Svenske journalisters dækning har i en række tilfælde haft en afgørende rolle i asylsager ved at omtale homoseksuelle fra for eksempel Uganda.

Når asylansøgernes navn og billede kommer i medierne, stopper de svenske myndigheder den konkrete udvisningssag og giver asylansøgeren opholdstilladelse, fordi navnet kan googles i hele verden. Uden omtalen ville homoseksualiteten ikke udløse asyl, fordi den ikke var kendt i hjemlandet. Cirka 10 udvisninger stopper på den baggrund hvert år. Det kom frem i radioprogrammet Medierna 23. august 2014:

Frederik Bengtsson, pressechef i Migrationsverket, siger således i programmet om omfanget:
»Det er ikke sædvanligt, men heller ikke usædvanligt, at den form for omtale skaber et trusselbillede og dermed et beskyttelsesbehov, der ikke var der før.«

Den svenske Presseombudsmand, Ola Sigvartsson, siger, at journalister skal undlade at omtale afviste asylansøgere med navn og billede. For alene omtalen i medierne kan bane vej for en opholdstilladelse.
»Hvis man publicerer navn og billeder, har man forladt den uafhængige journalistik og er blevet en aktør,« siger Ola Sigvartsson til 'Medierna'.

Bøsse fra Uganda fik asyl efter omtale
I radioprogrammet optræder blandt andet en 26-årig bøsse fra Uganda, der fik afslag på asyl. Så sprang han ud som homoseksuel i en svensk regionalavis. Dermed blev hans seksualitet potentielt kendt for myndighederne i Uganda, hvor homoseksualitet er forbudt. Medieomtalen gav ham opholdstilladelse. I en anden sag lavede journalist på Svenska Dagbladet Tobias Brandel en reportage om en homovielse af to mænd fra Uganda. Brylluppet førte til mordtrusler mod parret, og Migrationsverket har efterfølgende givet parret opholdstilladelse.

Tobias Brandel vidste godt, at parret gjorde det for at få svensk opholdstilladelse.
»Men det er i sig selv ikke nok til at undlade at oplyse navn og billede,« siger han i programmet.

Han tilføjer, at det ikke er hans opgave som journalist at hjælpe asylansøgere.
»Men hvis det er nyhedsmæssigt motiveret, så skriver jeg det,« forklarer han.

Politiken: Offentliggør hvis relevant

Chefredaktør på Politiken Anne Mette Svane kender ikke problematikken fra Danmark, men synes, det er en principielt interessant problemstilling, fordi det ofte har en betydning, hvis asylansøgere, der har fået afslag, får omtale i medierne.

»Vi er også gået ind i sager, hvor der er sket en ændring i afgørelsen. Men man skal være varsom med at sammenligne Danmark og Sverige, fordi vi har en mere restriktiv asylpolitik,« siger hun.

«Lad mig give dig et eksempel: I søndagens avis havde vi en tolk, der stod frem, som havde været med i forreste linje og hjulpet de danske soldater i Afghanistan. I forhold til, at regeringen lavede en aftale med de afghanske tolke om, at de kunne komme til Danmark, er det interessant, at to har fået afslag på asyl. Vi laver interview med den ene, som står frem, og der var danske soldater, som sagde, at de var i fare. Det var deres opfattelse, men de danske asylmyndigheder er kommet til en anden konklusion. Det er en vigtig sag med stor offentlighed, og det følger vi op på.«

Du siger, at I anonymiserer, hvis kilden er sårbar. Kan I også vælge at gøre det for ikke at blive aktør i en asylsag?
»Det er ikke noget, vi gør bevidst, og vi har ikke en politik på Politiken for derved at undgå at blive aktør i en asylsag, for der kan være forhold, der gør, at det er relevant at få en person til at stå frem. Vi er ikke en myndighed, der sagsbehandler, vores opgave er at belyse de faktuelle forhold og de konsekvenser, asylsystemet har for mennesker. Vi skal heller ikke gøre politiets arbejde, og derfor bringer vi ikke fotos af eksempelvis mistænkte, men hvis det er principielle sager, kan vi vælge at bringe navn og foto.«