Ti personer har valgt at leve indespærret i en luksusvilla på ubestemt tid. Den, der holder ud længst, vinder villaen. 'Mobbeshowet' lyder den folkelige betegnelse for det hollandske reality-show.

Uetisk. Natasia, enlig mor på 32 år, er i øjeblikket Hollands mest omtalte kvinde. Hun har forladt sine to børn på ubestemt tid – minimum et år – for at deltage i det nye tv-program »Det Gyldne Bur«. Manden bag programmet er John de Mol, som også udtænkte »Big Brother.«

»Det Gyldne Bur« fik et brag af en start, da de ti deltagere blev lokket ud til luksusvillaen tre dage før officielt planlagt. »Kommer du med allerede nu, kan du vinde 100.000 euro,« lød det.

For Natasia var det nok til at droppe alt, hvad hun havde mellem hænderne. Hun efterlod sin chokerede datter på ni år grædende ved døren. Hendes seksårige søn var der ikke. Han var syg og skulle snart opereres. I øvrigt blev den lovede præmie aldrig uddelt, da beboerne ikke kunne blive enige om, hvem der skulle have den. Opgaven var netop, at vinderen skulle findes i fællesskab.

Natasias børn bliver passet på skift af venner og veninder. Selv bor hun på fjortende uge i en luksusvilla til 16 millioner kroner med parklignende have, swimmingpool og ridebane – og med mere end 100 kameraer, som filmer dag og nat. Her kan hun og de andre beboere opleve, hvordan det er at være millionær. Mad fra de bedste restauranter bliver leveret til døren – det samme gør frisør, massør, fitness-træner og ridelærer.

'Treitershowet' – mobbeshowet – blev programmet hurtigt kaldt i folkemunde. Beboerne kan ikke blive stemt ud af seerne, men kun af hinanden i en såkaldt 'afskedigelsesrunde'. Disse beslutninger skal dog altid være enstemmige.

Beboerne må kun modtage post. Al anden kontakt til omverdenen skal man gøre sig fortjent til med points fra seerne. Med disse points kan de ringe til familie og venner eller modtage besøg.

»Uetisk,« mener morgenavisen Trouw. »Man jonglerer med det værste i mennesket: Hvordan bliver jeg den rare person i seernes øjne (fordi jeg skal tjene points), samtidig med at jeg kan mobbe de andre ud så hurtigt som muligt?«

»Hvad skal vi stille op med dette program?« spurgte journalist Willem Breedveld sine læsere. »Ignorere, dømme eller rose ihjel? Hvad enten man er for eller imod »Det Gyldne Bur«, er det et barn af den materialistiske, hedonistiske tidsånd. Og en kvalitetsavis skal forholde sig til denne udvikling.«

En gruppe skoleledere slog sig sammen og skrev et brev til folkene bag programmet.

»Når vi ser, at nogle mobber andre ud, og det bliver belønnet, hvordan kan vi så forklare børnene, at de ikke skal opføre sig på denne måde? Programmet underminerer skolernes antimobningspolitik,« hed det i brevet.

Selvom der er flere deltagere, der har børn, blev den enlige mor Natasia omdrejningpunktet for hele Hollands afsky og forargelse.

En kendt radiovært på den populære radiostation Q-music ville overtale 'burmoderen', som hun nu bliver kaldt, til at komme hjem til sine børn. Derfor lejede han en helikopter, som kastede tusindvis af breve ned til hende ved rigmandsvillaen.

»Jeg er selv far til to dejlige piger, og jeg tror, at du træffer et valg, som du senere vil komme til at fortryde,« skrev radioværten og tilbød hende at betale de 75.000 kroner, som var det depositum, alle deltagere skulle betale – og som de kun får tilbage efter mindst et år i villaen.

Natasia afviste tilbuddet: »Jeg forventer at udvikle mig selv i villaen og at blive en bedre mor. Jeg ønsker en perfekt fremtid for mine børn,« sagde hun i et radio-interview. »Her kan jeg vinde en villa og mange penge. Hvis du vil overtale mig, skal du komme med et bedre tilbud.«

Programmet medførte forespørgsler om Natasias børn i det hollandske parlament. Myndighederne undersøger nu, om børnene skal tvangsfjernes, og Natasias kontanthjælp er midlertidigt blevet stoppet. Også psykologer blander sig i debatten. »Børn kan godt se forskel på et nødvendigt fravær og en afrejse på grund af ferie – og så et bur,« skrev børnepsykolog Liesbeth Groenhuijsen i en kronik.

Mediemanden og milliardæren John de Mol ser imidlertid en stor kommerciel fremtid for disse programmer, som man ud over på tv også kan se på internettet 24 timer i døgnet.

»Big Brother« blev sendt for første gang i Holland i 1999 og senere verden over. Det giver ham 'utrolig mange penge', som han selv siger. Sidste år var programmet igen oppe til diskussion i Holland: For første gang skulle en beboer føde i Big Brother huset.

»Hvis man ikke fornyer sig, kommer man aldrig videre,« siger John de Mol.

For ham er det ikke svært at udtænke et program, som trækker millioner af seere.

»Sæt ti mennesker i et fly. Giv dem ni faldskærme med. Op i luften, stop motoren i ti kilometers højde og se, hvad der sker. Otte millioner seere, garanteret. Men sådan en idé går for vidt. Jeg ved, hvor mine grænser er.«

Politikere efterlyser en adfærdskodeks for tv-produktioner. Sådan en kodeks eksisterer allerede for journalister og reklamefolk. Regeringspartiet Kristendemokraterne går et skridt videre og vil ændre medieloven.

Kommercielle tv-producenter ser dog ingen grund til at indføre en sådan kodeks.

»Fjernsyn er det mest demokratiske medie,« siger John de Mol. »Hvis folk ikke vil se et program, så ser de det ikke.«

På trods af den enorme medieopmærksomhed og programmets kontroversielle karakter er seertallene indtil nu skuffende i en befolkning på 16 millioner: »Det Gyldne Bur« trækker dagligt cirka 300.000 seere.

Svensk far valgte bil frem for datter

Dilemma. Vil du se din datter eller have en spritny bil? Det dilemma kastede den statslige svenske tv-kanal SVT en far ud i, da man i efteråret 2006 optog gameshowet »Wild Kids«, hvor 20 børn mellem 10 og 12 år skulle bo i en dyrepark og kæmpe mod hinanden i forskellige konkurrencer.

På et tidspunkt blev det deres forældres tur til at dyste, og vinderen fik lov til at se sit barn. Men da den sejrende far fik muligheden for at veksle sejren til en ny bil, sagde han ja tak.

Endnu før programmet er vist, har hændelsen udløst stor debat. Programchefen for SVT siger til svenske Journalisten, at dilemmaet skal ses som en parodi på gameshows. Kanalens journalistklub har svært ved at acceptere, at SVT spiller hasard med børnenes tillid.