search

Homofobi og tabudrama i FCK

I de lidt selvophævede og finere sportsmedier begiver man sig ikke af med den slags. Trekantsdramaer og seksuel observans hører ligesom privatlivets fred til.

I de lidt selvophævede og finere sportsmedier begiver man sig ikke af med den slags. Trekantsdramaer og seksuel observans hører ligesom privatlivets fred til. Og det kan man da langt hen ad vejen sagtens argumentere for. Men de seneste dages tabloid-bulletiner fra de private gemmer i FCK Håndbolds kvindeafdeling synes at ophæve selv samme princip. De nærmest skriger på offentlig stillingtagen.

Ikke stillingtagen til den enkeltes ret til at praktisere et homoseksuelt forhold, for den giver sig selv. Den ret er i enhver henseende både juridisk og socialt grundfæstet. At der så synes at forekomme kønskulturelle forskelle i opfattelsen i sportsklubmiljøet, har de seneste dage også ført bevis for. Inden for samme klubs fire vægge.

I FC Københavns fodboldafdeling synes homofobien udtalt. I klubbens kvindelige håndboldafdeling tværtimod. En påstand uden empirisk belæg, men dog med et par personificerede eksempler.

På Sporten.dk’s portal har den alternative og satiriske sportsredaktør Laszlo således på sin videoblog sat FCK-keeper Jesper Christiansen stævne. Med nærgående, private og tilstræbt humoristiske spørgsmål på programmet. På et tidspunkt bliver Laszlo så irriteret på målmanden, at han kyler bolden i favnen på ham med spørgsmålet: Hvilke FCK-spillere er bøsser? Og Jesper Chrisitansen leverer bramfrit det lettere forurettede svar:

”Der er sgu da ikke nogen, der er bøsser i FCK.”

Sådan en lidt harmløs, socialt gældende og gængs opfattelse i fodboldmiljøet. Alt imens historien om det lesbiske trekantsdrama på FCK’s kvindehåndboldhold raser i samme medies spalter og på nettet. FCK-træner Anja Andersen har ifølge B.T. meddelt spillerne på sit hold, at hun har droppet sin tidligere kæreste igennem otte år, FCK-stregspilleren Mette Melgaard, til fordel for klubbens tyske landsholdsspiller Maren Baumbach.

Historien bygger godt nok på anonyme kilder, som også kan meddele, at der ikke ligefrem og af samme grund er specielt meget ro på de indre linjer. Hvem skal man holde med, klubkammeraten og den forsmåede eller chefen, der kan sætte én af holdet til næste kamp?

Hvis man ellers ser bort fra kvindehåndboldens homoseksuelle image kontra herrefodboldens homofobiske ditto, forekommer det stik imod både skrevne og uskrevne regler i enhver virksomhedskultur, at chefen eller en mellemleder ligger i med en medarbejder. I visse virksomheder er det sågar ikke tilladt menige medarbejdere imellem. At det i dette tilfælde er lederen, der har et kærlighedsforhold til først den ene og derefter en anden ansat med et uundgåeligt trekantsdrama til følge, er aldeles uhørt.
  
Fra en overordnet magtbase i en professionel funderet organisation må og skal der være klare kommandoveje og retningslinjer. At en indflydelsesrig person fra den base kan have et kæresteforhold til en underordnet aktør, er efter min bedste overbevisning uacceptabelt. I længden. Det kan være, man i første omgang i fuld åbenhed og fællesskab finder en midlertidig løsning, for selvfølgelig skal man også tilstræbe et vist menneskeligt frirum for både leder og medarbejder. Kærlighedens veje lader sig i sagens natur ikke skemasætte og kontrollere. Men konsekvensen er på lidt længere sigt at ophæve de to parters fælles arbejdsmæssige tilhørsforhold.

Kan nok være, man i den professionelle sportsverden kan tillade lidt videre rammer for en virksomhedskulturs spillerum, om end netop professionaliseringen af sporten også tilsiger mere gængs regelopfattelse af arbejdsmarkedets regler.

Om ikke andet, er situationen i FCK Håndbold da en mediediskussion værd…

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen