Når der til efteråret er gået et år, siden Sofie Linde fik sat gang i debatten om sexisme på danske medier, afholder Danmarks Medie- og Journalisthøjskole en række events i samarbejde med Karen Bro.

De fire arrangementer markerer afslutningen på DMJX’s undersøgelse af, hvordan mediebranchen kommer seksuel chikane og sexisme til livs.

I løbet af foråret har Karen Bro interviewet 10 mediechefer om, hvilke værktøjer og løsninger de har fundet frem til det seneste år, og hun har trykprøvet deres svar på en workshop med nyuddannede og studerende fra journalisthøjskolen.

”Det her er jo new grounds for de fleste, og idéen er, at hvis medielederne lukker døren op til maskinrummet og deler ud af, hvilke opdagelser de gør sig, så kan man lave et fælles ryk i branchen. Alene det, at jeg går ud og interviewer dem, gør også, at de går til HR og spørger, hvor langt de er,” siger Karen Bro om projektet.

Det er blandt andre nyhedsdirektørerne Ulla Pors fra TV 2 og Sandy French fra DR, Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard, Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, og Radio4’s direktør og chefredaktør, Anne Marie Dohm, der deler ud af erfaringerne. Artiklerne bliver løbende udgivet på POV International.

Noget, der er gået igen i interviewene, er en erkendelse af, at ledere i alle lag skal uddannes bedre – også mellemledere og dem, der ikke nødvendigvis har en titel, men er jourhavende på dagen.

”Der har vi måske haft en tendens til at sige, at når du er en skidegod journalist, så bliver du sikkert også en supergod leder. Men det er ikke nogle evner, man er født med. Der kommer til at finde en professionalisering sted, for det er noget, man er blevet meget opmærksom på,” siger Karen Bro.

Det store, seje træk er nu

Hun siger, at medierne står over for en svær forandringsproces, som skal løftes i en travl hverdag.

”Mediemøllen kører med deadlines hele tiden, så det er enormt svært samtidig at skabe en forandring,” siger Karen Bro.

Men det er vigtigt, at debatten ikke går i glemmebogen.

”Det er det store, seje træk, der er vigtigt nu. Det er helt vitalt, at der bliver holdt et tryk over rigtig, rigtig lang tid, så den fælles samtale kan blive holdt fast.”

Karen Bro henviser til forsker i arbejdsmiljø Mille Mortensen, der fortæller, at det tager et til to år at ændre en arbejdskultur. Netop derfor slutter undersøgelsen ikke med en klassisk konference. I stedet er det blevet til fire undervisningsevents over efteråret, hvor lederne kan dele deres erfaringer.

”Mille Mortensen udfordrede mig på, hvordan jeg ville forankre det her på uddannelsesinstitutionen og sikre, at nogen kan bære kulturforandringen ud. Hun har jo ret. Vi skal ikke bare stå og klappe hinanden på ryggen på en konference og sige, ”godt vi fik snakket om det”,” siger hun.

Studentermedhjælpere og praktikanter rammes mest

Dansk Journalistforbunds undersøgelse af seksuelle krænkelser i branchen fra 2018 viste, at det er studentermedhjælpere og praktikanter, der rapporterer det højeste antal krænkelser.

Når man er grøn og gerne vil have foden indenfor i branchen, kan det måske være svært at råbe cheferne op. Hvordan sørger I for, at de her læringer også kommer ud til ledelser på medier, der ikke er interviewet til undersøgelsen?

”Det er derfor, jeg har valgt at lave det som artikler, der bliver publiceret og kan komme i omløb og komme ud så vidt muligt til så mange som muligt. Jeg er også allerede blevet kontaktet af flere andre arbejdspladser, som gerne vil snakke med mig om det her.”