search

Hundehoveder, hoste og en drivvåd pyjamas

Mandag 2. oktoberKaskader af fugtig luft ånder fra Holmens stillestående vandreservoirer. Min cykel skraber over Christianias katastrofalt bulne asfalt, mens jeg hoster lidt til en andefamilie, der får algemams til morgenmad. Døjer med noget, der minder om halsbetændelse efter yderst tiltagende arbejdsbyrde og en lidt for heftig weekend.

Mandag 2. oktober

Kaskader af fugtig luft ånder fra Holmens stillestående vandreservoirer. Min cykel skraber over Christianias katastrofalt bulne asfalt, mens jeg hoster lidt til en andefamilie, der får algemams til morgenmad. Døjer med noget, der minder om halsbetændelse efter yderst tiltagende arbejdsbyrde og en lidt for heftig weekend.

Her bærer Nyhedsavisens fredagsbar en stor del af skylden. Den ligner ikke rigtig noget, jeg har oplevet på andre redaktioner. Ikke engang på hedengangne og nu også nedbrændte Dagen et par hundrede meter længere inde mod byen. Gennemsnitsalderen på 29 år spiller selvfølgelig ind, og så var de italienske øl i de glade Dagen-dage måske for fine til, at vi rigtig tillod os at svine med dem. Når vi selv spæder sammen til bajerne, nøjes vi af og til med Maribo, og de må godt være lidt lunkne. Så længe der er mange af dem.

Sommeren kapitulerer endelig oven på en hed september. Vi skal først til at vinde nu. Om fire dage er det alvor – helt utroligt, at der er gået seks uger, siden premieredatoen blev offentliggjort. Og ni uger siden jeg begyndte at arbejde med koncepter herude.

På vores laptoppe glider en fællesmail fra ledelsen ind med et microsonisk ping. Chefredaktør David Trads og direktør Morten Nissen Nielsen refererer til alle de angreb, vi angiveligt kan vente os fra kolleger og konkurrenter på betalings-dagbladene. Rygterne er gået om, hvad Nyhedsavisen skal skydes i skoene, og det lyder vildt. Noget med eskadriller på jagt efter islandske mafia-penge i Rusland og den slags. På kulturredaktionen trøster vi os med, at historierne nok allerede var blevet trykt, hvis Ekstra Bladet havde fundet frem til noget, der kunne jorde Nyhedsavisens nordatlantiske bagland tilbage i havet.

Ude foran vores enorme bagparti – 'hangar-haciendaen', som jeg forgæves forsøger at hype navnet – har flyttemænd i weekenden losset et læs cykel-anhængere af. De funkler nyt og er udstyret med klistermærker fra Morgendistribution Danmark. Jeg overvejer en stund at montere jydekrog på min rustne Raleigh. En kollega tæller dem til 73, mens vi ordner et par Cameler. Cigaretterne, altså – ikke de berusede pukkeldyr, der for tiden opkaldes efter muslimske profeter.

Det kræver nok en del flere cykel-anhængere, hvis avisen skal ud i mere end 50.000 eksemplarer.

Tirsdag 3. oktober

Jeg kommer direkte til hangaren fra lufthavnen. Har været i London og høre en soulkoncert i Royal Albert Hall. Helt fantastisk, selv om salen egner sig bedre til klassisk orkestrering, og min halsbetændelse lægger en vis dæmper på løjerne. Tre karbade på 14 timer bør man til gengæld ikke kimse ad.

Stemningen har ændret sig. Der bliver lavet prøveavis, og ingen tager sig tid til at svare på mine spørgsmål. Jeg vil for eksempel gerne vide, hvorfor halvdelen af redaktionen stæser rundt i blå- og hvidstribede pyjamasser. Og hvad jeg skal stille op med det eksemplar, der ligger på min kontorstol med en følgetekst om, at »nu trækker vi for alvor i arbejdstøjet«.

Torsdag 5. oktober

Nu er det virkelighed. Har skrivekløe. Som at dyrke konkurrencesport igen. Vi dunker hinanden i ryggen og råber »kom nu«. Det får mig til at hoste. Min sidekammerat, René Fredensborg, viser sig at sidde med dokumentation for DFUs ydmygelser af profeten Muhammed under en officiel sommerlejr. Det er helt tydeligt en historie efter redaktionschef Simon Andersens temperament. Også selv om vi har 30-40 andre potentielle forside-baskere, der venter på at blive fyret af. Mindst. Simon er toptændt og vil det her lige så meget som alle andre. »Hundehoveder,« brøler han. Og »det er fandeme en god historie«! Og »det er dét også«.

Jeg kommer i tanker om, hvad hans stemmeføring minder mig om. Noget, jeg allerede begyndte at gruble over i min praktiktid for fem-seks år siden. Pludselig indtræffer åbenbaringen. Redaktionschefen lyder – i sit begejstrede lune – nøjagtig som disse hersens norske fodboldkommentatorer, hvis stemme oktaverer, når broderfolket mod nord udligner mod et hold bedre end San Marino. Jeg resignerer ved 21-tiden og lader de andre om at vente på de trykfriske eksemplarer. Der er også tilstrækkeligt – sekretariatet bugner med folk, der prøver at regne redigeringssystemet ud. En busfuld islandske investorer kigger tilmed forbi, da administrerende direktør Svenn Dam efter planen trykker på sende-knappen kl. 22.01. På vej hjem vækker min hoste Holmens andebestand.

Fredag 5. oktober

Vejret kunne ikke være værre. Vi skulle efter sigende have 1.500 subsistensløse statister i pyjamas til at rende rundt i bybillederne og læse Nyhedsavisen. Møder det første par bananer af grønlandsk afstamning på Rosenørns Allé. De forskanser sig i et busstoppested og vinker kærligt med deres sammenfoldede aviser, da jeg pedalerer forbi.

Har jo ikke været til tirsdagens informationsmøde om vores reklamekampagne, så jeg tror, at journalisterne skal have pyjamas på fra morgenstunden. Sådan nogle er sjovt nok ikke vandtætte, og jeg når gennemsøbet frem til hangaren. Et kort informationsmøde er i gang. Morten Nissen Nielsen fryder sig over selve avisen, men han vrider ikke desto mindre hænderne, der stikker ud under one size-pyjamassens ærmer. Natten bød på tryknedbrud i Glostrup, og selv om vi vist er kommet godt ud i Odense og Århus, så er det mildest talt en ærgerlig start. Også fordi københavner-udgavens trykkvalitet bærer præg af gigant-svipseren.

Hørte medieforsker Stig Hjarvard anmelde tidligere på morgenen i P3. Ikke voldsomt imponeret, selv om vi vel har tre af dagens fem stærkeste nyhedshistorier. Undrer mig over, at han roser vores netsatsning, Avisen.dk, eftersom den endnu ikke kører. Oh well, altid noget de ikke også har ringet til Frands Mortensen.

DFUs ydmygelse af profeten Muhammed brager selvfølgelig igennem, og René begynder at bekymre sig lidt. Historien runder blandt andet Al-Jazeera.

»Det var rigtigt at skrive den, men det må godt stoppe nu. De behøver ikke at brænde ambassader af igen. Er vi ikke enige om det?« spørger han. Fuldstændigt enige. Så sjovt var det heller ikke at evakuere sig selv fra Jyllands-Posten i vinter, skulle jeg hilse og sige.

Henrik Qvortrup giver os et 10-tal i Børsen, Ida Schultz er gavmild på diverse hjemmesider, og på TV 2s morgenflade får vi ros af Troels Mylenberg. Hans konklusion er vigtig. Vi konkurrerer på indholdssiden med de tre store, lyder vurderingen. Det er sådan, vi vil have det. En betragtelig mundfuld, men jeg tror også, vi vokser med opgaven. Nøjagtig som Dagen blev bedre udgave efter udgave.

Da vi mødes til en improviseret fest om aftenen, er moralen højere end ever. Humøret følger godt med, og jeg segner først om i vores sofaarrangement ved femtiden. Musikken spiller stadig, og da jeg vågner, er min hoste næsten væk.

 

Rune Skyum-Nielsen, uddannet journalist fra SDU i 2002. Praktiktid på JP. Derefter Dagen, Information og JP. Nu journalist og musikredaktør på Nyhedsavisen.

Læs også: Tanja Parker Astrup skriver dagbog fra 24timer

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen