FAGLIGT II. Jeg er ikke journalist. Men jeg er medlem af DJ. Og sammen med mine kommunikationskolleger udgør jeg cirka 15 procent af forbundets medlemmer. Jeg ved godt, at nogle af DJ's medlemmer føler, at vi kommunikationsfolk er nogle bastarder, der egentlig ikke hører hjemme i forbundet. Men nu er vi her, og vi skal vel leve sammen? Eller hvad?

Når jeg læser artiklen "DJ vs. DJ" i Journalisten 12/2009, debatten på Journalisten.dk og Jørgen E. Petersens indlæg i Journalisten 13/2009, bliver jeg i tvivl, om jeg hører hjemme i DJ. Eller rettere om jeg fortsat ønsker at være solidarisk med medlemmer, der ønsker mig hen, hvor peberet gror. Eller med medlemmer som Jørgen E. Petersen, der godt vil have mit kontingent, men ikke vil yde mig samme service som DJ's "rigtige" medlemmer.

I mit verdensbillede – og jeg er jo ikke journalist, så måske tager jeg fejl – er DJ's konsulenter og jurister til for det enkelte medlems skyld. Ikke for medlemmernes virksomheder. Og dét uanset om det er en journalistisk arbejdsplads eller ikke.

Hvis jeg kommer i konflikt med min arbejdsgiver, håber jeg da, at DJ hjælper mig. Men hvis min virksomhed kommer i konflikt med et dagblad, vil jeg da aldrig forvente, at forbundet skal stille op med jurister og konsulenter. Det må vores jurister selv klare.

Det er mit indtryk, at dette også er DJ's holdning, men det vil da være rart med en klar udmelding. Indtil den kommer, fortsætter jeg med at overveje mit medlemskab.

– Thomas Als Christensen
projektleder