search

HIT MED BØGERNE

Journalister kan nu få adgang til de officielle referater fra retsmøder, som er blevet holdt for åbne døre. Det har hidtil været lukket land for journalister, men nu har Højesteret talt.

Journalister kan nu få adgang til de officielle referater fra retsmøder, som er blevet holdt for åbne døre. Det har hidtil været lukket land for journalister, men nu har Højesteret talt.

»Det er skønt – helt fantastisk. Jeg kan slet ikke få armene ned.«
Søren Steen Jespersen, journalist på Nordisk Film, har netop fået beskeden og er vel nærmest lykkelig. Højesteret har givet ham ret til at få udleveret retsbøgerne fra den gamle Blekingegadesag. Han har i otte måneder været hele retssystemet igennem, men nu kan han endelig komme videre med sin tre timer lange dramadokumentariske serie om de ideologiske postrøvere på Amager.
»Jeg har virkelig manglet retsbøgerne. Jeg har alt, hvad der dengang blev skrevet i pressen, men der er uoverensstemmelser i avisernes dækning. Derfor havde jeg brug for et objektivt medie for at kunne beskrive sagen så korrekt som muligt,« siger Søren Steen Jespersen.
Retsbøgerne var perfekte til det formål: Et komplet referat af samtlige vidneudsagn og ordvekslinger i retssalen.
For nylig har Jyllands-Posten kæmpet forgæves i en lignende sag. Som omtalt i JOURNALISTEN nr. 16 vil to journalister have adgang til retsbøger i klagesager mod politibetjente på Station 1. Jyllands-Posten skal nu i landsretten med deres sag og har med Højesterets nye dom fået et stærkt argument mod lukketheden.
Retsmøderne i både Station 1-sagen og Blekingegadesagen blev ført for åbne døre, og enhver kunne have lavet sit eget referat, hvis man blot havde været til stede. Alligevel har rets- og domsbøgerne i disse og samtlige andre retssager været lukket land for offentligheden. Indtil nu.

Bedre samarbejde
Højesteret begrunder den nye åbenhed med en ændring af retsplejeloven, som trådte i kraft 1. oktober. En ændring som sigtede mod at forbedre samarbejdet mellem retterne og pressen.
Før ændringen skulle man have retlig interesse i en sag for at få udleveret retsbøgerne. Det vil sige, at man skulle være part i sagen. Hvis man ikke havde retlig interesse, skulle den offentlige interesse i sagen være så stor, at den kunne sidestilles med en retlig interesse, før journalister kunne åbne de forbudte bøger.
Men alt det er fortid. Med lovændringen blev det gamle hensyn til retlig interesse strøget, og nu skal sagerne blot være ført for åbne døre. Med andre ord kan alle – også journalister – nu læse vidneudsagn fra åbne retsmøder.
Det betyder dog ikke, at Højesterets dom var forudsigelig. Lovændringen fastsatte nemlig ikke nogen overgangsbestemmelser, og ingen kunne med sikkerhed sige, om loven også omfattede sager påbegyndt før 1. oktober, altså samtlige retssager der indtil da var kørt igennem retssystemet. Selv blandt kilder internt i Justitsministeriet var der lodret uenighed om tolkningen.
Men nu har Højesteret skåret igennem. Blekingegadesagen er mere end ti år gammel, og dermed er der ikke længere tvivl om, at åbenheden gælder samtlige sager – uanset alder.
»Nu har Højesteret talt, og det vil have virkning hele vejen ned gennem retssystemet. Fra nu af er der ingen tvivl om, at lovændringen gælder med tilbagevirkende kraft,« siger Elise Hammer, jurist i Dansk Journalistforbund.

Hvad siger du?
»Jeg havde ikke troet, at Højesteret var kommet til det resultat.«
Den ny åbenhed i det danske retssystem kommer en smule bag på ekspert i retsplejelov, Gorm Toftegaard Nielsen. Han har tidligere udtalt sig skeptisk over for muligheden for, at lovændringen virkede med ´tilbagevirkende kraft´.
»Jeg mener ikke, at lovændringen omfatter de gamle sager fra før 1. oktober, når der ikke specifikt står noget om det. Ændringer i retsplejeloven plejer ikke at vedrøre ældre sager,« sagde Gorm Toftegaard Nielsen til JOURNALISTEN, nr. 16, da lovændringen trådte i kraft.
Gorm Toftegaard Nielsen forstår bedre kendelsen, da han får fortalt, at Højesterets præsident, Niels Pontoppidan, var blandt de tre dommere, som afsagde kendelsen:
»Pontoppidan har i flere sager anlagt en meget åben linie. Han er nok den dommer, der har markeret sig i flest sammenhænge, som en af de højeste fortalere for ytringsfriheden,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Tyge Trier var advokat for Søren Steen Jespersen i sagen om retsbøger fra Blekingegadesagen.
»Dette er mere end et vink med en vognstang til retssystemet om, at man ønsker mere åbenhed. Kendelsen vil snart blive kendt længere nede i retssystemet, og man kan håbe, at journalister hurtigere kan få retsbøger udleveret fremover i hverdagen,« siger Tyge Trier.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen