OPBAKNING. Retten i Svendborg har dømt Bent Jensen til at anerkende, at en række udsagn om artikler af Jørgen Dragsdahl var fremsat med urette, og de blev kendt ubeføjede. Alligevel har hovedbestyrelsen i DJ efter indstilling fra Mediepolitisk Udvalg sagt nej til at støtte indsamlingen til Dragsdahl. Det skete på et tvivlsomt grundlag.
I udvalgets indstilling til hovedbestyrelsen kan man læse, at det er en forudsætning for DJ-støtte til et medlems sag, at forbundet fører sagen eller har bestemmende indflydelse på, hvem der gør det. Ellers skal der være tale om en særlig situation, hvis DJ skal støtte.
I indstillingen lægges vægt på, at man den 21. marts 2007 behandlede en ansøgning om at føre injuriesagen for Jørgen Dragsdahl, og at man dengang fik lavet en vurdering i juridisk afdeling. Og så står der:
"Anne Louise Schelin refererede de hidtidige kriterier for DJ's politik med hensyn til at gå ind med støtte i injuriesager, der føres af DJ-medlemmer. Efter en grundig drøftelse var der enighed i Medieudvalget om, at der ikke var belæg for at fravige disse kriterier i den foreliggende sag, som netop er meget politisk. Udvalget fandt også (uden at dette skulle tillægges høj vægt), at det kunne diskuteres, om de omhandlede injurier direkte vedrørte Jørgen Dragsdahls virke som journalist. Anne Louise Schelin blev anmodet om at skrive en begrundelse for afslaget til Dragsdahl, at der var tale om en politisk sag og ikke en sag som følge af Jørgen Dragsdahls journalistiske virke."
Referat af hidtidige kriterier har intet med juridisk vurdering at gøre. Men udvalget enedes alligevel om, at man ikke ville fravige kriterierne.
Men hvad er det helt præcist i forbindelse med skrivning af artikler, der ikke er journalistisk arbejde? Hvis ikke der er tale om en speciel situation, når et medlem af DJ er truet på sit brød af injurier, der er frembragt på grund af hans journalistiske arbejde, og anklager, der er kendt ubeføjede af retten, hvad skal der så til, før hovedbestyrelsen mener, der er tale om en speciel situation?
Beslutningen fra 2007 blev – som begrundet i ovenstående – truffet på et forkert grundlag. Det gælder også den nye beslutning.
– Jan Eskildsen, freelance, Sandvig
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Jan! Det var et flertal på otte, der afviste at støtte Jørgen Dragsdahl. Jeg selv tilhørte et mindretal, der ville støtte principielt og økonomisk med 25.000 kr. Men ellers er jeg enig med dig.Jeg er også blevet opmærksom på, at vi her er inde på en kontroversiel sag. Især blev jeg opmærksom på det, da jeg for nylig fandt mig selv udstillet som hadeobjekt på den danske højrefløj. Efter at jeg havde stillet forslag om, at DJ skulle støtte Jørgen Dragsdahl-indsamlingen skrev bloggeren Kim Møller et indlæg på www.uriasposten.dk. Dér kan man selv se, hvad det handler om, hvis man er interesseret. Indlægget resulterede i over 50 bidrag, hvoraf rigtig mange – for mig at se og opleve – stærkt nærmer sig, hvad man kan kalde hate speech. Dette er naturligvis meget interessant – min politiske historie taget i betragtning. Da Jørgen Dragsdahl skrev sine artikler i dagbladet Informatíon i begyndelsen af 1980’erne, var jeg særdeles aktiv i Konservativ Ungdom, Det Konservative Folkeparti og græsrodsorganisationen Værn om Danmark. Altså havde jeg det modsatte synspunkt af Jørgen Dragsdahl og gav aktivt udtryk for det. Et synspunkt, jeg står ved, og som jeg ikke efterfølgende har haft anledning til at revidere. Ytringsfrihed Men det handler jo heller ikke om, hvorvidt man var eller er enig med Jørgen Dragsdahl i hans synspunkt. Det handler om hans ytringsfrihed. Havde han ret til at skrive det, han gjorde. Ja, det havde han. For det er ikke landsforræderi at arbejde aktivt for at ændre sit lands sikkerhedspolitik. (I hvert fald ikke i fredstid – som historikeren, tidligere brigadegeneral Michael Clemmesen har sagt det.) Alligevel har historieprofessoren Bent Jensen anklaget Jørgen Dragsdahl for at være landsforræder. Det er der sikkert mange på højrefløjen, der vil mene, at han var. Om ikke i juridisk forstand, så i hvert fald i moralsk forstand. Dette er ytringsfrihedmæssige argument, jeg har brugt til at argumentere for, at DJ skulle støtte Jørgen Dragsdahl. Bent Jensen har så argumenteret for, at det var KGB, der leverede indholdet i Jørgen Dragsdahls artikler, og at Jørgen Dragsdahl modtog penge af KGB. Begge disse anklager har byretten i Svendborg kendt ubeføjet. Den dom har Bent Jensen anket til landsretten. Menneskerettigheder Bent Jensen argumenterer ud fra, at han som forsker og leder af Center for Koldskrigsforskning har haft privilegeret adgang til at se PET’s registrering af Jørgen Dragsdahl i den pågældende periode. Og han konkluderer på den baggrund, at PET anså Jørgen Dragsdahl for at være agent for KGB. Dette har PET’s ledelse afvist, og det samme har PET-Kommissionen i sin beretnings bind 13. Imidlertid har Jørgen Dragsdahl ikke selv kunnet få indsigt i PET’s sagsmappe på ham. Og det derfra, som han nu har hørt under retssagen i Svendborg, kan han ikke bruge, da det skete for lukkede døre. Et halvt hundrede sider af dommen er på den baggrund blanke. Dette mener jeg er en klar overtrædelse af Jørgen Dragsdahls menneskerettigheder, og det var mit andet argument for, at DJ skulle støtte Jørgen Dragsdahl. Spørgsmålene om ytringsfrihed og menneskerettigheder burde være nok til, at DJ’s hovedbestyrelse havde kunnet bakke op om indsamlingen til Jørgen Dragsdahl. Injuriesager Flertallet i hovedbestyrelsen havde to hovedargumenter imod at støtte Jørgen Dragsdahl såvel moralsk som økonomisk. Det ene var, at forbundet sædvanligvis ikke går ind i injuriesager. Det andet var, at sagen var politisk og altså ikke handlede om Jørgen Dragsdahls virke som journalist. Uanset om forbundet sædvanligvis ikke går ind i injuriesager, så er denne sag helt enestående. Som jeg allerede har argumenteret for. Noget andet er, at forbundet for nylig med 25.000 kr. til hver har støttet to medlemmer i en injuriesag dem imellem, nemlig Christoffer Guldbrandsen og Jacob Winther. Derfor foreslog jeg, at forbundet skulle støtte Jørgen Dragsdahl-indsamlingen med 25.000 kr. Journalistisk virke Argumentet om, at sagen er politisk og ikke handler om Jørgen Dragsdahl virke som journalist, mener jeg er helt absurd. Hvis man læser fire væsentlige skriftlige kilder i sagen, står det helt klart. Den første kilde er Jyllands-Postens artikler om Dragsdahl versus Jensen. Den anden er PET-Kommissionens betænkning. Den tredje er Bent Jensens artikel på CKF, ”Fodnoter 4”, der er en argumentation imod kommissionsberetningen. Og den fjerde kilde er dommen fra byretten i Svendborg. Af alle fire kilder fremgår klart, at det handler om Jørgen Dragsdahls virke som journalist – altså de artikler, han skrev i Informatíon. Skal vi så støtte?
Efter at HB-flertallet havde afvist at støtte, opstod der flere steder i forbundet en reaktion om, at ”så må vi jo støtte”. På den baggrund har kredsene 2, 4 og 6 i deres bestyrelser besluttet at støtte indsamlingen med 5.000 kr. hver. Og det ser jeg så her i samme blad, at også FLG har besluttet. Med deres begrundelse.
Jeg mener, at vi gør det i solidaritet med en journalistkollega, som er blevet antastet på sin ytringsfrihed, som er blevet krænket på sine menneskerettigheder, og som i den grad er blevet defameret og hængt ud som utroværdig, at han har mistet sit indkomstgrundlag.
Mvh - Villyh