search

”Hjælp Politiken med navne på prominente kvinder”

Sådan skrev journalist Anders Haahr Rasmussen i sidste uge på Twitter, da han opdagede, at kun mænd var omtalt på avisens navnesider den dag. »Der må være en blind vinkel,« siger han. Navneredaktør: »Vi ser det og gør, hvad vi kan.« I alt var 7 kvinder og 60 mænd sidste uge omtalt på navnesiderne 

En direktør, der fylder 40 år, en forfatter, der fylder 85 år, og en civilingeniør, der er død. Sammen med fem andre personer var de tre omtalt på Politikens navnesider mandag i sidste uge.

De i alt otte personer, som havde fået omtale i enten fødselsdagsportrætter eller nekrologer i mandagens avis, havde én ting til fælles: De var alle sammen mænd. Ikke én kvinde havde fået ord med på vejen den dag.

Det fik journalist Anders Haahr Rasmussen, der blandt andet skriver om køn og seksualitet i Information, til at efterlyse hjælp til Politikens navneredaktion på Twitter. ”Hjælp @politiken med navne på prominente kvinder, der fylder år. 8-0 til mænd i artikler, 40-7 i notitser,” lød hans tweet.

Til Journalisten forklarer han, hvorfor kønsfordelingen på navnesiderne sprang ham i øjnene:

»Navnesiderne er jo en måde at sige, hvem der er de prominente mennesker i vores samfund. Men her er det helt oplagt, at kønsfordelingen på navnesiderne ikke afspejler virkeligheden – i hvert fald ikke min virkelighed. Det er, som om man er kastet tilbage til 1950’erne,« siger Ander Haahr Rasmussen.

Ikke bare en uheldig dag

Noget tyder på, at det ikke bare var en helt usædvanligt uheldig dag, Anders Haahr Rasmussen valgte at bladre op på Politikens navnesider.

En hurtig optælling viser, at der i sidste uge i alt optrådte 60 mænd og syv kvinder på Politikens navnesider. Kigger man på hele juli måned, er kønsfordelingen lidt mindre skæv; her var lidt mere end tre ud af fire omtalt på navnesiderne en mand. 

»Jeg er ikke talfascist, og jeg tænker ikke nødvendigvis, at der sidder nogle lede sexister eller chauvinister inde på navneredaktionen. Men vi går alle rundt og har nogle blinde vinkler og skrævvredne forestillinger. Og her er det jo helt oplagt, at der må være en blind vinkel,« siger Anders Haahr Rasmussen.

Det kan vel også bare skyldes, at det mest er mænd, som sender deres CV og fødselsdato til redaktionen?

»Det kan sagtens være. Men så synes jeg lige, at man burde gå sine udvælgelsesprocesser efter i sømmene. Navnesiderne fremstår jo som journalistisk redigerede sider, og det burde være muligt at finde lidt flere kvinder, der er værd at nævne,« siger han.

Navneredaktør: Vi ser det

Politikens navneredaktør, Peter Thygesen, bekræfter, at der er en overvægt af mænd blandt de personer, som selv sender deres fødselsdag ind til avisen. Det samme gælder i Politikens eget navneregister, som er opbygget gennem mange år. 

»Resten af de navne, der optræder på vores sider, er nogen, vi selv har støvet op. Men det har vi ikke ressourcer til at gøre i ret stort omfang. Vi er kun tre på redaktionen,« siger Peter Thygesen.

Han er helt bevidst om, at kønsfordelingen er skæv på navnesiderne. Derfor har han også flere gange sendt mails rundt internt på avisen samt til nogle af landets fagforeninger og store virksomheder for at efterlyse kvinder til navnesiderne.

»Men det er et langt sejt træk op ad bakke at få rettet op på den skævhed, der er. Det varer nogle år, før kvinder og folk med anden etnisk baggrund fuldgyldigt slår igennem i samfundet,« siger han.

Men har Anders Haahr Rasmussen ret i, at I har en blind vinkel for det her i det daglige?

»Jeg kan love dig for, at vi ser det og gør, hvad vi kan. Vi tænker på det næsten hver dag, og vi jubler de dage, hvor der er et flertal af kvinder på vores sider. Det sker faktisk. Men det kommer altså bare ikke af sig selv,« siger Peter Thygesen.

En del af 2018-mål

Tidligere på året lancerede Politiken en kampagne blandt medarbejderne, der har til formål at øge andelen af kilder i avisens artikler, som er kvinder eller har en anden etnisk baggrund end dansk.

Helt konkret lyder målene, at der i 2018 helst skal optræde lige mange mænd og kvinder som kilder i Politiken. Og de mål omfatter også navnesiderne, fortæller fungerende chefredaktør Michael Jarlner:

»Navnesiderne skal selvfølgelig også afspejle, hvordan verden ser ud. Derfor arbejder vi løbende med at have fokus på det her. Men man skal huske, at navnesiderne også afspejler fortiden. Når man kigger på dem, som fylder 80 år og har haft fremtrædende positioner i samfundet, vil det ofte være mænd. Det samme gælder 50 års jubilæer blandt erhvervsledere,« siger han.

 

Kommentarer
1
Agnete Andersson
13.09.18 14:00
I må gerne igen oplyse under
I må gerne igen oplyse under fødselsdage, at jeg bliver 83 år på lørdag d. 15. september. Ukendt af hvilken årsag er jeg forsvundet. Vh Agnete Andersson, pens. skoledirektør.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen