Antallet af job stiger langt mere i mediebranchen end på det øvrige arbejdsmarked. Der er brug for op mod 50 procent flere web-folk inden for få år.

JOBBOOM. Hvis du vil have del i den fremtidige jobvækst på mediemarkedet, er det en rigtig god ide at være en smidig blæksprutte, der behersker mere end én medieform og mestrer de digitale teknikker. Der bliver brug for 50 procent flere webredatører og flermediale journalister de kommende år. Hvorimod den journalistiske dinosaur i form af den klassiske dagblads- eller fagbladsjournalist ikke får flere job at vælge mellem – men heller ikke færre.

Det fremgår af en stor kortlægning af uddannelses- og jobmarkedet på medie- og kommunikationsområdet, der foretages af analysebureauet Epinion for Undervisningsministeriet.

Undersøgelsen offentliggøres først sidst i november, men Journalisten har læst udkastet til den endelige version.

Den overordnede konklusion i undersøgelsen er positiv for dette blads læsere: Væksten på jobmarkedet for mediefolk ligger ganske enkelt langt over gennemsnittet for arbejdsmarkedet. Selv et par døde budomdelte gratisaviser skulle ikke kunne true billedet.

»Det mest tankevækkende er, at undersøgelsen siger, at arbejdsmarkedet for mediefolk fortsat vil være i vækst,« siger Kim Minke, rektor på DJH og medlem af Undervisningsministeriets arbejdsudvalg om fremtidens medier.

Undersøgelsen fremhæver en række såkaldte »højdespringere«, der især vil opleve vækst i antallet af job de kommende år. Højdespringerne er webredaktører, flermediale journalister, kommunikatører, tilrettelæggere og medieplanlæggere. Disse jobprofiler har fået tilført op mod 30 procent flere job siden 2003 – og antallet af stillinger ventes at stige yderligere 40-50 procent frem mod 2009. De udgør dog stadigvæk kun en lille del af den samlede journaliststand.

»Der vil blive brug for to forskellige slags journalister i fremtiden,« siger Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

»Den hurtige, der kan lave nyheder i alle slags versioner og alle medier. Og den mere specialiserede journalist, der kan substansen i sit stofområde, men ikke bliver sat til at versionere.«

Midt i glæden, over at jobmarkedet tegner lyst for folk med de rette kompetencer, er der også enkelte arter, der skal passe på. Den journalistiske dinosaur, der vogter sit gamle territorium, kan se væksten på jobmarkedet passere forbi.

»En enstrenget journalist, der kan ét medie eller ét stofområde, skal være kolossalt god for at bevare sin position,« siger Kim Minke. Samme forhold gælder for fotografer. Om dem hedder det ligeud i undersøgelsen, at de har et »væsentligt kompetencehul«.

De skal lære at supplere fotoet med tekst, lyd, video og grafik.

Digitalisering og højhastighedsinternet har gjort den almindelige dansker langt mere indsigtsfuld og krævende. Det smitter af på kravene til mediefolkene.

»Selv om forbrugerne ved meget, så vil de stadig underholdes og have journalistik, der er godt skåret til. Befolkningen bliver mere og mere utålmodig med fejl og mangler i journalistik,« siger Kim Minke.

Og inden vi bliver for selvfede, er det på sin plads at huske, at mediebranchen stadig har en arbejdsløshed, der ligger over gennemsnittet, på trods af udviklingen.

»Medieverdenen er så attraktiv, at den tiltrækker mange folk, der ikke er direkte uddannet til den. De siver ind via freelancearbejde for eksempel. Og det giver arbejdsløshed,« siger Kim Minke.

Generelt er der ikke det store gab mellem, hvad uddannelserne tilbyder i dag, og hvad arbejdsmarkedet efterspørger. Dog mangler der strategisk tænkning og ledelseskompetence – folk, der kan se deres arbejdsplads i fremtiden. Det er en svaghed i undersøgelsen, at det ikke fremgår, for hvilke jobkategorier denne mangel gælder.

Undersøgelsen efterlyser også flere medie- og kommunikationsfolk, der kan udtænke ideer og koncepter. Og Troels Mylenberg er enig i, at branchen skriger på ideer.

»I dag er det jo ikke journalisterne, der opfinder de nye tv-formater. De laver bare programmerne. Det siger også meget om vores manglende idekapacitet, at det eneste svar på en islandsk gratisavis er to danske gratisaviser. Længere tænker man bare ikke.«

Om undersøgelsen:

• Undersøgelsen »Uddannelses- og arbejdsmarkedet på medie- og kommunikationsområdet« laves af Epinion Management og Analyse for Undervisningsministeriet og udkommer efter planen sidst i november.

• Epinion har analyseret studieordninger, gennemgået data fra Danmarks Statistik, der viser, hvordan det går de studerende efter endt uddannelse, og gennemført otte interview med medie- og kommunikationsvirksomheder samt en spørgeskemaundersøgelse blandt 348 virksomheder, der aftager folk fra medieuddannelserne.