Hospitaler stemplet med tvivlsomme tal

Dagens Medicin har udråbt Region Sjælland til at have Danmarks dårligste hospitalsvæsen. Region Sjælland indikerer, at der er tale om et hævntogt og påpeger en række faktuelle fejl på grund af gamle tal. »Jeg er ligeglad med deres nye tal, hvis de ikke er fra en videnskabelig database,« svarer redaktøren


Dagens Medicin (DM): Næstved Sygehus er bundskraber, når det kommer til behandling af hoftebrud.
Region Sjælland (RS): Næstved behandler ikke længere hoftebrud.  – foto: Jonas Pryner Andersen

Under stor bevågenhed i sundhedsverdenen udpeger Dagens Medicin årligt Danmarks bedste hospital. I vinter gik avisen skridtet videre og udpegede Region Sjælland som hjemsted for Danmarks dårligste hospitalsvæsen. Forholdene er så dårlige, at det er direkte ”patientfjendsk”, og det må skyldes ”et jernhelbred eller en overjordisk tålmodighed”, at sjællænderne endnu ikke har gjort oprør, skriver redaktør på Dagens Medicin Kristian Lund i sin leder.

Som et eksempel nævner redaktøren den miserable diabetesbehandling på Nykøbing Falster Sygehus. Ifølge databasen, som Dagens Medicin baserer sine historier på, er det kun hver anden patient, der får den rigtige behandling.

Skurken er sygehusdirektør Arne Cyron, der i den efterfølgende artikel fortæller, at tallet skyldes problemer med registrering, hvilket han erkender er problematisk. Men tallene i artiklen er ifølge Arne Cyron gamle og misvisende. Selv om Arne Cyron straks fandt de nyeste tal frem til journalisten fra Dagens Medicin, da han fandt ud af, at de ville lave en historie, fremgår det hverken i artiklen eller i lederen, at der ved seneste optælling fra november kun er tre procent af patienterne, der ikke får den pågældende behandling.

»Det gør mig ærgerlig, at man ikke har mere tillid til hinanden, når noget så usandt bliver lagt frem som mistænkeligt. Det har kun et formål, og det er at lave en historie,« siger Arne Cyron, der får opbakning af journalist Kaare R. Skou, der har siddet som medlem og suppleant i Pressenævnet i 20 år:
»Det er kritisabelt, at man vælger ikke at nævne de nyeste resultater, når man laver en artikel baseret på gamle tal om, at behandlingen er dårlig.
Jeg kan ikke se nogen undskyldning,« siger Kaare R. Skou.

Redaktør på Dagens Medicin Kristian Lund er uenig. Han fortæller, at Dagens Medicin i sin artikel har brugt de seneste tal, man kan finde i videnskabelige databaser. Det er de eneste tal, der er sammenlignelige med andre hospitaler – også selv om de er et par år gamle:
»Jeg er ligeglad med deres nye tal, hvis de ikke er fra en videnskabelig database,« siger Kristian Lund.

På baggrund af de videnskabelige databaser har Dagens Medicin dumpet syv sundhedsområder i Region Sjælland. Det sker helt bogstaveligt med store røde stempel-aftryk med teksten ”DUMPET” på forsiden af avisen i januar. I et medie, der udkommer hver uge med 50.000 læsere og abonnementer forbeholdt sundhedssektoren, er det noget af en lussing til regionen.

I et notat, Region Sjælland udarbejdede om artiklen, bliver det foreslået, at den hårde medfart i Dagens Medicin i virkeligheden er en vendetta imod regionen:
”Det negative fokus kan skyldes regionens holdning til, at tilgangen og metoden i Dagens Medicins undersøgelse af ’Danmarks bedste hospital’ før jul er uvidenskabelig og metodisk problematisk,” står der i notatet.


DM: 47 procent af type 2 diabetes-patienterne på Nykøbing F. Sygehus er ikke i antidiabetisk behandling.
RS: Tallene er to år gamle. – foto: Jonas Pryner Andersen

Formand for Region Sjælland Steen Bach Nielsen pointerer, at det er embedsværkets tolkning af sagen, men han vil gerne forklare baggrunden. Region Sjællands sundhedsdirektør blev bedt om at kommentere Dagens Medicins undersøgelse af Danmarks bedste hospital i december. Det afslog han:
»Jeg kan bekræfte, at redaktør Kristian Lund blev rasende. Vores sundhedsdirektør mente ikke, der var substans nok i undersøgelsen, og det blev redaktøren ophidset over,« fortæller Steen Bach Nielsen.

Kristian Lund kan slet ikke genkende det hændelsesforløb og afviser blankt anklagen om, at det skulle være et hævntogt:
»Det er en tand for fantasifuldt. De har en utroligt dårlig behandlingskvalitet i Region Sjælland, og det er det, jeg forholder mig til. Vi har skrevet den journalistik, vi har, fordi kvaliteten er dårlig, og de ved godt, at jeg har ret.«

Sådan fremstiller regionen det dog ikke i de mange notater, der er udarbejdet efter historier i Dagens Medicin. I stedet bliver der i notaterne fremlagt flere faktuelle fejl i Dagens Medicins artikler. Det tidligere nævnte eksempel med diabetesbehandlingen på Nykøbing Falster Sygehus er bare et eksempel. Et andet er, at avisen nævner Næstved som bundskraber ved operationer af hoftebrud, selv om operationerne ikke længere bliver lavet på sygehuset.

De mange fejl ville Steen Bach Nielsen gerne have påpeget over for Dagens Medicin, men størstedelen af de kritiske tal bliver regionen først konfronteret med fire-fem timer før deadline, hvor avisen sender to A4-sider med en lang række kritikpunkter og beder om en udtalelse.
»Vi synes ikke, vi har fået en journalistisk redelig og fair behandling. Vi havde ikke en kinamands chance for at redegøre for de tal. Det tog jo flere dage at komme igennem de mange databaser. Jeg har undervejs følt det, som om vi blev udsat for et overgreb,« siger Steen Bach Nielsen.


DM: Kun 35 procent på Børne- og ungepsykiatrisk afdeling på Holbæk Sygehus kommer i behandling inden 60 dage.
RS: Vi var den første region, der kom af med ventelisterne. – foto: Jonas Pryner Andersen

Efterfølgende har Dagens Medicin heller ikke gjort noget for at imødekomme de rettelser, som regionen har lagt frem:
»Vi havde et møde med Kristian Lund kort efter, hvor vi fremlagde de nyeste tal, men dem var han ligeglad med, og han rettede det aldrig i sin avis. Han har et horn i siden på Region Sjælland,« siger Steen Bach Nielsen.

I en artikel på Dagens Medicins hjemmeside bliver Region Sjællands kritik af artiklerne nævnt, uden at avisen går ned i de konkrete uoverensstemmelser om fakta. Kun i et enkelt tilfælde svarer redaktøren på, at avisen har nævnt Kalundborg Sygehus, som slet ikke eksisterer mere:
”De bruger omtalen af et lukket sygehus til at ignorere det egentlige problem,” siger Kristian Lund i sin egen avis.

Til Journalisten fortæller han, at det ikke havde gjort nogen forskel, om Region Sjælland havde haft flere dage til at fremlægge deres nye tal. Han anerkender dem ikke, hvilket også er grunden til, at avisen ikke har rettet dem nogen steder. Regionernes nye tal vil en dag blive indberettet til databaserne, de vil blive kontrolleret og kunne sammenlignes med andre. Men de kan ikke bruges i dag, siger Kristian Lund.
»Præmissen er, at vi sammenligner tallene i databaserne. De tal er kontrollerede, og på den måde kan man fremhæve, hvem der klarer sig dårligt. Hvis Region Sjælland har nogle andre tal i dag, fordi der var problemer med registreringen i sin tid, kan jeg ikke bruge de tal til noget som helst,« siger Kristian Lund.

Han forklarer, at alderen på databasetallene også er grunden til, at Dagens Medicin nævner afdelinger, som ikke længere findes eller ikke længere laver den pågældende slags operation:
»Det gjorde de ved indsamlingen af de seneste databasetal, og det må vi tage udgangspunkt i.«

Omkring den korte svartid kan Kristian Lund heller ikke se noget problem:
»Tabellerne med de tal, vi har fremhævet, havde ligget tilgængelige på vores hjemmeside i lang tid. Det her er central viden i regionen. De kender det hele i forvejen,« siger Kristian Lund, der nævner, at mange af tallene også bliver fremført i en leder, så der ikke er det samme krav om modsvar.


DM: På Roskilde Sygehus behandles kun 14 tilfælde af nyrekræft om året.
RS: Roskilde opererer ikke nyrekræft. – foto: Jonas Pryner Andersen

Men Kaare R. Skou, der har mange års erfaring fra Pressenævnet, er uenig:
»Det er en gang sjusket arbejde. Tallene skulle have været fremlagt, så man havde en fair chance for at svare på dem, og man skulle efterfølgende have bragt de nutidige tal. Det går ikke, at man siger, at man ikke vil kigge på nye tal, fordi de ikke er en del af en database,« siger Kaare R. Skou, der heller ikke mener, at argumentet omkring lederen holder vand, da tallene i lederen er den eneste dokumentation for mange af de udsagn, Dagens Medicin bringer på forsiden.

En ting er diskussionen om gamle og nye tal. Flere eksperter er også kritiske over for Dagens Medicins brug af de gamle tal fra databaserne.
Paul Bartels er cheflæge hos Databasernes Fællessekretariat, der står for koordineringen af mange af de tal, som Dagens Medicin baserer deres undersøgelse på:
»Hvis man vil udpege den dårligste region, så bør den metodiske stringens være større,« siger Paul Bartels.

Han mener, at Dagens Medicins metode langtfra er videnskabelig, og at man derfor ikke skal hænge folk ud på den baggrund. Men som en øvelse i at sætte fokus på god faglighed kan metoden godt bruges:
»Jeg tror ikke på den rangliste, de laver, men jeg kan se, at de sygehuse, der scorer højt, også er dem, der bliver talt pænt om andre steder,« siger Paul Bartels.

Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er også skeptisk over for Dagens Medicins brug af tallene til at kåre Danmarks dårligste region:
»Jeg ville ikke turde bruge tallene på den måde, som de gør. Der ligger så mange forbehold og nuancer bag, som man skal tage hensyn til, når man fortolker dem, og Dagens Medicin gør det noget mere brutalt. Det er heller ikke mit indtryk, at Region Sjælland forud for offentliggørelse har haft mulighed for at forsvare sig over for de ret voldsomme anklager,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han nævner blandt andet tallene om dødelighed på hospitaler, de såkaldte standardiserede dødelighedsrater, som et punkt, der ikke kan sammenlignes:
»De, der laver disse tal, siger, at man ikke kan bruge dødeligheden til at sammenligne forskellige hospitaler. Dødelighedstal kan kun bruges til at kigge på det enkelte hospitals frem- eller tilbageskridt,« siger Kjeld Møller Pedersen.

I den anden ende af skalaen ligger Aarhus Universitetshospital, som blev kåret som Danmarks bedste hospital. Da det kom til gynækologisk kræft, blev de dog henvist til en af de sidste pladser. Det undrer overlæge og professor Jan Blaa-kær, fordi fire af de fem første på listen er hospitaler, der slet ikke har lov til at udføre kirurgiske indgreb mod gynækologisk kræft. At det alligevel sker en gang imellem, skyldes, at man går i gang med et andet kirurgisk indgreb, men indser i processen, at der er tale om kræft.

Jan Blaakær blev kaldt ned til sin centerchef for at forklare, hvorfor hans afdeling lå så dårligt. Derfor undersøgte han antallet af operationer i 2011, hvor tallene stammer fra. Esbjerg, Randers og Sønderborg, som ligger på en delt førsteplads, har lavet henholdsvis tre, en og nul operationer det år.
»Jeg forstår ikke, hvorfor de laver sådan noget journalistik. Hvorfor stiller de ikke støre krav og undersøger det ordentligt. Jeg kan se, at vores eget hospital hænger bannere op med, at vi er

Danmarks bedste, og der kan man godt tænke, hvor godt det egentlig er, hvis standarden ikke er højere,« siger Jan Blaakær, der frygter, at undersøgelsen ikke bare handler om at kåre de bedste og de dårligste.
»Problemet er, at politikerne forholder sig til det, der står i Dagens Medicin. Jeg vil da ikke afvise, at de skeler til sådanne opgørelser, næste gang der skal bevilges penge.«

Kristian Lund kan ikke se noget problem i at bruge tallene til at kåre Danmarks dårligste hospitalsvæsen.
»Hvis man kan bruge dem til at finde de bedste, kan man også bruge dem til at finde de værste. Det er klart nok, at Paul Bartels ikke synes, man skal bruge tallene på den måde, for det kan afskrække hospitaler fra at indlevere tal til hans sekretariat,« siger Kristian Lund, der mener, at Kjeld Møller Pedersen har misforstået noget, når han siger, at man ikke kan sammenligne dødelighed på tværs af hospitaler.

Omkring topscorerne for gynækologisk kræftbehandling sender han sorteper videre:
»Vi bruger de videnskabeligt kontrollerede databaser, og dem må vi gå ud fra er korrekte,« siger Kristian Lund, der ikke er overrasket over kritikken:
»Jeg ved godt, at jeg ikke bliver populær af at skrive denne slags historier, men jeg er sikker på, at det har gavnet patientbehandlingen i Sjælland. Det er til fordel for patienterne. Jeg regner ikke med at få ros,« siger Kristian Lund.

Faktuelle fejl ifølge Region Sjælland:

Fremstilling i Dagens Medicin: 47 procent af type 2 diabetes-patienterne på Nykøbing Falster Sygehus, som har højt blodsukker, er ikke i antidiabetisk behandling.
Region Sjællands svar: Tallene er to år gamle. Per 20. november 2012 var 2 ud af 73 patienter med diabetes og højt blodsukker ikke i antidiabetisk behandling. Det svarer til tre procent.

Fremstilling i Dagens Medicin: På Roskilde Sygehus behandles kun 14 tilfælde af nyrekræft om året. Kun 71 procent behandles med kikkert-operation, selv om eksperterne anbefaler i hvert fald 85 procent. 8 procent af operationerne bliver til reoperationer. Næstved er også dårlig til behandling af nyrekræft.
Region Sjællands svar: Roskilde opererede i 2012 110 patienter. 88,2 procent blev opereret med kikkert, og 1,8 procent blev reopereret. Næstved opererer ikke nyrekræft.

Fremstilling i Dagens Medicin: Kun 35 procent af patienter på Børne- og ungepsykiatrisk afdeling på Holbæk kommer i behandling inden 60 dage.
Region Sjællands svar: Der er ikke længere patienter i Børne- og ungepsykiatrien, der venter over 60 dage. Region Sjælland var den første region, der kom af med ventelisterne.

Fremstilling i Dagens Medicin: Næstved er bundskraber, når det kommer til behandling af hoftebrud.
Region Sjællands svar: Næstved behandler ikke længere hoftebrud.

Fremstilling i Dagens Medicin: Kalundborg klarer sig hæderligt i forhold til intensiv-patienter.
Region Sjællands svar: Der har ikke været intensiv-patienter på Kalundborg Sygehus de seneste mange år. Sygehuset har været lukket siden 1. april 2011.

5 Kommentarer

Lisa Ahlqvist
2. JUNI 2014
RETTELSE TIL OVENST.:

RETTELSE TIL OVENST.:

Fik desværre årstallet galt. Det var selvfølgelig 25. maj 2014.

VH

Lisa Ahlqvist
Lisa Ahlqvist
1. JUNI 2014
HAR GLOSTRUP HOSPITAL INTET
Har Glostrup Hospital intet lært eller blot ude på hævntogt

Kære Øjvind Hesselager,

Ved et tilfælde, da jeg var inde og tjekke gamle sager, faldt jeg over mine flg kommentarer fra 21.5.2013:

21/05/2013 - 20:49
Lisa Ahlqvist, Samfundspartiet Glostrup
HOSPITALERNE FEJLER IKKE NOGET -
DET ER BENT HANSEN DEN ER HELT GALT MED


SØNDAG DEN 25. MAJ 13, BLEV JEG IGEN INDLAGT PÅ GLOSTRUP HOSPITAL's MODTAGELSESAFD, kl ca 13.30 med ambulance rekvireret af 1813 læge, idet jeg overhovedet ikke kunne gå. Da jeg samtidig lider af Parkinsons Syge, er det en hård cocktail.

Blev først tilset af læge ca 7 timer senere. Blev tvangsudskrevet natten mellem søndag og mandag 26.5., kl ca 01.15 nat, hjælpeløs, ude af stand til at gå, ingen til at passe mig hjemme før mandag kl 11-13, barfoddet, med beskeden, "Du kan jo komme til at optage en plads for en patient med åndedrætsbesvær, der så dør, fordi du har optaget en seng", sagde gigtlægen. Han mente osse, at jeg bare kunne rende ud på vejen og hyre en taxi. Efter megen snak, ringede sygeplejersken efter en sygetransport, som yderligere måtte hjælpe mig til rette.

Er det blot den samme inkompetente behandling eller en hævnakt og straffeekspedition?

Du kan læse mere om historien på min facebook handicap-patruljen danmark lisa ahlqvist - på tidslinjen. Emailer dig mit mobilnr

Venlig hilsen

LISA AHLQVIST
Øjvind Hesselager
24. MAJ 2013
Kære Kristian

Kære Kristian

Tak for dit indlæg.

Journalisten fortæller historien fordi en myndighed - Region Sjælland - har en konkret kritik af et specifikt medie - Dagens Medicin.

Journalisten har talt med en række kilder og bedt om deres vurdering eller side af sagen. Vi har citeret kritikken og forelagt den for Dagens Medicin.

Vi er derpå i nogle tilfælde vendt tilbage til de kritiske kilder med dit svar for at tjekke, at kilderne fastholdt deres kritik og udlægning af sagen. Det gjorde de.

Det er korrekt, at Kjeld Møller Pedersen henviser til HRSM-tal og ikke mortalitetstal i en del af sin kritik. Han fortæller i dag til Journalisten, at han havde det indtryk, at det var de tal, I brugte.

Vi fremlagde hans kritik for dig med formuleringen, at man ikke kan »sammenligne overlevelsestal«. Til det svarer du:

»Mener Kjeld Møller virkelig det. Det er et eller andet, der er gået galt for Kjeld Møller«.

Derfor referer vi i artiklen bare, at du er uenig med hans vurdering.

Vi var ikke klar over at I talte om to forskellige typer af tal.

Det var en fejl og det beklager vi.

Derudover er langt størstedelen af din kritik allerede refereret i artiklen både på print og online.

En punkt i kritikken fra Region Sjælland går på, at Dagens Medicin skulle have et "hævnmotiv". Denne anklage stammer - som det også tydeligt fremgår af artiklen - fra et officielt notat fra Region Sjælland, som er udarbejdet af embedsmænd under de krav, der dertil hører for god forvaltningsskik og saglighed.

Journalisten har flere gange opfordret dig til at svare uddybende på denne kritik. Den 2. maj lød dit svar: ”Du kan håndtere sagen, som du vil.”

Med venlige hilsner journalist Emil Ellesøe Ditzel og ansvarshavende redaktør Øjvind Hesselager
Kristian Lund
23. MAJ 2013
Tillad mig at undre mig over,
Tillad mig at undre mig over, hvorfor journalisternes fagblad har valgt at kaste sig over Dagens Medicins kritik af det sjællandske sundhedsvæsen, som det skete i det seneste nummer. Dagens Medicins kritik er ellers baseret på en hidtil uset grundig analyse af alle hospitalers indsats. Bag kritikken ligger bl.a. data om behandlingskvalitet og patienttilfredshed. Metoden er raffineret gennem fem år, og analysen har betydelig indflydelse. Få medier har opnået et tilsvarende gennemslag, og projektet har modtaget fagbladenes fineste udmærkelse, Anders Bording-prisen.

Dagens Medicins kritik af Region Sjællands indsats har da også ført til, at sundhedsminister Astrid Krag (SF) har sat regionens indsats på observationslisten (henvisning 1). Kræftens Bekæmpelse gik i Dagens Medicin til angreb på regionens indsats på kræftområdet (2), og foreningen lovede, at den vil følge udviklingen tæt. Også Diabetesforeningen har erklæret sig enig i kritikken af regionens behandling af diabetikere (3). I regionsrådet har oppositionen accepteret Dagens Medicins kritik som seriøs og berettiget (4). Selv regionsformand Steen Bach Nielsen (A) – og det er ham, avisens kritik er rettet mod – har netop været nødt til at afsætte 10 mio. kr. for at rette op på regionens elendige indsats, når det gælder indberetning af data (5). Det fremgår da også af Journalistens artikler, men det er nævnt i det sidste afsnit i en sidehistorie – hvilket siger en del om Journalistens neutralitet.

Når sundhedsministeren, Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse går ind i denne sag på Dagens Medicins side, så kunne det – undskyld mig, Journalisten – skyldes, at der er belæg for kritikken.

Jeg har selv besøgt flere af regionens hospitaler og jeg er ikke sekund i tvivl om, at Dagens Medicins kritik faktisk vil føre til betydelige løft i kvaliteten af patientbehandlingen. Vores analyse kommer med garanti til at redde liv, mange liv. At regionen stærkt presset har valgt at investere ti mio. kr. i forbedrede indberetninger til databaser er en solid sejr. For patienterne. Og for Dagens Medicin. Skulle vi gøre som Journalisten anbefaler, så ville det have den modsatte effekt.

Det er denne analyse og de resultater, Journalisten har sat sig for at rive bukserne af. Motivet bag dette forsøg på at miskreditere en usædvanlig grundig og seriøs kritik står hen i det uvisse. Man aner, at journalisten har et motiv, blot ikke hvilket.

Til gengæld er Journalisten ikke tilbageholdende med at tillægge Dagens Medicin motiver for sin kritik. Ifølge Journalistens kronvidne, regionsformand Steen Bach Nielsen, skulle jeg være blev ”rasende”, fordi Region Sjællands sundhedsdirektør havde afvist at kommentere avisens undersøgelse. Journalistens kritik af Dagens Medicin har dette motiv som sit omdrejningspunkt. Åbenbart skulle jeg være gået amok over regionens modvilje mod Dagens Medicins analyse. Så falder alting på plads.

Men jeg har – i modsætning til hvad Journalisten antyder – overhovedet ikke haft kontakt med hverken Steen Bach Nielsen eller hans forvaltning. Det interesserede mig ikke. Hvorfra Journalisten har sine oplysninger om, at jeg skulle være blevet rasende, er gådefuldt. Der er, bortset fra regionsformandens udtalelser, ingen dokumentation overhovedet, og derfor har Journalisten et alvorligt problem med sin egen journalistiske kvalitet. Trods alt skulle Dagens Medicin være drevet af hævn. Men det er altså løgn.

Journalistens anden hovedpåstand er at vi burde have givet regionen bedre tid til at reagere. Ifølge Journalistens udlægning sendte Dagens Medicin analysen til regionen kort inden deadline. Men Journalisten overser, at selve analysen blev publiceret i Dagens Medicin i begyndelsen af december – og siden har tallene ligget på Dagens Medicins hjemmeside. Tusinder af sundhedsprofessionelle har besøgt og studeret dem.

Grundlaget for Dagens Medicins kritik er netop det materiale, som altså omfatter de mest aktuelle nationale data om hospitalernes evne til at behandle patienter. Inspirationen til at kritisere Region Sjælland opstod i forbindelse med arbejdet med at analysere indsatsen for de bedste. Nu brugte vi bare det selvsamme materiale til at kritisere landets dårligste region.

Region Sjælland kendte altså Dagens Medicins materiale, da vi fremsendte min leder – og det er såmænd ret progressivt at fremsende en leder – til regionen. Spørg bare Journalistens chefredaktør, om han nogensinde har fremsendt sin leder til den angrebne part. Men det gjorde vi. Det får Journalisten til at lyde som om vi har presset regionen unødigt. Den kritik er helt forfejlet. Vi har tværtimod serviceret regionen i virkelig god tid.

Journalisten støtter sin kritik af Dagens Medicin på Kaare R. Schou, mangeårigt medlem af Pressenævnet. Sammen kan de enes om, at Dagens Medicin da selvfølgelig skulle have anvendt de nyere tal som Region Sjællands hospitaler gerne have set, at vi skulle bruge.

Kaare R. Schou insisterer på, at Dagens Medicin burde inkludere de seneste data, som Region Sjællands forskellige hospitaler kan diske op med. Men han tager fejl. Dagens Medicins kritik tager udgangspunkt i de allerede offentliggjorte data om den nationale patientbehandling. Vores kritik af Region Sjælland var baseret på disse tal, og de var – og er i de fleste tilfælde stadig – de mest aktuelle tal for hospitalernes indsats. Det er grundlaget for vores analyse, som altså handler om at vurdere Region Sjællands samlede indsats.

Nu mener Journalisten og Kaare R. Schou, at Dagens Medicin selvfølgelig burde acceptere, at de sjællandske hospitaler skal have lov at skyde andre tal ind i analysen. Tal, som de alene kender til, og som ikke er del af nationale analyser - som altså er fundamentet under Dagens Medicins kritik. Og her afslører Journalisten sin allerstørste fejl. Åbenbart tror Journalisten, at kritikken drejer sig om det enkelte hospital. Men dette er ikke tilfældet. Dagens Medicins kritik drejer sig om regionens samlede indsats. Den analyse kommer til at gå ud over sygehusene. Men sådan må det være, hvis målsætningen er at analysere regionens samlede indsats. Det er en afgørende sondring.

Da jeg skulle forklare Journalistens journalist denne sondring, så gik han desværre i sort. Jeg forklarede, at man som f.eks. finansreporter, der skal analyse bankernes årsresultater, jo ikke kan acceptere, at en af bankerne gerne så, at journalisten inddrager første kvartal i det efterfølgende år, hvor det jo gik meget bedre, i analysen. Men sådan er spillereglerne ikke, og sådan er de heller ikke i Dagens Medicins analyse. Men præcis det synspunkt ønskede Journalisten ikke at offentliggøre.

Ifølge Journalisten skulle det også være et afgørende problem, at vores analyse omfatter nedlagte afdelinger. Men det er – igen - fordi Journalisten ikke forstår analysens udgangspunkt, nemlig at anvende de seneste tilgængelige nationale tal. Det sker, at disse tal er gamle (selvom de stadig er de nyeste), og derfor omfatter de også data fra afdelinger, der ikke findes længere.

Det forhindrer bare ikke, at de data også vedrører regionens behandlingskvalitet. Det gør de så meget desto mere som at disse afdelinger jo nu er fusioneret ind i andre afdelinger og således ikke fjernet fra jordens overflade.

Journalisten benytter professor Kjeld Møller Pedersen til at skabe mistillid til de mortalitetstal, som Dagens Medicin har anvendt. Men temmelig typisk for Journalistens beskedne indsigt i sundhed, så lykkes det at forvirre professoren, så han tror, at Dagens Medicin anvender de såkaldte HRSM-tal. Og de tal kan man ganske rigtigt ikke bruge til at lave sammenligninger mellem sygehuse. Det har Kjeld Møller Pedersen ret i. Men det er heller ikke disse tal, Dagens Medicin benytter. Vi anvender mortalitetstal, sådan som de indgår i databaserne, og dér er det muligt at sammenligne mellem hospitalerne. Hvis Journalisten havde givet Dagens Medicin indblik i denne kritik, så kunne den fejl være undgået.

I det hele taget har Journalistens journalist valgt at lukke ørene for vores argumenter. Og det kan man egentlig godt forstå. Hele kritikken ville jo falde jo sammen som useriøs.

I dagene op til Journalistens offentliggørelse af sin mærkværdige kritik har Region Sjælland muntret sig ved udsigten til den oprejsning, som journalisternes fagblad nu skulle levere. Journalister, der har været i kontakt med regionen, har fået besked om, at Dagens Medicins kritik er forfejlet.

Man får det klare indtryk, at Journalisten desværre har valgt at tage parti for magthaverne – imod journalisterne.







Henvisning:



(1) http://www.ft.dk/samling/20121/spoergsmaal/s925/svar/1023232/1209041/index.htm

(2) http://www.dagensmedicin.dk/Pages/PrintNewsArticle.aspx?printPageId=150873

(3) http://www.diabetes.dk/aktuelt/nyheder/nyhedsarkiv/2013/sjaelland-skal-rette-op-paa-diabetesbehandling.aspx

(4) http://www.dr.dk/P4/Sjaelland/Nyheder/RegionSjaelland/2013/02/07/221701.htm

(5) http://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2013/Sider/Forretningsudvalget/1631-Møde%20d.%2022-4-2013/2030548.aspx
Lisa Ahlqvist, Samfundspartiet Glostrup
21. MAJ 2013
HOSPITALERNE FEJLER IKKE
HOSPITALERNE FEJLER IKKE NOGET -
DET ER BENT HANSEN DEN ER HELT GALT MED

Det kan ikke være hospitalerne, der er noget galt med. Altså, det bare skallen, med gulve, fire vægge og en billig sparepære i loftet.
Det er ikke der, den er gal med hospitalerne.
Næh, det er ledelsen, der er gået kuk i. Og siden ledelsen har reformplanerne liggende klar i skuffen, til at lukke skadestuerne. Som hvis de fortsætter, bemandes med ergoterapeuter, langtidsledige og arbejdsløse smede, som i modsætning til ledelsen forstår at smede mens jernet er varmt.
Helt ærligt er DK ved at ende op som et uland. Fordi Regionsfmd, Bent Hansen, glødende Sosser med partibog og hospitalernes svar på Pol Pot, vil lockoute vores familielæger, lukke skadestuer og de fleste hospitaler.
Det altså ikke hospitalerne den er galt med, men Bent Hansen, bedre kendt som DKs Pol Pot. Men han bliver skam støttet af en rasende Bent Larsen, Region Hovedstaden, der raser hæst mod lægerne på YouTube.
Og hvad skal vi med sygehuse, når lægerne er sat på porten. Godt set!
Jeg har dog mere dårlig nyt. Se marts 2012 blev jeg indlagt på Glostrup Hospitals Modtagelsesafd. Rendyrket Dantes Inferno, skal jeg indrømme. Det eneste, der virkede var sparepæren i loftet. Urinprøven stod, umærket, på rullebord i 3-5 timer. Mens alle farede rundt som ællinger. Som er så nuttede.
Derefter blev jeg jeg sat på gaden, smidt ud, find selv hjem. Ankom med ambulance. Og nok fordi jeg er handicappet havde ledelsen bestemt, at jeg bare skulle skrubbe af. Tak for den 3 dage gamle sandwich.
Klagede til en gammel mavesur alt for meget over, og for lidt læge. I stedet for at få lagt struktur, planlægning og system ind på afdelingen, som var pist forsvundet, skældte denne gamle overlæge, langt over legal pensionsalder, mig ud. "Du vil bare lukke Glostrup Hospital", skældte han ud.
Forkert, gamle Metusalem. Kunne høre, at han havde læst min Online blog, "Er danske hospitaler alt, alt for farlige", som ligger derude endnu. Læs den - hvos du tør!
Men nej, gamle jas, det er dårlige ledere som dig, der bliver lukket for, fyret. Fordi de fleste af disse overlæger har ikke haft anden ledelseserfaring end at lede efter dagfriske sandwich i cafeteriet. Og det rækker næppe.
Det kan næsten osse være lige meget, for DKs helt egen Pol Pot vil nedlægge alle de gamle dårlige sygehuse.
I stedet bygger Bent Hansen helt super moderne nye kæmpesygehuse. Er du med, Kan du høre mig?
Desværre, hr Bent Hansen, det duer ikke. Vi skal først have nye ledere, til at lede hospitalerne. For de gamle ledere vi har, leder bare hospitalerne ud over afgrunden.
Og så fortalte jeg Bent Hansen en bette historie, der fik ham til at ligne Pol Pot, som var de tvillinger.
Ser du Pol, tilbage i 2006 fik jeg taget scanning billeder, ultralyd ovenpå og til sidst, røngten. Hvorefter en af disse antikke læger, Glostrup til højre, inviterede mig til en fornuftig samtale. De billeder kostede en bondegård.
Men Bent - der gik kuk i den igen. Som for det meste på
Glostrup Hospital. De der herrekostbare scanninger, ultralyd og røngten, ja, de var røget lige over på Vestforbrændingen, 30,7,m til højre. Som så meget andet.
Lægen havde aldrig hørt om, de der uundværlige og meget kostbare billeder. Som ikke var. I det mindste ligger de ikke og flyder, så en gammel svagtseende kirurg falder over dem. Og brækker begge ben. Lægerne er jo afskaffet.
Så var det, jeg bad om aktindsigt hos Regionsformandens lille øjesten, teenagerministeren for Sundhed, lille henrivende Astrid. For nu ville jeg have styr på, hvor mange mødte en lidt for unaturlig afgang på livet på alle danske hospitaler. Så skulle du lige høre DKs Pol Pot, råbe så højt, det kunne høres helt nede i Kambodia, at "det kommer slet ikke dig ved, skrub af, det en hemmelighed!".
Det var således mit første træf med Lille Henrivende Astrid og Pol Pot endte brat.
Men siden jeg bor i Danmark, er tvunget til at bruge danske hospitaler (de der stadig står) osv, osv og, så er det også min ret til at få kendskab til at få besked. Besked på om jeg kommer helskindet ud igen, for jeg savner Salli, Joshua og Diana. Og de mig. Eller om jeg selv skal finde hjem i en stor størrelse plastikpose.
Nå, så Morten Bødskov har mørkelagt den slags aktindsigt.

PS: Skal anføres at borset fra Pol Pot, er intet opdigtet i denne historie og at alle episoderne er hændt på Glostrup Hospital, men lettere at klare med lidt satire og dramatisering.

Flere