Det er mandag den 25. februar. Få timer efter at DJ og Kommunikation og Sprog på slaget 10.00 bekendtgjorde, at de to forbund gerne vil fusionere. Det hele skal afgøres af medlemmerne – så nu er der for alvor tændt op under DJ’s delegeretmøde sidst i april, tænker redaktøren. Afskaffelse af bijobreglen, ny freelancestrategi, etik for kommunikatører og ny presseetik vil blive trukket med i en pulserende debat om identitet og faglig styrke. De faglige bannere vil blafre.
Kampvalg, slogans og hed debat. Kommunikationsafdelingen og Journalisten har næsten batlet om at sende nyheden ud først.
Fra DJ’s formand Mogens Blicher Bjerregårds kontor er der også udsigt til et større stykke entreprenørarbejde. Det bankende metrobyggeri. De gamle bygninger slår allerede revner, og det koger og syder i undergrunden. Snart går den arkæologiske udgravning i gang – måske et par gamle skeletter vælter frem – hvorpå tunnelboremaskinerne vil indtage Gammel Strand og forandre alting.
Der er helt, helt stille på debatten og alle platforme.
Mogens Blicher Bjerregård tjekker nettet. Små pip. Få pip.
På Kommunikation og Sprogs hjemmeside ligger dog et indlæg fra S.H. Jensen – næsten helt alene:
”Jeg blev meget overrasket, da jeg igen hørte om fusionen …” – men fortsættelsen er noget udramatisk:
”… for jeg troede, den allerede var en kendsgerning for flere år siden!”
Journalisten kravler på barrikaderne:
KS har historisk sit udspring på de erhvervssproglige uddannelser på handelshøjskolerne. DJ har historisk sit udspring i journalistikken. Hvad har erhvervssprog og handelshøjskoler til fælles med journalistik?
»Vi mødes i et fælles arbejdsmarked for kommunikation. Hos KS ofte intern kommunikation uden direkte kobling til medierne. Men det er også en stor disciplin for mange af vores medlemmer,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Samme dag har Journalisten slået op, at 500 jobs som nyhedsjournalist er forsvundet ud af faget.
»Vores traditionelle arbejdsmarked er udfordret. Men der vil også være mange journalistjobs i fremtiden. Virksomheder har egne medier på alle mulige platforme. Flere og flere arbejder med kommunikation, uden at det er dybdeborende journalistik,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
»De journalistjob, som vi kendte før, bliver anderledes. Jeg er ikke pessimistisk. Og det, at vi bliver flere medlemmer, gør det ikke sværere at arbejde med udvikling af den klassiske journalistik. Vi skal bruge mange kræfter på at styrke journalistikken. Blandt andet gennem de netværk, hvor du som medlem har nærhed med dine kolleger.«
Allerede i dag har DJ jo en udfordring i at integrere dele af kommunikationsfaget i den meget søgte fagfestival, som jo er blevet et fælles pejlemærke for medlemmerne. Hvordan skal salg og markedsføring, oversættelse, tolkning, kulturforståelse, sprog-opgaver og direktions- og chefsekretæropgaver integreres i fagfestivalen?
»DJ’s fagfestivaler har altid haft ekstremt høje vurderinger. Det kan vi også løfte i en større organisation.«
Men skal fagfestivalen være mere segmenteret?
»Fagfestivalen skal udvikle sig og dække hele medie- og kommunikationsbranchen.«
»Vi opererer ikke med A- og B-medlemmer. Vi skal ikke segmentere medlemmerne i søjler. DJ er for alle. Fagfestivalen er for alle. Fagbladet Journalisten skal være for alle. Fordi arbejdsmarkedet for medier og kommunikation i stigende grad udvikler sig. Vi har et fællesskab: Vi arbejder alle med at styrke indholdet i medierne og i kommunikationen.«
Men Journalisten bliver jo også fra tid til anden kritiseret for ikke at favne nok. Du er formand for det DJ, der udgiver bladet. Kan det favne alle de faggrupper?
»Ja, selvfølgelig kan I det!«
Synes du, bladet skal skifte navn?
»Jeg synes, det skal blive ved at hedde Journalisten. Det er et godt brand. Det skal man være meget varsom med at smide ud.«
DJ har i en årrække ønsket at integrere kommunikationsfolk i forbundet. Det har I blandt andet gjort ved at italesætte, at kommunikatører og journalister er i samme båd. Vil I fortsætte ”samme båd”-strategien, eller vil du begynde at italesætte forskellene også?
»De forskelle, der er, udkrystalliserer sig i de forskellige grupper. Jeg synes ikke, der er behov for at tale en masse i forskelle. Det er en berigelse, at der er de forskelle. Flere medlemmer er optaget af, at journalistikken skal stå stærkt. Det er godt.«
Skal alle i en ny fælles organisation kunne få pressekortet?
»Jeg synes, det er vigtigt, at vi nu lægger op til, at den gruppe, der skal arbejde videre med fusionen, finder den rigtige måde at gøre det på. Det er vigtigt at markere, at de, der får kortet, har brug for det. Men der bliver ikke udstedt 8.000 nye pressekort.«
Du kan ikke svare på, om DJ i et nyt fælles forbund skal sige nej til at give pressekort til nogen?
»Vi har allerede fastsat det i lovene, at man ikke får pressekort per automatik. Det skal understreges, at pressekortet er et arbejdsredskab, ikke et medlemskort.«
KS har medlemmer med ledelsesret, der kan fyre og hyre. Det er DJ jo officielt imod. Skal de smides ud?
»De, der går ind i fusionen, de kommer med. Vi har i forvejen en diskussion af, hvad vi i DJ forstår ved at være leder. Vi har i HB vedtaget, at en arbejdsgruppe skal se på, hvordan vi håndterer det her.«
»Man kan ikke, efter min mening, se så firkantet på, om man er chef eller ikke chef. Måske kan vi lære noget af KS. Jeg synes, der skal være plads til jobskabelse i DJ.«
Hvad sker der, hvis de delegerede siger nej til fusion?
»Så fortsætter DJ, som DJ er i dag. Men det vil være rigtigt ærgerligt, hvis de delegerede siger nej. For arbejdsmarkedet for journalistik og kommunikation går fælles omkring os. Så et nej betyder, at vi skal arbejde videre på en anden måde. De udfordringer, vi har i dag, bliver ikke mindre, hvis det bliver et nej,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Per Lindegaard Hjorth, formand for KS, skubber en skål med slik hen foran mig på mødebordet. Vi er på Hausers Plads tæt på Nørreport i København, hvor Kommunikation og Sprog (KS) holder til på 3. sal. Under forbundets logo hænger et andet: Translatørforeningen. Det navn strækker helt tilbage til organisationens tidlige rødder.
»Det her forbund startede, fordi nogle meget stærke kvinder havde fået en erhvervssproglig uddannelse og ikke ville i HK. De ville selv. Det har vi villet lige siden.«
Per Lindegaard Hjorth har haft svært ved at give slip på tankerne om det lille forbund.
»Det er selvfølgelig en svær beslutning at træffe. Jeg blev medlem af Erhvervssprogligt Forbund (før det blev til KS, red.) i 1979 og har været aktiv næsten lige så længe,« siger Per Lindegaard Hjorth.
»Det er vemodigt og svært, fordi du ved, hvad du har. Du kender kulturen, og du kender alle medlemmer, groft sagt. Hvad bliver der af kærligheden i det nye forhold?«
Men DJ lokkede og ville gerne udbygge samarbejdet.
»DJ kom med en direkte forespørgsel: ”Skal vi gå sammen?”,« fortæller Per Lindegaard Hjorth.
»Min første tanke var: ”Hvad bilder de sig ind!?” Jeg har jo ikke været formand særligt længe. KS er min næststørste kærlighed her i livet. Og jeg har brugt rigtigt megen energi på at lægge strategi.«
»Min første reaktion var afvisning – men jeg kan ikke kun lytte med hjertet. Den følelse sidder ikke ret længe i mig. Jeg kender Mogens og Lars (Blicher Bjerregård, formand, og Werge, næstformand i DJ, red.) og Linda (Garlov, direktør i DJ, red.). De vil os ikke noget ondt, tværtimod.«
Per Lindegaard Hjorth er selv uddannet translatør i tysk. Det er hans nichefaglighed.
»Min hovedbestyrelse havde samme tøvende og lidt afventende reaktion.«
»Men de kan godt se perspektivet. Så vi ender med et ja. Der er så meget, vi kan gøre bedre sammen. Hele markedet for uorganiserede kommunikatører i de private virksomheder.«
Og selv om følelserne koger, så er den indre strateg i formanden ikke i tvivl længere.
»Jeg må også forholde mig til det objektivt. Vi skal skabe de bedste muligheder. Vi gør det rigtige for fagene. Nichefagligheden styrkes, og fællesskabet gør os stærkere,« siger Per Lindegaard Hjorth.
»Medlemmer stiller større krav. De vil både have den gamle rådgivning om kontrakter og løn – men også moderne supervision og personlig karriereplan.«
Hvad synes du om forslaget til ny offentlighedslov?
»Jeg har fulgt med i den, men det interesserer ikke vores medlemmer specielt meget. Men de, der interesserer sig for det, skal have lov at interessere sig vildt og inderligt for det.«
Hvilke fælles værdier har en direktionssekretær i Mærsk og en Cavling-vinder fra Nordjylland?
»Det er ikke sikkert, de to grupper kan få noget ud af hinanden. Men de kan hver især få plads til at dyrke deres forskelligheder. Og man har flere i ryggen og kan dermed få større indflydelse, fordi musklen er større.«
Per Lindegaard Hjorth har mindst et kardinalpunkt med til det videre forløb. DJ og KS må ikke tabe i konkurrencen om prisen på produktet.
»Det må ikke blive dyrere. Så får jeg meget svært ved at få mine medlemmer med.«
Tror du, det bliver et ja?
»Ja, men jeg ved det ikke. Jeg håber det.«
Hvorfor fusion mellem DJ og Kommunikation og Sprog?
”De to organisationer lægges sammen for at skabe den stærkeste faglige organisation på medie- og kommunikationsområdet. Med næsten 24.000 medlemmer bliver organisationen en større magtfaktor over for arbejdsgivere, gør organisationen stærkere over for politiske interessenter og fremtidssikrer medlemmernes fagforening både på medie– og på kommunikationsmarkedet, der er under pres.”
Kilde: DJ og KS
Mandatpapir
DJ’s hovedbestyrelse anmoder Delegeretmødet 2013 om mandat til
• At hovedbestyrelsen kan gennemføre det forberedende arbejde med henblik på en fusion af de to forbund Dansk Journalistforbund og Forbundet Kommunikation og Sprog.
• At arbejdet gennemføres således, at en evt. fusion kan godkendes af de to respektive forbunds kompetente organer senest per 15. maj 2015.
• At der tilstræbes en midtvejs redegørelse i 1. halvår 2014. (…)
Fakta om Kommunikation og Sprog
- 7.846 medlemmer. 86 procent er kvinder
- 2.317 studerende
- 62 procent af medlemmerne arbejder i en virksomhed med mellem 100 og 500 ansatte.
- Halvdelen har en kandidatuddannelse fra universitetet, 20 procent er bachelorer/EA/ED, 30 procent er korrespondenter fra handelshøjskolerne
- Halvdelen bor i hovedstadsområdet
- 25 procent bor omkring Aarhus
- Godt 10 procent har personaleansvar
- 80 procent af dem i private virksomheder
- Langt de fleste medlemmer af KS oplyser, at de arbejder med forretningsstrategi.
Kilde: KS. Blandt andet medlemsundersøgelse, januar 2011
Fakta om Dansk Journalistforbund
- 16.170 medlemmer. 46 procent er kvinder
Specialgrupper:
- 2.038 studerende
- 1.839 FreelanceGruppen
- 1.733 DJ:Kommunikation
- 744 DJ:Fotograferne
- 749 TVGruppen
- 420 Visuelt Forum
- 204 Organisationsgruppen
- 70 Forum for Billedmedieoversættere
- 45 Distriktsbladsgruppen
- 7.893 Uden for specialgruppe, blandt andet fastansat i DR, TV 2 og på medier
Af ovenstående er 791 medlemmer af Pressefotografforbundet og 22 medlemmer af Danske Bladtegnere.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
En fusionspartner for DJ bør udvælges ud fra følgende hovedkriterie: Hvor tæt er medlemsgruppen på beslutningsprocessen i virksomheden og på hvilken måde bidrager medlemsgruppen til den værdiskabende og dialogkrævende virksomhedskultur, i et tæt samspil med ledelsen af virksomheden. Jeg mener fusionstanken med KS er forkert. Det er muligt, at der rent driftfagligt er gode grunde til et ægteskab, men det helt afgørende må være, at hvor stor en magtfaktor, målt i påvirkningsgrad og reel indflydelse, medlemsgruppen har hos virksomhedens ledelse. DJ har tradition for at være helt tæt på ledelsen og bør følgelig finde en samarbejdspartner som nyder samme - høje - anseelse i organisationen: Som f.eks. DJØF´erne. Det afgørende er ikke, om der er match på den faglige del, det perspektivrige valg er, at DJ får en slagkraftig samarbejdspartner, der kan åbne endnu flere job-døre for potentielt indflydelsesrige DJ´ere som mangler at indfri talentet - hvadenten de er journalister eller kommunikatører. Dét er der brug for mange steder - måske ikke så meget på mediearbejdspladserne (endnu), men i kommuner, regioner og statsforvaltningen med styrelser - samt i store dele af toppen af dansk erhvervsliv - hvor magten ligger hos, ja DJØF´erne etc. Vil DJ drukne i ey sådany scenari-fusion - måske. Men vi afgør selv, hvem vi sejler ud med, og hvis der ikke er nogle at styre sammen med, ja så skal vi stå selv. Og bruge vores stemme til at fortælle om vores værdiskabende eksistensberettigelse og vores kompetencer, der giver resultater på bundlinjen. Indtil behovet for forandring og udvikling bliver så stort, at DJ er tvunget til at handle, fordi der ikke er efterspørgsel på indholdet i egen skude og forbundsidentiteten er udvandet som følge af "konflikten" mellem journalister og kommunikatører. Nej, timingen er heller ikke til et ægteskab med KS. Der er brug for at aflæse farvandet meget grundigere - og der er brug for styrmænd med indsigt og kompetencer, der kan se længere frem end til næste fagfestival.
Navigare necesse est, vivere non est necesse