
Blomster lagt for Peter R der blev skudt ned i Amsterdam i sidste uge. Foto: Ramon van Flymen / ANP / AFP) / Netherlands OUT
Den hollandske krimireporter Peter R. de Vries er død af sine kvæstelser, efter at han blev skudt på åben gade i Amsterdam tirsdag i sidste uge.
Det rapporterer den hollandske tv-station RTL News torsdag.
Han er død i en alder af 64 år. De Vries var en af Hollands mest kendte journalister. Han blev kendt for sit arbejde med at afsløre den kriminelle underverden.
To formodede gerningsmænd bag angrebet på journalisten blev varetægtsfængslet fredag.
Angreb har rystet Holland
Angrebet på de Vries rystede Holland, hvor myndighederne hurtigt satte mange ressourcer ind for at finde de skyldige.
De Vries blev blandt andet kendt som en kommentator eller talsmand for familier, som havde været ofre for forbrydelser – navnligt i sager, der var henlagte.
Han blev første kendt for sine journalistiske insider-reportager og senere bog om kidnapningen i 1983 af den hollandske øl-milliardær Alfred “Freddy” Heineken.
Senest har han været rådgiver og fortrolig med Nabil B. – anklagemyndighedens nøglevidne i en sag mod Ridouan Taghi, der er “landets mest eftersøgte kriminelle”.
Taghis organiserede forbrydergruppe er blevet kaldt en “en velsmurt dræbermaskine” af anklagemyndigheden. De Vries skrev i et tweet i 2019, at han ifølge politiets oplysninger var på Taghis dødsliste.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.