Eksperterne er enige om, at weblogs er et fortrinligt redskab til at knytte læserne tættere til medierne. Alligevel tøver de danske medier med at kaste sig ud i blogosfæren.

NÆRHED. De handler om alt fra fodbold til brystkræft, fra mediekritik til madopskrifter. Weblogs – eller i daglig tale bare blogs – udgør en sand underskov af nyheder, informationer og meninger på nettet. I udlandet blogger journalister på livet løs, men herhjemme er det kun meget få medier, der har forsøgt at tænke blogs ind i deres internetstrategi.

»De danske medier har aldrig elsket nettet, der er jo ingen i den danske presse, der kaster sig frådende over de alle de nye muligheder, der har åbnet sig på nettet. Medierne herhjemme er altid meget modstræbende, og det er det, der også gør sig gældende med blogs,« lyder forklaringen fra lektor ved Danmarks Journalisthøjskole og redaktør af eJour Helle Nissen Kruuse.

Men hvad er det så, disse blogs – der kort fortalt er en webside eller en del af et website, som opdateres jævnligt med korte indlæg, hvoraf den til enhver tid nyeste står øverst – kan?

Lederen af Center for Internetforskning på Århus Universitet, Niels Ole Finnemann, forklarer, at blogs på en lang række punkter kan være med til at styrke mediernes position på nettet. Først og fremmest mener han, at blogs har den store styrke, at de er et sted, hvor avisen kan være i øjenhøjde med sine læsere og dermed skabe et socialt miljø mellem mediet og dets brugere.

»Det undrer mig, at medierne ikke har taget weblogsene til sig på en lang række områder, hvor de i høj grad kunne være med til at nedbryde barrieren mellem avisen og læserne,« siger Niels Ole Finnemann og fortsætter:

»Et af de mest grelle eksempler er Politiken, der vælger at ansætte en læsernes redaktør, men ikke samtidig laver et forum, hvor det er muligt at debattere åbent med denne redaktør. Her ville en weblog være et oplagt valg.«

Niels Ole Finnemann mener, at blogs er en farlig genre at kaste sig ud i, hvis formålet udelukkende tænkes kommercielt. Når det er sagt, mener han samtidig, at det er bydende nødvendigt, at medierne tager blogsene seriøst i en tid, hvor nyheder er blevet noget, brugerne piller ned fra hylderne.

»Det er da besynderligt, at man ikke i større grad forsøger sig med weblogs for at opnå en større loyalitet hos læserkredsen,« siger Niels Ole Finnemann.

Helle Nissen Kruuse er enig med Niels Ole Finnemann i, at det i fremtiden er bydende nødvendigt for medierne at indse, at de er tvunget til at skabe et større fællesskab med deres brugere.

»Det er beskæmmende at se, at det endnu ikke er gået op for massemedierne herhjemme, at vi er gået ind i en tidsalder, hvor det er en fornem opgave for medierne at skabe kommunikation og interaktion mellem dem selv og brugerne,« siger hun.

Helle Nissen Kruuse nævner VG og Dagbladet i Norge som eksempler på, hvordan blogs kan bruges til at styrke avisens position på nettet. VG har primært satset på læserne som bloggere. Knap 4.500 VG-læsere har kastet sig over alt mellem himmel og jord i deres blogs. De bedste indlæg på blogsene ryger hver dag på 'læsernes VG' – en klassisk internetavis, der redigeres af VGs netredaktion.

Dagbladet i Oslo har valgt en anden model. Her er der lige omkring 100 bloggere, hvoraf halvdelen er avisens journalister, mens den anden halvdel er 'almindelige' læsere udvalgt af redaktionen.

»Der er virkelig gang i den, og det er lykkedes dem at skabe et liv – et community – omkring aviserne, som danske medier burde forsøge at gøre efter,« siger Helle Nissen Kruuse.

Hvis ikke aviserne gør det, så er der ifølge Helle Nissen Kruuse ikke så megen diskussion om, hvad resultatet bliver:

»Nu er blogs jo kun en enkelt brik i alle de nye muligheder på nettet, men det er klart, at hvis de hjemlige medier ikke snart letter røven, så er de voldsomt medvirkende til at forkorte deres egen levetid.«

Ingeniøren er et af de få danske medier, der har taget blogs til sig. I det seneste år har it-journalist Kurt Westh Nielsen haft sin egen blog – 'Kurts Weblog' – på Ingeniørens netavis. Det har været så stor en succes, at Ingeniøren i løbet af de kommende måneder udvider med tre eller fire journalister mere, der får deres egen blog.

»Min intention, da vi startede bloggen, var at få en dialog med Ingeniørens læsere, og det er i høj grad lykkedes,« forklarer Kurt Westh Nielsen om det første år som blogger og fortsætter:

»Det kan jo lyde som nogle frygtelig blåøjede idealer, men blogs fungerer på en måde, så det simpelthen ikke kan undgå at føre til en dialog med læserne. Den dialog har givet mig en masse idéer, som jeg har kunnet bruge journalistisk på Ingeniøren.«

Kurt Westh Nielsen lægger nye indlæg på sin blog mellem to og tre gange om ugen, og 'Kurts Weblog' er noget af det mest læste på www.ingeniøren.dk. Blogsene handler primært om ting, der relaterer sig til Kurt Westh Nielsens stofområde, it. Tonen er ligetil og personlig. Et eksempel som 'Ingeniørens udsendte mødte Mr. Flaherty, manden bag (… trommehvirvel …) Altavista (… bækkenskrald …)!!' var sikkert ikke røget gennem redaktionssekretariatet til papiravisen.

Yderligere vælger Kurt Westh Nielsen ofte at lægge sine båndoptagelser fra et interview eller en konference ud på sin blog.

»I starten var det en smule skræmmende på den måde fuldstændig at blotte sig over for sine læsere. Ofte lægger jeg jo optagelserne ud, før min artikel kommer i Ingeniøren, så læserne har virkelig mulighed for at kigge mig over skulderen,« siger han.

Ud over selv at være blogger er Kurt Westh Nielsen en hyppig bruger af andre blogs, når der skal researches eller idéudvikles.

»Der har blandt journalister været en tendens til at latterliggøre blogs, men jeg har selv i en årrække brugt blogs utrolig meget i mit journalistiske arbejde,« siger han.

De tre-fire journalister fra Ingeniøren, der i starten af det nye år vil tage deres første skridt ud i blogosfæren, har meldt sig frivilligt til at prøve det nye medie. Flere af dem har spurgt Kurt Westh Nielsen, om ikke det er et stort ekstraarbejde. Til dem har svaret været:

»Det kan godt ske, at arbejdet med bloggen er noget, der kommer oveni en gang imellem, men det er måske også det, der gør det lidt sjovere at være journalist.«

»Min eneste forklaring på, at der ikke er flere, der kaster sig over det, må være, at der generelt hersker en enorm fantasiløshed blandt de danske internetmedier,« siger han.

• Hvad er en blog?
  
  Blogs – der er en sammentrækning af den oprindelige betegnelse, weblogs – opstod i USA i midten af 1990erne, men det var først i starten af det nye årtusinde, at weblogsene blev rigtig populære.

  I 2002 blev der oprettet en ny weblog hvert halvandet minut på www.blogger.com, et af de steder på nettet, hvor det er gratis at oprette en blog.

  En blog minder i sin form meget om en digital dagbog. Sproget er afslappet, og der skrives kort og ofte med masser af henvisninger til andre steder på nettet. Det er karakteristisk for blogs, at indlæggene er dateret, og at det nyeste altid ligger øverst. Derudover er det muligt for læserne at diskutere med bloggeren.

• Journalistik på bloggen

  Flere af de ansatte på Danmarks Journalisthøjskole er begyndt at blogge under overskriften 'Mediebrokker': http://domino.djh.dk/blog

  It-journalist Kurt Westh Nielsens har sin weblog på http://ing.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/skabeloner/weblog_ovr.pbs&category=weblog

  Ekstra Bladets blogs skrives af Bo Elkjær, Maria Cuculiza, bagsideskribenten Jeppesen og klummeskribenten Sørine Gotfredsen: http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.asp?PageID=326631

  Politiken har 18 weblogs på sporten, alle dedikeret til fodbold. Blogsene skrives ikke af journalister, men af udvalgte læsere: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=387620

  Norske Dagbladet har satset massivt på blogs: http://www.dagbladet.no/weblogg/

  VG i Norge har knap 4.500 læsere, der blogger: http://www.vgb.no/

  Poynter Institute har en weblog, der skrives af de skarpeste hoveder – siger de selv – inden for online-journalistik: http://www.poynter.org/column.asp?id=31

  Magasinet eJour har en udførlig liste over journalistrelevante blogs: http://www.djh.dk/ejour/arkiv/Blogs.html

• Journalistik og www
  
  Dette er den anden artikel af en række, hvor Journalisten kigger på 'nye' fænomener på nettet. I  »Netaviser i en brydningstid« i seneste nummer spurgte vi fire dagblade om deres syn på de kommende års udfordringer på nettet. Ingen af dem pegede på blogs som et kommende indsatsområde.