Hvad er der galt med brainstorming?

De fleste brainstorms går galt. Hvis en brainstorm skal fungere, kræver det ordentlig forberedelse og fokus i stedet for frihed, skriver Lars K. Jensen
20.06.2018 · 09:34
Lars K. Jensens billede
Lars K. Jensen
Leder af produktudvikling
Infomedia

“Skal vi ikke lige tage en brainstorm? Så kan vi lige tømme hovederne og få nogle idéer på papiret.”

Hvis du har arbejdet i mediebranchen eller andre kreative brancher i mere end et par måneder, har du formentlig hørt den sætning, eller andre sætninger som den.

Brainstorms er populære, og det er der flere grunde til. Dels har de mange år på bagen (jeg var i min første brainstorming-session i 5. klasse), og alle ved, hvad det går ud på. Derudover er det let at deltage; det gælder bare om at have en masse idéer med og kaste dem i retning af tavlen eller den person, der noterer idéerne.

Men lige netop det er en af faldgruberne ved brainstorming. At man ikke forbereder sig - og ikke forbereder andre godt nok.

A Little Less Conversation

“Brainstorming Doesn’t Work”, skrev Fast Company tilbage i 2014 og nævnte et studie, som jeg også faldt over, da jeg læste bogen om ‘Jobs To Be Done’-metoden, som jeg tidligere har skrevet om her på journalisten.dk.

Leigh Thompson, der er professor i ledelse og organisationer ved Kellogg School, fandt nemlig en metode, der betød, at deltagerne i brainstorms skabte 20 procent flere idéer og - nu kommer det vigtigste - 42 procent flere originale idéer.

Og hvad går det så ud på? At ledelsen var bedre til at inddrage medarbejderne? Eller måske at virksomhedens strategi var blevet rundsendt en uge i forvejen?

Nej. Det gik i al sin enkelthed ud på at lade folk skrive deres idéer ned, inden de deltog i brainstormen. Det vil sige, at folk noterer deres idéer i stedet for at råbe i kor med de andre deltagere. Teknikken kaldes “brainwriting”.

“Jeg var overrasket over at opdage, at der ikke er udgivet et eneste studie, hvor en face-to-face brainstorming-gruppe udkonkurrerer en brainwriting-gruppe,” siger Thompson i Fast Company-artiklen.

En af grundene til, at skriveriet fungerer bedre er, at folk får fred og ro til at beskrive deres idéer. I klassiske brainstorms vil der altid være en eller flere, der taler højere og mere insisterende end de andre. I brainwriting er der ingen, der kigger dig over skuldrene. Heller ikke din chef.

Et andet prominent sted, hvor diskussionsklub-brainstorming bliver dømt ude, er i ‘Sprint’-bogen. Den handler om en metode udviklet hos Google Ventures, som mange virksomheder bruger den dag i dag - populært kaldet “design-sprints”. Kort fortalt går det ud på at få lange processer med interviews, konceptualiseringer, prototyper og test kortet ned til én uge.

Undervejs i den uge arbejder deltagerne hver for sig og præsenterer i plenum. Først når en idé eller et håndtegnet interface/design er talt igennem, præsenterer ophavsmanden eller -kvinden sig.

Årsagen er den samme; det handler om idéerne, ikke om de mennesker, der kommer med dem.

I forbindelse med min start som leder af produktudvikling hos Infomedia havde vi for nogle måneder siden et “kick off”, hvor flere af vores kolleger var inviteret til at deltage. Den første del af dagen handlede om at få de gode idéer samlet ind og bearbejdet og talt om.

Kollegerne skulle arbejde i grupper, hvor de præsenterede og talte om hinandens idéer og udvalgte dem, der skulle præsenteres. Der var afsat begrænset tid til gruppearbejdet, men jeg var positivt overrasket over, hvor langt folk nåede. Det gjorde de blandt andet, fordi de på forhånd vidste, at de skulle medbringe deres bedste idéer. Nogle havde sågar taget idéer med fra kollegerne i deres respektive afdelinger for at være så godt forberedt som muligt.

Deltagerne vidste også, at den anden halvdel af dagen gik med, at de teams, der er involveret i produktudvikling, ville arbejde videre med de idéer, vi på dagen stemte til at være de bedste. Derudover ville alle idéer blive samlet ind og udgøre vores idébank. Det var endnu et argument for at være godt forberedt. Folk kendte planen.

Hvis vi skulle holde det samme kick off i næste uge, ville vi naturligvis starte med at give folk tid til at notere deres idéer hver for sig. Vi ville nok definere nogle klarere regler/begrænsninger for seancen - men resultatet af dagen overbeviste mig om effekten af, at folk er forberedte og kender rammerne.

Fokus slår frihed

Udover metoder som brainwriting er det også enormt vigtigt, at du fortæller folk, hvad de skal deltage i, hvad der forventes af dem - og hvad processen er efter brainstorming-sessionen.

I ‘Jobs To Be Done’-bogen står der (i min oversættelse):

“En af de letteste (og ofte oversete) måder at forbedre kvaliteten af dit idéarbejde er på forhånd at være klar på, hvorfor I brainstormer, hvordan idéer vil blive evalueret, og hvor vilde idéerne kan være. Virksomheder bekymrer sig ofte over, om man ved at sætte for stramme regler begrænser kreativiteten. I stedet for at sætte grænser beder de alle om at tænke ud af boksen. Værre endnu, de åbner dørene til hele organisationen og beder om et hav af nye idéer. Mens intentionen godt nok er respektabel, er resultatet uheldigt. Idéer, som organisationen aldrig ville implementere, bliver samlet ind og ignoreret, hvilket demoraliserer dem, der afleverede noget, som de syntes var gode idéer.”

For snart mange år siden deltog jeg i en idéudviklingsproces på Ekstra Bladet (en af mange), der skulle vare flere dage. Det første kreative indslag var naturligvis en brainstorming på, hvad vi ville arbejde med, og her fløj det med idéer i øst og vest. Fordi den klare ramme ikke var der.

Først senere i forløbet skulle vi afsøge og forklare, hvordan idéen kunne skaffe penge, besøg eller på anden måde skabe værdi. Nøgternt set er det jo en fin proces, men for mange af idéerne nåede aldrig målet; for nogles vedkommende fordi de var for langt fra skiven til at starte med. En mere klar start indledt med ordene “Vi leder efter idéer, der kan…” havde givet et andet resultat.

Det lyder sikkert som noget, du kender fra dit eget arbejdsliv.

Princippet om “Focus Beats Freedom” var nyt for mig, da jeg for første gang læste om det i bogen ‘Business As Usual’ fra 2013, der har danske Thomas Wedell-Wedellsborg som en af forfatterne. Indtil da var jeg fortaler for at have brede brainstorming-sessioner og så derefter udvælge de idéer, der understøtter målet. Wrong.

I bogen, der altså fik mig overbevist, hedder et af kapitlerne “Focus Beats Freedom”: Når folk skal komme med deres idéer, er alle bedre tjent med, at man fokuserer. I bogen anbefaler Wedell-Wedellsborg og hans medforfatter, Paddy Miller, at man fokuserer på de idéer, der betyder noget for og giver værdi til virksomheden.

Det smukke ved den tilgang er, at den stiller store krav til dem, der beslutter at holde endnu en brainstorm, og som enten indkalder til en session eller beder folk bruge tid på at sende deres bedste idéer afsted.

Forleden indkaldte jeg nogle kolleger til en brainstorm-agtig session, hvor vi skulle kigge på nogle idéer, vi har i vores “idébank”. Her begik jeg den fejl, at jeg ikke var god nok i mit opdrag og ikke skarp nok på rammerne for den tid, vi skulle bruge sammen. Resultatet blev okay, men det kunne være blevet bedre - og det er mit ansvar, at det ikke skete.

Gode brainstorms starter hos lederne

Og så betyder det naturligvis også, at man som virksomhed og/eller medie er nødt til at være bevidst om, hvad der karakteriserer de idéer, der giver mening og værdi.

Taler vi om et nyt tillæg? Skal vi have fat i nye målgrupper? Gælder det om at få betalende abonnenter? Eller at finde andet end indhold, vi kan tilbyde abonnenterne? Og kan vi få tid hos udviklerne, så vi rent faktisk kan få bygget noget?

Det handler selvfølgelig også om, at medarbejderne for det første kender, men også bakker op om, virksomhedens/mediets strategi. Det er ikke let, men det er her, de måske vigtigste rammer for alle brainstorms bliver sat.

Det er nemt at glemme, når man sidder og råber i munden på hinanden og kæmper om at få sin gode, gamle idé med på tavlen, nu hvor chefen sagde nej for 117. gang.

Lars K. Jensen

Lars K Jensen er uddannet journalist og arbejder som leder af produktudvikling hos Infomedia. Før det arbejdede han 10 år med digital udvikling og interaktiv journalistik hos Ekstra Bladet.

Kommentar

22/06/2018 - 11:14

Søren Chr. Andersen

Super interessant artikel - jeg tillader mig at supplere:

Uanset hvilken kreativ teknik man anvender, gør det en stor forskel for resultatet, at man angriber opgaven metodisk.

Jeg har opstillet en model med 7 trin, som hjælper dig med det. Hvis du følger de 7 trin i skaber du flere brugbare idéer, når du udvikler:

1. Formuler opgaven knivskarpt. Det strategiske afsæt skal være rigtigt ellers udvikler du ikke løsninger der kan bruges til den givne problemstilling
2. Søg information om emnet. Det svarer til at hælde benzin på associationstanken - kreativitet består til dels i at kombinere fakta på uventede måder - jo flere relevante fakta du har, jo flere brugbare kombinationer og dermed nye løsninger kan du skabe.
3. Latenstid. Når du kender opgaven og ved så meget om den som muligt bør du lægge den til side og lade din underbevidsthed gøre sin del af arbejdet. Præsenter derfor altid opgaven for dit kreative team FØR de skal løse opgaven - gerne et par dage før.
4. Afsæt tid i kalenderen. Få ro omkring din udviklingsproces ved at skabe uforstyrret tid i din kalender - og lad til gengæld være med at stresse over opgaven resten af tiden. 2 timer siger en tommelfingerregel at man som minimum skal sætte af til en udviklingsproces.
5. Gør problemstillingen idéskabende. En ting er at have det rigtige strategiske afsæt - en anden ting er om det team, som skal udvikle løsningerne oplever det som idéskabende. Ofte er sådanne afsæt formuleret under hensyntagen til en hel masse underagendaer og fx i et tungt, managementagtigt sprog. Skær ind til kernen og omformulér opgaven til et spørgsmål gerne i et sprog som teamet finder idéskabende.
6. Sæt stramme rammer. Brug en kreativ teknik, fx. brainstorming, overhold dens regler til punkt og prikke og begræns gerne opgaven, på de punkter hvor det er relevant. Kreativitet trives som der skrives i artiklen med stramme rammer - jo bedre benspænd, jo bedre løsninger kan man sige. At arbejde i flere stadier med forskellige teknikker fremmer idéernes kvalitet - også af de årsager, som artiklen her er inde på.
7. Overhold Brainstormingloven. Alle udviklingsforløb spiller efter et sæt grundlæggende spilleregler, som jeg kalder Brainstormingloven - den er en forudsætning for at din udviklingproces lykkes. (Den stammer fra de oprindelige regler for netop Brainstorming, udviklet i reklamebranchen i USA i 40'erne og 50'erne.)

Brainstormingloven:

§1 Udskyd vurderingen - mens vi finder på, vurderer vi ikke idéerne. Gem dine kritiske evner til næste fase, vor du skal kategorisere og sortere.
§2 Skriv alle idéer ned - ellers har du allerede vurderet idéerne.
§3 Skab så mange idéer som muligt. Kvantitet skaber kvalitet i idéudvikling.
§4 At forbedre og kombinere hinandens tanker og idéer er tilladt. Kritik er derimod forbudt.
§5 Gå omveje: At gå ud ad en tangent kan føre til uventede og originale idéer. Overdrivelser er derfor tilladt.
§6 Konkretiser idéerne: Hvis ikke du beskriver idéerne grundigt, kan det være svært at huske hvad du egentlig mente, når du skal arbejde videre med dem. At konkretisere tvinger dig også til at tænke idéerne grundigere igennem end blot den første tanke.

At man i Design Sprint metoden stort set ikke bruger tid på at udvikle nyt "fra bunden af", men primært arbejder ud fra eksisterende idéer, som man bl.a. forbedrer, virker på mig som en unødig begrænsning ved metoden. Læser man bogen om Design Sprint synes fravalget at være baseret på manglende indsigt i den viden denne artikel formidler - at brainstorming kan optimeres ved at følge konkrete, begrænsende principper herunder at arbejde både på egen hånd og i gruppe. Men det er der muligvis nogen der er klogere på end jeg?

Søren Chr. Andersen
SUPERCREATIVE

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste nyheder

04.07.2018 · 12:52

Before you, sir

Julie Asmussen
03.07.2018 · 11:21

På rette sted til rette tid

Anonymous (ikke efterprøvet)
03.07.2018 · 10:40

Langsigtet

Julie Asmussen
02.07.2018 · 13:01

Havfruer og hæve-sænke-borde

Anonymous (ikke efterprøvet)

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent

Bibliotekarforbundet
Ansøgningsfrist: 06.08

Information søger redaktionssekretær

Information A/S
Ansøgningsfrist: 15.08

Kommunikationschef

Fondenes Videnscenter
Ansøgningsfrist: 14.08

IHS søger marketingmedarbejder

IHS
Ansøgningsfrist: 09.08

Kommunikationskonsulent til Furesø Kommune

Furesø Kommune
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Kommunikationskonsulent søges til Danske Skoleelever

Danske Skoleelever
Ansøgningsfrist: 31.07

Nyhedsvært og tv-journalist på TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 15.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Mellemøstkorrespondent

Folkekirkens Nødhjælp
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikations- og PA-chef

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 08.08

8 Kreative og fleksible journalister

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.07

Landsforeningen LEV søger kommunikationsmedarbejder

Landsforeningen LEV
Ansøgningsfrist: 15.08

Direktør for kommunikation og indsamling

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 20.07

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Kommunikationsmedarbejder

Den Danske Scenekunstskole
Ansøgningsfrist: 12.08

DJ KOMMUNIKATION søger studentermedhjælper

DJ kommunikation
Ansøgningsfrist: 05.08

Radio24syv søger reporter til Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationschef til Børn- og Ungeforvaltningen

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 05.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08

Strategisk kommunikationskonsulent til Ledelsessekretariatet

Syddjurs kommune
Ansøgningsfrist: 08.08

Mungo Park søger kommunikationschef

Mungo Park
Ansøgningsfrist: 09.08

Journalist med en skarp pen og næse for nyheder

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 07.08

Programredaktør til operaen

Det Kongelige Teater
Ansøgningsfrist: 30.07

Er du Odense Teaters nye multimediehaj?

Odense Teater
Ansøgningsfrist: 23.07

Journalist til Medicinrådet

Medicinrådet
Ansøgningsfrist: 07.08

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 29.07

FOA søger en art director/visuel redaktør

FOA
Ansøgningsfrist: 13.08

Pressechef til Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation
Ansøgningsfrist: 01.08