Det vil fremover koste 50 kroner at købe hjemløseavisen Hus Forbi. Det skriver Hus Forbi i en pressemeddelelse.
Prisstigningen træder i kraft med øjeblikkelig virkning og begrundes af Hus Forbis bestyrelse med inflationen, hvor der er stigende udgifter til blandt andet trykning, el og varme.
Men prisstigningen kommer også sælgerne til gode, da de fremover kan beholde 25 kroner til sig selv, når de sælger en avis.
Prisen på Hus Forbi blev senest hævet for tre år siden fra 20 til 30 kroner i forbindelse med en omlægning af avisens layout.