search

Honduras er nu verdens farligste land for journalister

Honduras er verdens farligste land at være journalist i. Ni journalister er myrdet i 2010, og straffefrihed er blevet reglen i det lille land, lyder det fra latinamerikanske journalister.

Honduras er verdens farligste land at være journalist i. Ni journalister er myrdet i 2010, og straffefrihed er blevet reglen i det lille land, lyder det fra latinamerikanske journalister.

I sidste uge kunne Journalisten.dk fortælle om de mexicanske narkogangstere, der myrder journalister for at stække pressefriheden. Men faktisk er det endnu farligere at være journalist, hvis man rejser en smule mod syd.

Her ligger det lille mellemamerikanske land Honduras. Verdens farligste sted at være journalist, skriver Dagbladet Information i dag mandag.

I sidste uge blev en kendt radiojournalist fundet myrdet med tre skud i hovedet. Hvem der har likvideret ham, vides endnu ikke, og det er sjældent, journalistmordene opklares. Alene i 2010 er ni journalister blevet dræbt i Honduras.

I pressekredse vækker det naturligvis foruroligelse, at endnu en journalist er blevet slået ihjel. Formanden for det fælles latinamerikanske presseforbund, Alejandro Aguirre, siger, at det er beklageligt, »hvis det går som med andre mord på journalister i år, der fortsat ikke er opklaret, så forstærkes en kedelig kultur, hvor straffefrihed og vold er reglen.«

Honduras er et meget destabiliseret land, og staten vakler efter et militærkup mod den folkevalgte præsident sidste år. Befolkningen er skarpt opdelt i to politiske lejre, og økonomien nærmer sig bankerot. Landet har 7,5 million indbyggere.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen