De er begge tyndere end den gamle – og får masser af omtale, selv om de angiveligt kan og vil præcis det samme som den gamle!

Proportionerne er røget af. Journalisterne er blevet spændt for en markedsføringsvogn i både SF- og telefonsagen.

I morges i radioen hørte jeg en journalist berette, at SFs nye formand "forhåbentligt kunne matche" den gamle formands "salgstal."

Nå nej. Det var ikke SFs formand, det handlede om. Det handlede om iPhone 5.

På web kunne jeg læse at den nye Iphone 5 vil "lytte og være i dialog med alle". Nå nej, det var Astrid Krag.

Vi håber supergiganten Apples nye produkt sælger godt. Og vi gør hvad vi kan, for at det skal ske!

Siden hvornår er det blevet journalisters opgave at overflødiggøre Apples markedsføringsbudget?

Jeg hørte også i radioen, at danske journalister nu lader sig flyve ind til pressemøde i London, for at sidde og se præsentationen af den nye SF-formand på storskærm. De mest heldige har holdt hende i hånden og kan fortælle, at hun er tyndere end den gamle. Og lidt hurtigere.

Nej, fejl igen. Det var den nye telefon man kunne få lov at se på storskærm. Og holde i hånden. Så man kan skrive, at den er tyndere end den gamle. Og hurtigere.

Selv om journaliststanden har blæst til storoffensiv og har overdækket både en tynd telefon og et tyndt formandsvalg, så ved jeg stadig ikke noget særligt om hverken telefon eller formandskandidat.

Hvis Astrid Krags politik er den samme som Villy Søvndals, har vi så ikke spildt en hel del ressourcer på en personsag og en pseudokonflikt?

Hvis et af verdens største firmaer lancerer endnu en version af den samme telefon – hvor de har opgivet at finde på afgørende ny teknologi – hvorfor så skrive så meget. Og så positivt? Er der ikke andet?

Der var engang, hvor man talte om formænds politik. Ikke om deres person. Og hvor man ikke talte om telefoner – men bare talte i dem.