search

Hvad drikker Møller?

Man kunne passende stille børnenes ekkotest til Verner Møller. Gammel fløjspiller på KIF’s førstehold i håndbold. I dag i nogle kredse velanset og højt estimeret idrætsprofessor.

Man kunne passende stille børnenes ekkotest til Verner Møller. Gammel fløjspiller på KIF’s førstehold i håndbold. I dag i nogle kredse velanset og højt estimeret idrætsprofessor. I andres øjne en retorisk belastning med hang til at agere djævelens advokat i dårlige sager med høj offentlig profil. Andre igen ville titulere ham dopingforsvarsadvokaten.

Seneste skud på stammen er bogen Løgn over Løgn i et forsøg på i et nyt og på retfærdigste vis at kaste lys over Michael Rasmussens dopingsag, der i 2007 kort før den endelige Tour de France-triumf kostede ham sejren i etapeløbet, da det kom for dagen, at danskeren i sine forberedelser havde løjet om sine opholdssteder. Han havde fiflet med sine såkaldte whereabouts eller var ikke at finde på sin hjemadresse, når dopingkontrollen bankede på. Begge dele i sportens verden en overtrædelse af dopinglovgivningen, og overtræder man dem flere gange end tilladt, resulterer det slet og ret i en dopingdom.

Som det slutteligt også gjorde for Michael Rasmussen med en to års karantænedom. Helt efter bogen. Eller næh, nej, for nu kommer bogen så, der på redelig akademisk vis skal føre bevis for, at det ikke gik efter bogen. Eksempelvis måden, oplysningerne om Michael Rasmussen kom frem i offentligheden på. Eller at Rasmussen havde forlæst sig på reglementet, der i den engelske udgave tilkendegav, at han kunne sende sine whereabouts til den internationale cykelunion UCI med snailmail, mens der i den franske udgave stod, at han ikke kunne. Postforsendelsen med oplysningerne nåede så i øvrigt alligevel ikke frem i tide, hvilket ene og alene er udøverens ansvar.

Verner Møller skriver i forordet til sin bog:

”Mange mennesker har bidraget til bogens tilblivelse. De fleste er lovet anonymitet, men takkes skal de alligevel for at have stillet deres viden og indsigt til rådighed.
En særlig tak skylder jeg Niels Christian Jung, der som den eneste af de medvirkende til Rasmussens fald valgte at lade sig interviewe til bogen”

Jeg bliver i al beskedenhed nødt til at slå fast, at undertegnede i skikkelse af redaktionschef på DR Sporten sammen med min øverste chef breakede historien om, at Michael Rasmussen var blevet udelukket fra landsholdet, fordi han havde modtaget advarsler for håndteringen af sine whereabouts. Vi researchede, skrev manus og jeg speakede selv indslaget. Længere er den ikke. Næste dag fulgt vi op på historien med et live-interview med DCU-direktør Jesper Worre, der bekræftede vores oplysninger.

Jeg eller vi har ikke hørt et ord fra Verner Møller i løbet af bogens tilblivelse.

Hvor vi dengang havde vores oplysninger fra, er sagen uvedkommende. Faktum er, at vi havde dem, og at Michael Rasmussen ikke havde rent mel i posen. Sådan fungerer journalistik. Åbenbart i modsætning til akademisk metode. For jeg er da sikker på, at akademisk metode fjerner enhver tilgængelig tvivl i sine konklusioner, og den tvivl har Verner Møller på ingen måde elimineret i sin research. I stedet kan det næsten kun ende i en gang populistisk og polemisk makværk tilsat et professorats gummistempel.

Michael Rasmussen er en løgnhals. Endda på en så alvorlig sportslig dagsorden, at han blev straffet med to års karantæne for det. Verner Møller kunne passende tildeles samme tidsrum uden adgang til en mikrofon…
 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen