I den Cavling-nominerede serie "Hjem Fra Krigen" brugte Jyllands-Postens journalister masser af tid på at skabe tillid til soldater, der kom hjem fra krig i Afghanistan, Balkan og Irak. Serien har blandt andet ført til vedtagelsen af en veteranpolitik. Læs her, hvordan JP gjorde.
»Navn: Jakob Buch Kleist, alder: 26 år, bopæl: Slagelse. Missioner: Afghanistan hold 1, 2006, og Afghanistan hold 5, 2008. Psykisk påvirkning: Ifølge neurologer blev hans hjernebark vredet og forskubbet ved en voldsom eksplosion i 2008, hvor han befandt sig i en pansret mandskabsvogn, der blev ramt af en panserværnsraket under en opgave ved Armadillo-basen. Blev aggressiv og reagerede med voldsomme vredesudbrud, når den mindste lille ting ikke gik efter hans hoved. Forsøgte at begå selvmord.«

Sådan lyder beskrivelsen af en af de mange sårede danske soldater, som Jyllands-Postens journalister Lars Nørgaard Pedersen, Asger Westh og fotograf Stine Larsen det seneste år har portrætteret i serien "Hjem fra Krigen". Serien består af en række portrætter, nyhedsartikler, baggrunde, net-artikler, fotoserier og tv-indslag om tidligere udsendte soldaters psykiske og fysiske mén. JP-serien er blandt fem de nominerede til årets Cavling. Frem til uddelingen af prisen fortæller journalisterne bag de nominerede historier, hvordan de kom på sporet af sagen.

Lars Nørgaard Pedersen fra Jyllands-Posten fortæller til Journalisten.dk, at forsvaret normalt vurderer, at 90 procent af de udstationerede soldater kommer hjem uden psykiske mén – mens 10 procent klarer sig "mindre godt".
»Vi var selvfølgelig mest interesseret i de 10 procent, men de var meget svære at få fat i. Så det springende punkt var at få dem i tale. Jeg havde dækket krigen i Afghanistan i to år, og når det kom til direkte eller indirekte kritik, kunne det være svært at få soldater til at stille op til interview,« siger han.

En af indgangene var at tale med de konsulenter i Hærens Konstabel- og Korporalforening, der var sagsbehandlere for soldater med psykiske og fysiske skader.
»Vi forventede, at de som fagforening havde et incitament til, at der kom fokus på problemerne og samtidig havde en interesse i at passe godt på soldaterne. De kunne se, at det måske også tjente deres interesser at få historierne frem.«

Da journalisterne lavede de første artikler i februar, kunne de andre soldater ifølge Lars Nørgaard Pedersen se, at de også trygt kunne medvirke i serien, fordi de " ikke blev fremstillet som grøntsager".
Faktisk har reaktionerne fra alle medvirkende kun været positive, siger Lars Nørgaard Pedersen.
»Visuelt er de heller ikke blevet fremstillet som krøblinge, men soldater, der er kommet voldsomt til skade.«

Serien har samlet set vist, at flere psykisk ramte soldater har fjernet sig helt fra samfundet. Nogle har forskanset sig i deres lejligheder, sover med våben, mens andre er flygtet ud i skovene. De har desperat efterlyst steder, hvor de kan få hjælp. Serien har blandt andet ført til vedtagelsen af en veteranpolitik, flere væresteder for hjemvendte soldater, bedre erstatning for psykiske skader efter udsendelse i krig og mere opsøgende arbejde i forhold til soldater, der lider.

Når soldaterne var parate til at fortælle så åbent om sig selv og deres oplevelser, skyldes det ifølge Lars Nørgaard Pedersen også, at mange soldater var under genoptræning og derfor ikke var så knyttet til forsvaret længere.
»Nogle var ekstremt kritiske over for indsatsen og kunne formentlig tegne et mere retvisende portræt af krigen end hvilken som helst pressetur til Armadillo eller Camp Price.«

Læs mere om serien her på JP's hjemmeside