I slutningen af oktober får godt 2.000 fastansatte DJ-medlemmer brev med anmodning om at udfylde årets lønstatistikskema. Er du en af dem, så husk lige, at fristen for at returnere skemaet er kort – faktisk den 6. november.
Det er kun individuelt kontraktansatte og fastansatte på mindre virksomheder, der får brev, da forbundet indsamler 75 procent af de lønstatistiske data via tillidsrepræsentanten på hovedparten af de større arbejdspladser.
Den korte frist skyldes, at alle lønoplysninger skal afleveres til indtastning hos UNI*C, som databehandler talmaterialet fra medio november til medio december, så resultatet vil kunne læses i det indstik, der i år først udkommer med nummer 2 af JOURNALISTEN i januar 2003.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.