken på. Som om det er et valg mellem de barske nyheder og de sjove opløftende om katte, der reddes ned fra træer og lignende. 

Jeg tror faktisk, at den 15-årige piges reaktion handler om noget helt andet og dybereliggende end at ville have gode, rare, nuttede historier. Jeg tror i høj grad, det handler om måden, de grusomme nyheder præsenteres på. At tv-nyhederne om de varme brændpunkter er blottet for håb – men til gengæld fyldt med hurtig klipning, smart standup og billeder af folk, der flygter. Hvor man som seer efterlades i en håbløs tilstand.

I 2012 blev jeg ramt af den samme følelse. På den lille ugeavis i Albertslund havde vi skrevet over 100 omtaler af brandstiftelser i byen. Da en fritidsklub blev brændt helt ned til grunden, besluttede vi at sadle om, forlade breaking-stilen og gå på jagt efter løsningerne. Hvordan får vi stoppet brandene?

Læsere, foreninger, politi, kommune – alle blev inddraget. Ingen forslag var dumme. Og hvad skete der? Borgerne forlod i stor stil lænestolen og håbløsheden og engagerede sig. Skrev på vores facebookside, gik frivillige aftenture, deltog i workshops og borgermøder og så videre.

Forløbet var en øjenåbner for mig efter 20 år som nyhedsjournalist. Både vi og vores brugere fik meget mere håb og engagement, og jeg har siden været meget tændt på det, der kaldes konstruktiv journalistik. Det er derfor en sand glæde at se både Politiken, med et tillæg, og Information, med en hel avis, på banen med konstruktive tiltag. Sidstnævnte blandt andet med en fremragende reportage om et sted i Syrien, hvor der er et glimt af håb for fremtiden.

Så muligheden for at få flere – og mere engagerede – brugere til en trængt branche ligger lige på den flade hånd. Mangler du ideer, er der masser at hente i ’Håndbog i konstruktiv journalistik’, der netop er sendt på gaden.

For sagens kerne er jo: Vi skylder ikke den unge pige flere positive historier. Vi skylder hende – og os selv – også at indgyde et håb for fremtiden. Som i både Gaza, Syrien, Irak, Ukraine og Albertslund kan begynde med spørgsmålet: Hvad er så løsningen? 

Finn Due Larsen er journalist på Albertslund Posten

Illustration Rasmus Bregnhøi