Hun skal undersøge chikane-anklagerne mod DJ

Advokat Karen-Margrethe Schebye har tidligere været udpeget i bl.a. Skattesagskommissionen og Tibetkommissionen. Nu skal hun undersøge anklagerne om seksuelle krænkelser i DJ. ”Det er en penibel sag, som kræver et menneskeligt touch. Der tror jeg, hun er et godt valg,” vurderer kollega
  • JS Law
    ”Hun er god til at lytte og er en meget højt specialiseret advokat inden for sit felt,” siger advokat Niels Banke om sin kollega Karen-Margrethe Schebye.
28.11.2017 · 14:43

En ihærdig og topspecialiseret advokat og et behageligt menneske.

Sådan lyder ordene fra to kolleger om advokat og partner i SJ Law Karen-Margrethe Schebye. Hun er udpeget til at foretage den eksterne advokatundersøgelse af anklagerne om seksuelle krænkelser i af Dansk Journalistforbund, som Journalisten beskrev i sidste uge.

”Jeg kender Karen-Margrethe som en meget dygtig, ihærdig og særdeles velprocederende advokat. Så hun er helt sikkert et godt valg,” siger advokat Jakob Bjerre fra hovedorganisationen FTF.

Han har ligesom Karen-Margrethe Schebye speciale i ansættelsesret og kender hende fra faglige sammenhænge. Det samme gør advokat hos Kammeradvokaten Niels Banke, der har haft Karen-Margrethe Schebye som modpart i flere retssager. Også han vurderer, at DJ får en god undersøger i hende:

”Jeg er sikker på, at hun er meget kompetent til at foretage sådan en undersøgelse. Hun er god til at afhøre folk, og hun har meget stor erfaring med de retsgarantier, man skal give folk under anklage, ” siger han.

En vanskelig opgave

Tidligere har Karen-Margrethe Schebye blandt andet været udpeget som advokat i sager med stor mediebevågenhed som Farum-Kommissionen, Skattesagskommissionen og Tibetkommissionen.

”At blive udpeget til at spille en rolle i den slags store tunge sager er et skulderklap. Det viser i sig selv, at hun har store kvaliteter,” siger Jakob Bjerre.

Trods Karen-Margrethe Schebyes store erfaring vurderer han, at det er en svær opgave, hun har fået stillet af DJ:

”Det er en vanskelig opgave at skulle på, fordi hun skal nå til bunds i, hvad der er foregået, på en måde, hvor man får klinket skårene og kan komme videre. Det er jo lidt en øvelse. Det kræver, at hun farer med lempe og balancerer nogle interesser op mod hinanden,” siger Jakob Bjerre.

God til at lytte

Sagen i DJ begyndte for alvor at rulle i sidste uge, hvor to kvinder stod frem i Journalisten og fortalte, at de følte sig udsat for seksuelle krænkelser som studentermedhjælpere i forbundet.

De anklagede nægter sig skyldige. De er ligesom DJ's direktør Linda Garlov suspenderet, mens undersøgelsen pågår. 

Jakob Bjerre tror, at Karen-Margrethe Schebye rent menneskeligt er et godt valg i DJ’s sag.

”Det er en penibel sag, som kræver et menneskeligt touch. Der tror jeg, hun er et godt valg,” siger han.

Det samme mener Niels Banke fra Kammeradvokaten.

”Hun er god til at lytte og er en meget højt specialiseret advokat inden for sit felt,” siger han. 

Kommentar

Seneste jobopslag

Graduate - Video Journalist, Corporate Communication

H. Lundbeck A/S
Ansøgningsfrist: 08.04

Erfaren kommunikationskonsulent til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 11.03

Ny kommunikationschef til Det Danske Hus I Palæstina

DHIP - The Danish House in Palestine
Ansøgningsfrist: 15.03

Digital redaktør - barselsvikar

Danmarks Nationalbank
Ansøgningsfrist: 28.02

Presseansvarlig søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 28.02

Kommunikationsmedarbejder

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 05.03

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Nyhedsjournalist til indlandsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 01.03

Debatredaktør på Information

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.02

DR Nyheder søger stærk livereporter

DR
Ansøgningsfrist: 20.02

Dygtig kommunikatør til Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 20.02

Digital medieredigerende til Fagbladet 3F

3F
Ansøgningsfrist: 12.03

REDAKTIONEL ONLINE MANAGER

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressemedarbejder med gåpåmod til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Ansøgningsfrist: 20.02

DIGITAL SOUSCHEF TIL REDAKTIONEN

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

Studentermedhjælp til kommunikation og marketing

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Vordingborg

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 05.03

Faktaredaktør til TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 21.02

Aktie-interesseret studentermedhjælper hos Blue Note Capital

Blue Note Capital
Ansøgningsfrist: 20.02

Økonomi- og Indenrigsministeriet søger presse- og kommunikationsmedarbejder

Økonomi- og Indenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 20.02

Dansk Socialrådgiverforening (DS) søger journalist til nyhedsbrev og fagblad

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Invitation til erfaren og modig pressemedarbejder

Alternativets Folketingsgruppe
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt medie på Ingeniøren

Mediehuset Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 21.02