Statsminister Helle Thorning-Schmidt bliver idag i et åbent brev bedt om at forholde sig til debatten om forslag til ny offentlighedslov.
Det åbne brev er sendt af DJ's formand Mogens Blicher Bjerregård og kommer dagen efter, at justitsminister Morten Bødskov var i samråd om den nye offentlighedslov.
I samrådet forklarede Morten Bødskov, at Ekstra Bladet ikke ville have fået aktindsigt i dagpengetallene under den nye lov.
»Kan man få de her oplysninger? Nej, det kan man ikke. Er det overraskende, at man ikke kan få dem? Det burde det ikke være, for det fremgår fuldstændigt soleklart af betænkningen fra 2009, og det er kernen i ministerbetjeningsreglen. Er det et problem? Nej, det mener regeringen og forligspartierne ikke, det er,« sagde justitsminister Morten Bødskov.
Hertil siger Mogens Blicher Bjerregård:
»Vi fik jo klart svar fra justitsministeren, at der er dokumenter vi ikke må få at se. Det var meget svært at få at vide hvorfor de ikke må være tilgængelige. Det gør jo, at man bliver endnu mere bekymret. Hvad er det for dokumenter vi ikke længere må se.«
»Det er tydeligt, at der vil være flere og flere centrale dokumenter, vi ikke længere kan få aktindsigt i. Det må man sige, det var rart at høre så præcist et svar. Ikke, at jeg brød mig om svaret. Men det var godt at høre så præcist et svar, fordi det fortæller hvad det her handler om.«
Mogens Blicher Bjerregård henviser i sit åbne brev til regeringens oprindelige programerklæring om god regeringsførelse.
»Det her er en vigtig sag. Det har rigtig stor betydning for åbenheden. Jeg synes, at der var en meget fin og rigtig beskrivelse af, hvad der er god regeringsførelse. Derfor ligger det rigtig fint i tråd med regeringens den helt overordnede politik, at der lægges op til åbenhed og dialog. Der synes jeg, at en offentlighedslov, der lægger op til mere åbenhed i stedet for det modsatte er på sin plads. Jeg synes det er rigtigt, specifikt at gøre statsministeren opmærksom på det.«
Hun er også pressens minister.
»Præcis. Hun er den øverste ansvarlige for regeringen, men hun er også pressens minister.«
Som opfølger på Jyllands-Postens artikel fra i mandags har Journalisten hele ugen forsøgt at få regeringens ministre i tale for at høre, hvornår de har brug for det her "fortrolige rum", der er defineret i den nye offentlighedslov. I det omfang der overhovedet kommer svar sker det skriftligt via pressesekretærer og særlige rådgivere, der siger: "Tal med Morten Bødskov. Det er hans ressortområde." Og Morten Bødskov selv svarer ikke.
»Jeg synes det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen der rigtig er i stand til, eller vil fortælle hvad det er for et "fortroligt rum" der er så vigtigt her. Hvad er det for ting, vi ikke længere må få noget at vide om?«
Journalisten har hele ugen forsøgt at få samtlige ministre i regeringen i tale om den nye offentlighedslov. Herunder også statsminister Helle Thorning-Schmidt. Men det har vist sig pivumuligt at trække regeringen ud af det fortrolige rum.
Foreløbig er der ikke kommet svar fra statsministeren. Ingen ministre har ønsket at svare på spørgsmål, men henviser via deres særlige rådgivere og presseansvarlige til, at alle spørgsmål skal stiles til justitsminister Morten Bødskov, da det er hans ressortområde.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Morten Bødskov har med sin "jeg stiller spørgsmål og svarer selv" polemik sat bevis på den arrogance for embedet som præger den nuværende regering.
Hvorfor var det, at vi skulle have en ny Offentlighedslov? Og hvorfor går man ikke den modsatte vej og offentliggør al korrespondance ministre/embedsmænd imellem, så hver enkelt borger har samme indsigt i den lovgivende magt som diverse lobbyister og andre personer, med nære relationer til Christiansborg?
Jeg mindes en gang, hvor politikere havde respekt for deres embede og var ydmyg over for opgaven. Og "den gang" havde man ikke - om han så var den sidste mand tilbage i Danmark - ansat en 26-årig skatteminister.
»Hvad er det for ting, vi ikke længere må få noget at vide om?«
Shhhh...! - Rå magt – Offentlighedsloven. - Den demokratiske proces sættes ud af spillet.
Offentlighedsloven er det vigtigste eller mest centrale element i en demokrati. Den er et af de allervigtigste instrumenter til at kunne kontrollere statsmagten og centraladministrationen i Danmark.
MØRKLÆGNING: Den nye offentlighedslov mørklægger embedsmændenes »ministerbetjening«. En række væsentlige og afslørende historier vil således ikke nå frem til offentligheden med den nye offentlighedslov, som et bredt flertal i Folketinget støtter. Her kun 3 eksempler:
1 - Det mørklægges, hvad forsvarets og politiets chefer råder de lovgivende ministre til.
2 - Det statsejede DSB er et andet eksempel på, hvor vigtigt det er, at offentligheden får indsigt i, hvad der foregår bag magtens lukkede døre.
3 - DR-journalist Jesper Tynell modtog i 2010 dansk journalistiks mest fornemme pris Cavlingprisen, for afsløringen af Beskæftigelsesministeriet, der bestilte misvisende oplysninger. Denne afsløring var ikke nået frem til offentligheden med den lov, som et bredt flertal i Folketinget nu vil indføre.
HER BEGÅS ET BRUD MED DET DEMOKRATISKE GRUNDPRINCIP OM MAGTENS TREDELING.
Demokrati handler, som bekendt, om borgernes inddragelse – og derfor er det god skik, at alle lovforslag kommer til høring, INDEN de fremsættes. Dette er ikke sket omkring fremsættelse af offentlighedsloven.
Demokratiet og åbenhed, mister værdien, når de politiske beslutninger træffes, FØR lovforslaget fremsættes og UDEN at offentligheden får indblik heri. Herved reduceres offentlighedens indsigt i den politiske beslutningsproces.
§ 24 reducerer den centrale kommunikation mellem minister og embedsmænd omkring lovforslagene . - § 24 undtager dokumenter fra aktindsigt, hvis de udveksles i forbindelse med, at en minister har eller vil få behov for rådgivning fra embedsværket. - Det afspejler en syg kultur i centraladministrationen. Dette er en alarmerende indskrænkning af pressens muligheder for at kontrollere statsmagten og gå ministrene efter i sømmene.
SKANDALESAGER - En stor del af de politiske skandalesager, afdækninger og administrative forløb, der IKKE har været i orden, blev afdækket af journalister, der bad om aktindsigt (somme tider via Sverige) og gik ind i sagerne, bearbejdede dem og skabte offentlig debat og fokus.
MEN i det omfang, som offentlighedsloven nu svækkes, så svækkes også kontrollen med statsmagten og med embedsapparatet. - Dette er selvfølgelig af interesse for nogle personer, eftersom journalistikken i disse tider er mere gravende. For politikere og især for embedsmænd er det ofte ødelæggende, at blive kastet ud i disse store administrative, politiske skandalesager.
De skandaler, der hidtil blev afsløret, blev blotlagt pga. den HIDTIL gældende offentlighedslov. Der ligger en enorm magt hos en minister og hos embedsfolk til at kunne træffe et væld af beslutninger. MEN - hvis ikke den magt kontrolleres, så er der risiko for, at den kan føre til magtmisbrugt bag lukkede døre.
Det er nødvendig i en demokrati, at man som offentlighed får lov til at se, hvordan processen udvikler sig, og hvad er det, som politikere lægger til grund for deres beslutninger.
BEGÆRINGER OM AKTINDSIGT - I Danmark, især i centraladministrationen og i de danske ministerier er det ikke bare 10dages fristen, nej, man forlænger fristen og forlænger endnu engang 4 uger ad gangen og så går der måneder og halve år. Dette er blevet normen i centraladministrationen. DET ER EN FULDSTÆNDIG MANGEL PÅ RESPEKT FOR OFFENTLIGHED I ET DEMOKRATISK SAMFUND.
VORE NORDISKE NABOER har langt mere åbne samfund. Det ligger i landenes grundfæstede tradition og i den politiske kultur. Offentlighed er hos vore nordiske naboer et helligt princip. - Der sikres aktindsigt FØR beslutninger træffes. JOURNALER ELLER AKTLISTER LIGGER ÅBENT PÅ NETTET. DET GØR DET NEMT AT SØGE AKTINDSIGT. I Sverige kan det kræves at få aktindsigt indenfor ét døgn.
Når det er danske skatteborger, der betaler politikere og embedsfolk, så må de også kunne tåle at blive kigget efter i kortene. - Selv Putin, har noget at lære her...
(Kilder: Oluf Jørgensen, jurist og afdelingsforstander på journalisthøjskolen i Århus og Hans Engell (K), http://www.journalisten.dk/offentlighedslov-baglandet-vakler Striden om offentlighedsloven)
Det var §14 i L146, jeg ville henvise til.
http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l146/html_som_fremsat.htm
Statsministeren kunne også være stillet spørgsmålet, hvorfor den nye offentlighedslov ikke skal gælde i forhold til miljøoplysninger. Justitsministerens lovforslag L145 siger klart, at det fortsat er offentlighedsloven fra 1985, som miljøoplysningsloven henviser til.
Statsministeren kunne også være spurgt om, hvorfor det skal være muligt at afvise aktindsigt i sager ministervejledning i sager om misbrug af børn i udsatte familier, når tilsvarende ministervejledning i sager om landbrugets (mis)brug af veterinærmedicin ikke på samme måde kan afvises, nu da $24 ikke gælder for miljøoplysninger.