search

Hjælp til fattige nordmænd

 Klokken var fire om natten, og en avisstrejke var tæt på at være en realitet, da Norsk Journalistlag og de norske aviser skrev under på en ny overenskomst.

 

Klokken var fire om natten, og en avisstrejke var tæt på at være en realitet, da Norsk Journalistlag og de norske aviser skrev under på en ny overenskomst.

Aftalen kom på plads den 31. maj om morgenen.

"Vi var glade for ikke at skulle ud i en strejke," siger faglig sekretær Tore Sjølie. Han er til gengæld ikke særlig stolt over tallene i den endelige aftale, som omfatter 3006 journalister ved den trykte presse.

I år 2000 tjente de norske journalister i gennemsnit ca. 300.000 danske kroner. Denne aftale sikrer dem 1825 danske kroner ekstra om året. Et beskedent beløb, der lægger sig op ad sidste års hovedaftale.

Derimod lykkedes det journalisterne at hente lidt mere hjem til de lavestlønnede. I Norge er lønspredningen kolossal. På de små aviser får mange erfarne journalister kun omkring 20.000 danske kroner om måneden. Nu er journalister med mindst ti års anciennitet sikret et minimumstillæg. Det betyder, at de "fattigste" får knap 500 danske kroner ekstra om måneden.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen