Hospitaler stemplet med tvivlsomme tal

Dagens Medicin har udråbt Region Sjælland til at have Danmarks dårligste hospitalsvæsen. Region Sjælland indikerer, at der er tale om et hævntogt og påpeger en række faktuelle fejl på grund af gamle tal. »Jeg er ligeglad med deres nye tal, hvis de ikke er fra en videnskabelig database,« svarer redaktøren


Dagens Medicin (DM): Næstved Sygehus er bundskraber, når det kommer til behandling af hoftebrud.
Region Sjælland (RS): Næstved behandler ikke længere hoftebrud.  – foto: Jonas Pryner Andersen

Under stor bevågenhed i sundhedsverdenen udpeger Dagens Medicin årligt Danmarks bedste hospital. I vinter gik avisen skridtet videre og udpegede Region Sjælland som hjemsted for Danmarks dårligste hospitalsvæsen. Forholdene er så dårlige, at det er direkte ”patientfjendsk”, og det må skyldes ”et jernhelbred eller en overjordisk tålmodighed”, at sjællænderne endnu ikke har gjort oprør, skriver redaktør på Dagens Medicin Kristian Lund i sin leder.

Som et eksempel nævner redaktøren den miserable diabetesbehandling på Nykøbing Falster Sygehus. Ifølge databasen, som Dagens Medicin baserer sine historier på, er det kun hver anden patient, der får den rigtige behandling.

Skurken er sygehusdirektør Arne Cyron, der i den efterfølgende artikel fortæller, at tallet skyldes problemer med registrering, hvilket han erkender er problematisk. Men tallene i artiklen er ifølge Arne Cyron gamle og misvisende. Selv om Arne Cyron straks fandt de nyeste tal frem til journalisten fra Dagens Medicin, da han fandt ud af, at de ville lave en historie, fremgår det hverken i artiklen eller i lederen, at der ved seneste optælling fra november kun er tre procent af patienterne, der ikke får den pågældende behandling.

»Det gør mig ærgerlig, at man ikke har mere tillid til hinanden, når noget så usandt bliver lagt frem som mistænkeligt. Det har kun et formål, og det er at lave en historie,« siger Arne Cyron, der får opbakning af journalist Kaare R. Skou, der har siddet som medlem og suppleant i Pressenævnet i 20 år:
»Det er kritisabelt, at man vælger ikke at nævne de nyeste resultater, når man laver en artikel baseret på gamle tal om, at behandlingen er dårlig.
Jeg kan ikke se nogen undskyldning,« siger Kaare R. Skou.

Redaktør på Dagens Medicin Kristian Lund er uenig. Han fortæller, at Dagens Medicin i sin artikel har brugt de seneste tal, man kan finde i videnskabelige databaser. Det er de eneste tal, der er sammenlignelige med andre hospitaler – også selv om de er et par år gamle:
»Jeg er ligeglad med deres nye tal, hvis de ikke er fra en videnskabelig database,« siger Kristian Lund.

På baggrund af de videnskabelige databaser har Dagens Medicin dumpet syv sundhedsområder i Region Sjælland. Det sker helt bogstaveligt med store røde stempel-aftryk med teksten ”DUMPET” på forsiden af avisen i januar. I et medie, der udkommer hver uge med 50.000 læsere og abonnementer forbeholdt sundhedssektoren, er det noget af en lussing til regionen.

I et notat, Region Sjælland udarbejdede om artiklen, bliver det foreslået, at den hårde medfart i Dagens Medicin i virkeligheden er en vendetta imod regionen:
”Det negative fokus kan skyldes regionens holdning til, at tilgangen og metoden i Dagens Medicins undersøgelse af ’Danmarks bedste hospital’ før jul er uvidenskabelig og metodisk problematisk,” står der i notatet.


DM: 47 procent af type 2 diabetes-patienterne på Nykøbing F. Sygehus er ikke i antidiabetisk behandling.
RS: Tallene er to år gamle. – foto: Jonas Pryner Andersen

Formand for Region Sjælland Steen Bach Nielsen pointerer, at det er embedsværkets tolkning af sagen, men han vil gerne forklare baggrunden. Region Sjællands sundhedsdirektør blev bedt om at kommentere Dagens Medicins undersøgelse af Danmarks bedste hospital i december. Det afslog han:
»Jeg kan bekræfte, at redaktør Kristian Lund blev rasende. Vores sundhedsdirektør mente ikke, der var substans nok i undersøgelsen, og det blev redaktøren ophidset over,« fortæller Steen Bach Nielsen.

Kristian Lund kan slet ikke genkende det hændelsesforløb og afviser blankt anklagen om, at det skulle være et hævntogt:
»Det er en tand for fantasifuldt. De har en utroligt dårlig behandlingskvalitet i Region Sjælland, og det er det, jeg forholder mig til. Vi har skrevet den journalistik, vi har, fordi kvaliteten er dårlig, og de ved godt, at jeg har ret.«

Sådan fremstiller regionen det dog ikke i de mange notater, der er udarbejdet efter historier i Dagens Medicin. I stedet bliver der i notaterne fremlagt flere faktuelle fejl i Dagens Medicins artikler. Det tidligere nævnte eksempel med diabetesbehandlingen på Nykøbing Falster Sygehus er bare et eksempel. Et andet er, at avisen nævner Næstved som bundskraber ved operationer af hoftebrud, selv om operationerne ikke længere bliver lavet på sygehuset.

De mange fejl ville Steen Bach Nielsen gerne have påpeget over for Dagens Medicin, men størstedelen af de kritiske tal bliver regionen først konfronteret med fire-fem timer før deadline, hvor avisen sender to A4-sider med en lang række kritikpunkter og beder om en udtalelse.
»Vi synes ikke, vi har fået en journalistisk redelig og fair behandling. Vi havde ikke en kinamands chance for at redegøre for de tal. Det tog jo flere dage at komme igennem de mange databaser. Jeg har undervejs følt det, som om vi blev udsat for et overgreb,« siger Steen Bach Nielsen.


DM: Kun 35 procent på Børne- og ungepsykiatrisk afdeling på Holbæk Sygehus kommer i behandling inden 60 dage.
RS: Vi var den første region, der kom af med ventelisterne. – foto: Jonas Pryner Andersen

Efterfølgende har Dagens Medicin heller ikke gjort noget for at imødekomme de rettelser, som regionen har lagt frem:
»Vi havde et møde med Kristian Lund kort efter, hvor vi fremlagde de nyeste tal, men dem var han ligeglad med, og han rettede det aldrig i sin avis. Han har et horn i siden på Region Sjælland,« siger Steen Bach Nielsen.

I en artikel på Dagens Medicins hjemmeside bliver Region Sjællands kritik af artiklerne nævnt, uden at avisen går ned i de konkrete uoverensstemmelser om fakta. Kun i et enkelt tilfælde svarer redaktøren på, at avisen har nævnt Kalundborg Sygehus, som slet ikke eksisterer mere:
”De bruger omtalen af et lukket sygehus til at ignorere det egentlige problem,” siger Kristian Lund i sin egen avis.

Til Journalisten fortæller han, at det ikke havde gjort nogen forskel, om Region Sjælland havde haft flere dage til at fremlægge deres nye tal. Han anerkender dem ikke, hvilket også er grunden til, at avisen ikke har rettet dem nogen steder. Regionernes nye tal vil en dag blive indberettet til databaserne, de vil blive kontrolleret og kunne sammenlignes med andre. Men de kan ikke bruges i dag, siger Kristian Lund.
»Præmissen er, at vi sammenligner tallene i databaserne. De tal er kontrollerede, og på den måde kan man fremhæve, hvem der klarer sig dårligt. Hvis Region Sjælland har nogle andre tal i dag, fordi der var problemer med registreringen i sin tid, kan jeg ikke bruge de tal til noget som helst,« siger Kristian Lund.

Han forklarer, at alderen på databasetallene også er grunden til, at Dagens Medicin nævner afdelinger, som ikke længere findes eller ikke længere laver den pågældende slags operation:
»Det gjorde de ved indsamlingen af de seneste databasetal, og det må vi tage udgangspunkt i.«

Omkring den korte svartid kan Kristian Lund heller ikke se noget problem:
»Tabellerne med de tal, vi har fremhævet, havde ligget tilgængelige på vores hjemmeside i lang tid. Det her er central viden i regionen. De kender det hele i forvejen,« siger Kristian Lund, der nævner, at mange af tallene også bliver fremført i en leder, så der ikke er det samme krav om modsvar.


DM: På Roskilde Sygehus behandles kun 14 tilfælde af nyrekræft om året.
RS: Roskilde opererer ikke nyrekræft. – foto: Jonas Pryner Andersen

Men Kaare R. Skou, der har mange års erfaring fra Pressenævnet, er uenig:
»Det er en gang sjusket arbejde. Tallene skulle have været fremlagt, så man havde en fair chance for at svare på dem, og man skulle efterfølgende have bragt de nutidige tal. Det går ikke, at man siger, at man ikke vil kigge på nye tal, fordi de ikke er en del af en database,« siger Kaare R. Skou, der heller ikke mener, at argumentet omkring lederen holder vand, da tallene i lederen er den eneste dokumentation for mange af de udsagn, Dagens Medicin bringer på forsiden.

En ting er diskussionen om gamle og nye tal. Flere eksperter er også kritiske over for Dagens Medicins brug af de gamle tal fra databaserne.
Paul Bartels er cheflæge hos Databasernes Fællessekretariat, der står for koordineringen af mange af de tal, som Dagens Medicin baserer deres undersøgelse på:
»Hvis man vil udpege den dårligste region, så bør den metodiske stringens være større,« siger Paul Bartels.

Han mener, at Dagens Medicins metode langtfra er videnskabelig, og at man derfor ikke skal hænge folk ud på den baggrund. Men som en øvelse i at sætte fokus på god faglighed kan metoden godt bruges:
»Jeg tror ikke på den rangliste, de laver, men jeg kan se, at de sygehuse, der scorer højt, også er dem, der bliver talt pænt om andre steder,« siger Paul Bartels.

Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er også skeptisk over for Dagens Medicins brug af tallene til at kåre Danmarks dårligste region:
»Jeg ville ikke turde bruge tallene på den måde, som de gør. Der ligger så mange forbehold og nuancer bag, som man skal tage hensyn til, når man fortolker dem, og Dagens Medicin gør det noget mere brutalt. Det er heller ikke mit indtryk, at Region Sjælland forud for offentliggørelse har haft mulighed for at forsvare sig over for de ret voldsomme anklager,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han nævner blandt andet tallene om dødelighed på hospitaler, de såkaldte standardiserede dødelighedsrater, som et punkt, der ikke kan sammenlignes:
»De, der laver disse tal, siger, at man ikke kan bruge dødeligheden til at sammenligne forskellige hospitaler. Dødelighedstal kan kun bruges til at kigge på det enkelte hospitals frem- eller tilbageskridt,« siger Kjeld Møller Pedersen.

I den anden ende af skalaen ligger Aarhus Universitetshospital, som blev kåret som Danmarks bedste hospital. Da det kom til gynækologisk kræft, blev de dog henvist til en af de sidste pladser. Det undrer overlæge og professor Jan Blaa-kær, fordi fire af de fem første på listen er hospitaler, der slet ikke har lov til at udføre kirurgiske indgreb mod gynækologisk kræft. At det alligevel sker en gang imellem, skyldes, at man går i gang med et andet kirurgisk indgreb, men indser i processen, at der er tale om kræft.

Jan Blaakær blev kaldt ned til sin centerchef for at forklare, hvorfor hans afdeling lå så dårligt. Derfor undersøgte han antallet af operationer i 2011, hvor tallene stammer fra. Esbjerg, Randers og Sønderborg, som ligger på en delt førsteplads, har lavet henholdsvis tre, en og nul operationer det år.
»Jeg forstår ikke, hvorfor de laver sådan noget journalistik. Hvorfor stiller de ikke støre krav og undersøger det ordentligt. Jeg kan se, at vores eget hospital hænger bannere op med, at vi er

Danmarks bedste, og der kan man godt tænke, hvor godt det egentlig er, hvis standarden ikke er højere,« siger Jan Blaakær, der frygter, at undersøgelsen ikke bare handler om at kåre de bedste og de dårligste.
»Problemet er, at politikerne forholder sig til det, der står i Dagens Medicin. Jeg vil da ikke afvise, at de skeler til sådanne opgørelser, næste gang der skal bevilges penge.«

Kristian Lund kan ikke se noget problem i at bruge tallene til at kåre Danmarks dårligste hospitalsvæsen.
»Hvis man kan bruge dem til at finde de bedste, kan man også bruge dem til at finde de værste. Det er klart nok, at Paul Bartels ikke synes, man skal bruge tallene på den måde, for det kan afskrække hospitaler fra at indlevere tal til hans sekretariat,« siger Kristian Lund, der mener, at Kjeld Møller Pedersen har misforstået noget, når han siger, at man ikke kan sammenligne dødelighed på tværs af hospitaler.

Omkring topscorerne for gynækologisk kræftbehandling sender han sorteper videre:
»Vi bruger de videnskabeligt kontrollerede databaser, og dem må vi gå ud fra er korrekte,« siger Kristian Lund, der ikke er overrasket over kritikken:
»Jeg ved godt, at jeg ikke bliver populær af at skrive denne slags historier, men jeg er sikker på, at det har gavnet patientbehandlingen i Sjælland. Det er til fordel for patienterne. Jeg regner ikke med at få ros,« siger Kristian Lund.

Faktuelle fejl ifølge Region Sjælland:

Fremstilling i Dagens Medicin: 47 procent af type 2 diabetes-patienterne på Nykøbing Falster Sygehus, som har højt blodsukker, er ikke i antidiabetisk behandling.
Region Sjællands svar: Tallene er to år gamle. Per 20. november 2012 var 2 ud af 73 patienter med diabetes og højt blodsukker ikke i antidiabetisk behandling. Det svarer til tre procent.

Fremstilling i Dagens Medicin: På Roskilde Sygehus behandles kun 14 tilfælde af nyrekræft om året. Kun 71 procent behandles med kikkert-operation, selv om eksperterne anbefaler i hvert fald 85 procent. 8 procent af operationerne bliver til reoperationer. Næstved er også dårlig til behandling af nyrekræft.
Region Sjællands svar: Roskilde opererede i 2012 110 patienter. 88,2 procent blev opereret med kikkert, og 1,8 procent blev reopereret. Næstved opererer ikke nyrekræft.

Fremstilling i Dagens Medicin: Kun 35 procent af patienter på Børne- og ungepsykiatrisk afdeling på Holbæk kommer i behandling inden 60 dage.
Region Sjællands svar: Der er ikke længere patienter i Børne- og ungepsykiatrien, der venter over 60 dage. Region Sjælland var den første region, der kom af med ventelisterne.

Fremstilling i Dagens Medicin: Næstved er bundskraber, når det kommer til behandling af hoftebrud.
Region Sjællands svar: Næstved behandler ikke længere hoftebrud.

Fremstilling i Dagens Medicin: Kalundborg klarer sig hæderligt i forhold til intensiv-patienter.
Region Sjællands svar: Der har ikke været intensiv-patienter på Kalundborg Sygehus de seneste mange år. Sygehuset har været lukket siden 1. april 2011.