search

Husk at tilmelde dig et jobcenter

Efter alle krammene, de mange afskedsøl og store ord venter virkeligheden for Nyhedsavisens medarbejdere. LG-blanketter, jobsøgning og erklæringer om begrænsning af tab i opsigelsesperioden.

Efter alle krammene, de mange afskedsøl og store ord venter virkeligheden for Nyhedsavisens medarbejdere. LG-blanketter, jobsøgning og erklæringer om begrænsning af tab i opsigelsesperioden.
 

KONKURS. Hun sidder på kanten af stolen med en blomsterbuket i hånden. Det er hendes første arbejdsdag på Nyhedsavisen. Men også hendes sidste. Indtil for nylig var Randi Bech ansat i DIs kommunikationsafdeling, men valgte at sige ja til at blive uddannelsesreporter på Nyhedsavisen. Den gule og røde blomsterbuket fik hun af nyhedschef Ole Wejse Svarrer, da hun kom.
Selv om medarbejderne på Nyhedsavisen vidste, at avisen kunne lukke fra den ene dag til den anden, blev de alligevel overraskede over, at det skete lige nu. Det gjaldt også den person, der bestilte blomsterne til Randi Bech.
Det er mandag formiddag den 1. september i hangaren på Nyhedsavisen. Ledelsen har lige fortalt alle medarbejderne, at nu er det slut. Morten Lund så ud, som om han græd.
Avisens redaktionelle medarbejdere finder sammen i Bassinet, et mødelokale, hvor der plejede at være redaktionsmøde på Danmarks mest læste avis klokken 9.30 hver morgen. I stedet for nyhedscheferne er det Dansk Journalistforbunds faglige konsulent Hans Jørgen Dybro, der står for bordenden.
Hans overskrifter handler om Lønmodtagernes Garantifond, jobsøgning og karriereudvikling. Vinkler på morgendagens nyhedshistorier er erstattet med minimalerstatning, prioriterede kreditorer og en kurator udpeget af skifteretten.
Stemningen i redaktionslokalet er intens. Galgenhumoristisk.
På bordet ligger et hvidt ringbind med medarbejdernes ansættelseskontrakter. I hvert fald de kontrakter, de kunne finde.

NYHEDSAVISEN ER EN AF de arbejdspladser, faglig sekretær Hans Jørgen Dybro har ansvaret for. De fleste medarbejdere kender ham fra fyringsrunden i februar, hvor halvdelen af redaktionen blev skåret væk. Han er taget ud til hangaren på Margretheholm, mens hans kollega Claus Iwersen tager sig af redaktionen i Århus.
Hjemme på Gammel Strand har to af Journalistforbundets konsulenter i afdelingen for Uddannelse og Kompetence ryddet kalenderen og tilbyder individuel job- og karriererådgivning.
Med sig ud på Nyhedsavisen har Hans Jørgen Dybro også en godkendelse fra Journalistforbundets ledelse om, at Nyhedsavisens medarbejdere akut kan låne penge af DJ, mens Lønmodtagernes Garantifond behandler deres sag.
Hans Jørgen Dybro har prøvet det før, da DAGEN gik konkurs i 2002.

LIGE NU HANDLER DET først og fremmest om at sikre sig dokumentation i form af lønsedler og ansættelseskontrakter.
Begge dele halter det med.
Mens Nyhedsavisen levede, var lønsedler noget, der hver måned landede i medarbejdernes dueslag. Og hvis beløbet så rigtigt ud, endte lønsedlen ofte i papirkurven. Hvad skulle man ellers bruge den til?
Problemet er, at det ikke lige er til at få en ny kopi af de gamle lønsedler. Virksomheden Brightless, der plejede at udskrive lønsedlerne, har stillet sig op i køen af kreditorer og er næppe samarbejdsvillig.
Det gælder også om at sikre sig ansættelseskontrakter og aftaler om lønforhøjelser.
Medarbejderne skal indsamle så meget dokumentation som muligt, før de forlader hangaren.
»Hvis I ikke får alle jeres ting med jer ud, bliver de deponeret i nogle containere et eller andet sted – og så finder I dem aldrig igen,« siger han.
Journalist Anna Rossman Thejsen siger, at hun ligesom de øvrige medarbejdere hele tiden har vidst, at der var en risiko for, at avisen pludselig kunne lukke.
»Men det var først, da jeg cyklede herud, at jeg begyndte at tænke på det rent praktiske med Lønmodtagernes Garantifond og jobsøgning,« siger Anna Rossman Thejsen.
»Det er godt, at Dybro er her.«

PRÆCIS EN UGE EFTER AT medarbejderne på Nyhedsavisen lavede deres sidste avis, har Hans Jørgen Dybro og advokat Liselotte Lindberg Olsen fra DJ inviteret til møde om Lønmodtagernes Garantifond.
Stemningen er umiddelbart i top. Store kram og gensynsglæde. En har fået et vikariat på Radioavisen, en anden skal lave noget for Infopaq, nogle har allerede fået freelanceopgaver. En skal sågar være redigerende hos den gamle konkurrent 24timer.
Alle praktikanter har fået en ny praktikplads. Mange har fået tilbud, som de fortsat overvejer. Solen skinner udenfor, og det kan vel ikke tage lang tid at få ekspederet den sag til Lønmodtagernes Garantifond?
Men efter halvanden times gennemgang af Lønmodtagernes Garantifonds ansøgningsskema ser halvdelen af medarbejderne ud, som om de er blevet bedøvet med giftige pile.
De eneste tidspunkter, hvor der bliver trukket på smilebåndet, er, når Hans Jørgen Dybro skifter fra det formelle til det uformelle. For eksempel skal Nyhedsavisens chefredaktør, Simon Andersen, giftes dagen efter.
»Der kan han så afslutte en hektisk uge foran alteret. Heldigvis har han mulighed for at løbe fra det bagefter, fordi han var ude af sindsligevægt.«

MEDARBEJDERNE KAN FÅ OP TIL 110.000 kroner fra Lønmodtagernes Garantifond. Normalt tager det tre-fire uger at få pengene.
Men at nå dertil kræver noget af en kraftpræstation. For eksempel skal man være funktionær for at være sikker på fuld dækning. Og hvordan definerer Lønmodtagernes Garantifond en funktionær? Det er noget med at sidde på et kontor og arbejde ved et skrivebord.
Jurist Liselotte Lindberg Olsen siger, at medarbejderne skal være indstillet på, at reglerne er lidt indviklede.
»I bliver bedt om at skrive ting, som man ikke anede, at man nogensinde skulle finde frem.«
Ifølge ansøgningerne skal medarbejderne fra Nyhedsavisen blandt andet oplyse, hvornår de holdt ferie – sidste år. Og året før sidste kalenderår. Og om de fik feriepengene udbetalt på feriekort eller per feriekontor. Det hele skal dokumenteres med lønsedler, ansættelseskontrakter og en redegørelse for, hvad den enkelte medarbejder egentlig var ansat til at lave på avisen.
De tidligere journalister på Danmarks største avis skal også huske at søge tre-fire job om måneden og tilmelde sig det lokale jobcenter. Lønmodtagernes Garantifond kan forlange dokumentation af begge dele, hvis de ønsker det.

DET BURDE VÆRE DET NEMMESTE I VERDEN at forstå og udfylde papirerne. Virksomheder går jo konkurs hver dag. Men efterhånden som medarbejderne bliver guidet gennem ansøgningsskemaet, begynder nogle at udbryde »hold op, hvor er det besværligt«, »kan du ikke lige gentage det, jeg tror, jeg havde et udfald!«
Journalist René Fredensborg har sat sig ved vindueskarmen. Han kan ikke forstå, at en fond, som burde være til for lønmodtagernes skyld, kan have så indviklede regler.
»Der er vores egne penge. Det er vores fond. Hvem har opfundet det? Det er jo nogle latterlige krav!«
Og så tilføjer han irriteret.
»Så hellere undvære pengene.«
Nede fra salen lyder det:
»Hvem kan vi hyre til at lave papirarbejdet for os? Det er jo så mange steder, man kan skrive noget forkert. For mig går det galt allerede i ansøgningsskemaets Punkt 1.«
»Du ringer bare, hvis du er i tvivl om noget. Så laver vi en fræk aftale,« lyder det fra Liselotte Lindberg Olsen, og hun tilføjer endnu en gang, at Lønmodtagernes Garantifonds regler er svære./

ERFARINGERNE FRA DAGENS KONKURS i 2002 viste, at 25 procent af journalisterne stadig var arbejdsløse efter et år. Ifølge karrierekonsulent i DJ Jonas Thing Bech er medarbejderne fra Nyhedsavisen blevet tilbudt individuelle samtaler, job- og karrierekurser.
Det har omkring en tredjedel af de 45 medarbejdere sagt ja til.

Kommentarer
1
Dorthe Jørgensen
06.03.13 19:50
Jeg husker tydeligt
Jeg husker tydeligt Nyhedsavisen, fra da jeg boede i Århus. Det var faktisk en rigtig god gratisavis, som jeg altid tog med mig hjem fra arbejde.

Lidt sørgeligt at de gik konkurs, og så mange mennesker blev arbejdsløse.

Dorthe J.
http://trygt.dk/
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen