DR har varslet lockout mod en stribe fagforeninger. Alle undtagen Dansk Journalistforbund har svaret igen ved at varsle strejke.

Nu kan DR ende med at være lammet fra 1. juni, hvis ikke parterne bliver enige om en ny overenskomst.

Men hvad er det egentlig, de slås om? Journalisten har talt med en række kilder og forsøger her at give en forklaring. Den kan brydes ned i fire overskrifter.

Fire kryptiske overskrifter

Torsdag i sidste uge brød forhandlingerne mellem DR og DJ sammen. Allerede dengang sagde DJ’s forhandlingschef til Journalisten, at kampen står om fire stridspunkter:

»Det kan ikke siges mere konkret end, at der er fire overskrifter: Økonomi, fleksibilitet, sabbat og tilstedeværelse,« sagde han.

I går tirsdag har DR-ledelsens forhandlingschef, Henriette Frandsen-Mehlau, bekræftet, at det er de fire overskrifter, slaget står om. Hun ønskede ikke at komme det nærmere.

Her gennemgår Journalisten, hvad de fire overskrifter dækker over:

ØKONOMI

Økonomi betyder i en overenskomstforhandling ofte løn – enten direkte i lønningsposen eller indirekte, for eksempel pensionsbidrag.

Økonomien er rammen om forhandlingerne, og det er derfor altid et vigtigt spørgsmål: Skal der samlet set være flere eller færre penge til medarbejderne?

Her går DR’s ledelse ifølge Journalistens oplysninger efter, at rammen skal være lidt mindre. Det skyldes flere ting, blandt andet frygt for at der skæres ned i DR’s budget i medieforhandlingerne – for eksempel diskuteres det for tiden, om erhvervslicensen skal fjernes.

Til DR’s interne nyhedsbrev DRinde har økonomidirektør Martin Præstegaard forklaret:

”Vi kigger ind i et mediemarked i forandring, hvor DR står over for en række økonomiske udfordringer. DR's indtægter kommer ikke til at stige – snarere ser det ud, som om at de vil falde, og vi står over for en række nye udgifter til f.eks. ny teknologi. Derfor er det afgørende, at vores produktioner fortsat er fuldt ud konkurrencedygtige med det øvrige mediemarked. Det forudsætter, at de arbejdsvilkår, som vi har i DR, passer til den medievirkelighed, DR befinder sig i.”

Omvendt kæmper fagforeningerne for at øge den samlede økonomiske ramme, eller i det mindste holde fast i den ramme, der var gældende ved den seneste overenskomst. Det betyder ikke, at lønnen skal være den samme i kroner og øre, men at der skal ske en lønstigning, som minimum svarer til inflationen.

SABBAT

DR’s ledelse har kaldt striden om DR’s sabbatordning for ”et kardinalpunkt”. I DR’s overenskomst med Dansk Journalistforbund har de ansatte ret til otte ugers orlov hvert sjette år.

Men nu vil DR-ledelsen forsøge at skaffe sig af med orloven.

De kan blandt andet pege mod den overenskomst, DJ indgik tidligere på året på Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet. Her solgte medarbejderne deres betalte orlov for en række fordele, blandt andet bedre genetidsregler, bedre opsigelsesvarsler og bedre vilkår i forhold til tidsbegrænset ansatte.

FLEKSIBILITET

Fleksibilitet dækker over, hvor stor frihed medarbejderen har i sit arbejdsliv. Skal man sidde 37 timer om ugen på sit kontor, eller kan man arbejde hjemme eller have fleksible arbejdstider?

I DJ’s aftale med DR er der ikke en klassisk 37-timers model. Tværtimod bunder aftalen i en to måneders opgørelsesperiode. Det betyder groft sagt, at medarbejdere kan dække Folkemødet eller VM i fodbold mere intensivt i en måned mod at trække arbejdstimerne fra i den anden måned.

Spørgsmålet er, hvordan man skal indrette arbejdstiderne – og vagtplanerne – i den nye aftale.

Cheferne vil selvsagt gerne have bedre muligheder for at kunne ringe medarbejdere ind med kort varsel, hvor fagforeningerne i højere grad vil kæmpe for, at en medarbejder har frihed til at arbejde hjemme og bliver kompenseret, hvis han i al hast skal hentes ind på kontoret eller sendes på opgave.

TILSTEDEVÆRELSE

Tilstedeværelse handler i høj grad om ferie. Hvor mange fridage har du?

Arbejdsgiverne vil her typisk sige, at der er kommet for megen frihed på overenskomsten, mens fagbevægelsen vil sige det modsatte.

En tommelfingerregel på fagbevægelsens side i den slags forhandlinger er, at det ofte er en bedre handel at købe tid end at købe en lønstigning. Løn udhules over tid af inflationen, mens fridage bevarer deres værdi. Derfor vægrer fagforeningerne sig også ved at afgive fridage.