Sagen mod Berlingske Tidendes to journalister og chefredaktør handler om de højeste principper, som pressen og demokratiet kan diske op med. »En skamplet på demokratiet, hvis de dømmes,« mener chefen for 18.000 avisudgivere.
 

Ytringsfrihed. Var rigets sikkerhed i fare? Blev Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) svækket i forhold til allierede efterretningstjenester? Er det strafbart at viderebringe fortrolige statshemmeligheder af hensyn til almenvældet?

Byretssagen mod Berlingske Tidendes to journalister Michael Bjerre og Jesper Larsen og chefredaktør Niels Lunde handler om store armbevægelser. Om principper og pressefrihed. Om de største hemmeligheder, nationen har at byde på.

»Om grænserne for ytringsfriheden,« som anklager Michael Jørgensen formulerer det.

Det er vigtigt at understrege, at sagen stadig kører, mens denne artikel bliver til. Udfaldet er derfor ukendt, men dommer Peter Lind Larsens hammerslag vil give genlyd vidt og bredt og følges derfor også i udlandet af bl.a. AP og Washington Post:

»En dom over journalisterne vil være en skamplet på demokratiet og ødelægge forsvaret for pressefrihed ikke bare i Danmark, men også i resten af verden,« fortalte Timothy Balding retten. Han er generalsekretær i WAN, der organiserer 18.000 avisudgivere verden over.

Dansk Journalistforbund støtter helhjertet en frifindelse, og det samme gør den internationale journalistorganisation IFJ:

»Jeg er dybt forundret over, at journalister er på anklagebænken for at have bidraget til en
af de vigtigste debatter, der kan foregå i et demokratisk samfund – en regerings beslutning om at gå i krig,« sagde IFJs generalsekretær, Aidan White, der vidnede til fordel for Berlingske.

Berlingske Tidendes artikler i februar og marts 2004 var baseret på hemmelige trusselsvurderinger fra FE, som agenten Frank Grevil lækkede til avisen. De viste, at mens statsministeren var særdeles aggressiv i sin retorik omkring Irak, var FE noget mere afdæmpet. Der var to argumenter for at invadere Irak: Dels at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, dels at Bagdad var tæt forbundet med terror-netværket Al-Qaeda.

FE tog i sine fortrolige rapporter til regeringen forbehold for netop de to argumenter, men det oplyste statsministeren ikke hverken Folketinget eller offentligheden om. I det lys var Berlingskes artikler vigtige for den debat, der i 2004 rasede om krigsgrundlaget.

»Hvis jeg på en skala fra 1-10 skal vurdere befolkningens interesse i at få de informationer, Berlingske trykte, ligger det i den højeste ende. Jeg kan ikke se noget, der er væsentligere,« forklarede tidligere udenrigsminister Niels Helveg-Petersen retten.

Da Berlingske bragte artiklerne, var FE-oplysningerne allerede alment tilgængelige på CIAs hjemmeside. Hverken Niels Helveg-Petersen eller eks-udenrigsminister Mogens Lykketoft mente, at Berlingske bragte noget frem, som kunne true rigets sikkerhed.

Bjerre, Larsen og Lunde er anklaget for overtrædelse af straffelovens paragraf 152d – videregivelse af fortrolige oplysninger om »statens sikkerhed og rigets forsvar«. De ønsker frifindelse efter paragraf 152e, fordi de oplysninger, de viderebragte, var »af åbenbar almeninteresse«.

Sagens substans er avisens afdækning af vurderingerne af krigsgrundlaget. En sag, der for avisen har krævet en delikat balancegang, for Berlingske har fra dag ét støttet statsministerens krig mod Irak. Og selv om Lunde i retten har forklaret, at bladets leder og linje ikke influerer på dets journalistik, har han også i sin avis skrevet: »I materialet er der ikke grundlag for at beskylde Anders Fogh Rasmussen for at have løjet eller manipuleret, hvorfor vi ikke har skrevet det.« (24.4.2004).

Under afhøringen af FE-chef Jørn Olesen kom det dog frem, at Berlingske muligvis har undladt at bringe oplysninger, som ville have været lige så interessante for offentligheden at kende, som dem de rent faktisk bragte – oplysninger, som ville have trukket forskellen på FE og statsministeren endnu hårdere op.

FE-chef Jørn Olesen bekræfter over for Journalisten, at Berlingske kunne have det gjort det mere hedt for statsministeren, hvis de havde brugt hele FE-materialet:

»De havde en god historie, men hvis de havde udnyttet det materiale, de havde, fuldt ud, havde de haft en endnu bedre historie.«

Hentyder du til oplysningen om den manglende forbindelse mellem Al-Qaeda og Irak?

»Ja,« siger Jørn Olesen.

Den mening har også den dømte Frank Grevil, som fortryder, at han gik til Berlingske og ikke Information eller Ekstra Bladet:

»Set i bakspejlet var det nok forkert at give papirerne til en avis, som er regeringsloyal. Jeg synes, der var noget mere i materialet, end det de skrev,« siger Frank Grevil til Journalisten.

Det, Grevil sigter til, er også spørgsmålet om Al-Qaedas forbindelse til Irak. Berlingske citerer FE for i januar 2003 at sige, at der »muligvis« har været »visse kontakter mellem Al-Qaeda og det irakiske regime«, men »det vides dog ikke«, om der er tale om et samarbejde. Tilsyneladende undlader avisen dog at citere den FE-trusselvurdering fra 15.3.2003, som bladet ifølge anklageskriftet er i besiddelse af, og hvori FE blot en uge før krigsudbruddet vurderer, at der ingen forbindelse er mellem Al-Qaeda og styret i Bagdad.

Hverken Bjerre, Larsen eller forsvarer Tyge Trier ønsker at kommentere sagen, mens den pågår.

Adspurgt om Berlingske har afstået fra at bringe oplysninger, der kunne skade statsministeren, siger Niels Lunde til Journalisten:

»Påstanden er latterlig. Jeg mener, vi har givet et nuanceret og korrekt billede af det materiale, vi havde.«

Sagen procederes mandag den 27. november, men dommen ventes først at falde mandag den 4. december. /
~

Historisk sag
om riget og magten

Sagen mod Berlingske Tidendes to journalister og chefredaktør handler om de højeste principper, som pressen og demokratiet kan diske op med. »En skamplet på demokratiet, hvis de dømmes,« mener chefen for 18.000 avisudgivere.

TEKST: MICHAEL HOLBEK JENSEN 

Ytringsfrihed. Var rigets sikkerhed i fare? Blev Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) svækket i forhold til allierede efterretningstjenester? Er det strafbart at viderebringe fortrolige statshemmeligheder af hensyn til almenvældet?

Byretssagen mod Berlingske Tidendes to journalister Michael Bjerre og Jesper Larsen og chefredaktør Niels Lunde handler om store armbevægelser. Om principper og pressefrihed. Om de største hemmeligheder, nationen har at byde på.

»Om grænserne for ytringsfriheden,« som anklager Michael Jørgensen formulerer det.

Det er vigtigt at understrege, at sagen stadig kører, mens denne artikel bliver til. Udfaldet er derfor ukendt, men dommer Peter Lind Larsens hammerslag vil give genlyd vidt og bredt og følges derfor også i udlandet af bl.a. AP og Washington Post:

»En dom over journalisterne vil være en skamplet på demokratiet og ødelægge forsvaret for pressefrihed ikke bare i Danmark, men også i resten af verden,« fortalte Timothy Balding retten. Han er generalsekretær i WAN, der organiserer 18.000 avisudgivere verden over.

Dansk Journalistforbund støtter helhjertet en frifindelse, og det samme gør den internationale journalistorganisation IFJ:

»Jeg er dybt forundret over, at journalister er på anklagebænken for at have bidraget til en
af de vigtigste debatter, der kan foregå i et demokratisk samfund – en regerings beslutning om at gå i krig,« sagde IFJs generalsekretær, Aidan White, der vidnede til fordel for Berlingske.

Berlingske Tidendes artikler i februar og marts 2004 var baseret på hemmelige trusselsvurderinger fra FE, som agenten Frank Grevil lækkede til avisen. De viste, at mens statsministeren var særdeles aggressiv i sin retorik omkring Irak, var FE noget mere afdæmpet. Der var to argumenter for at invadere Irak: Dels at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, dels at Bagdad var tæt forbundet med terror-netværket Al-Qaeda.

FE tog i sine fortrolige rapporter til regeringen forbehold for netop de to argumenter, men det oplyste statsministeren ikke hverken Folketinget eller offentligheden om. I det lys var Berlingskes artikler vigtige for den debat, der i 2004 rasede om krigsgrundlaget.

»Hvis jeg på en skala fra 1-10 skal vurdere befolkningens interesse i at få de informationer, Berlingske trykte, ligger det i den højeste ende. Jeg kan ikke se noget, der er væsentligere,« forklarede tidligere udenrigsminister Niels Helveg-Petersen retten.

Da Berlingske bragte artiklerne, var FE-oplysningerne allerede alment tilgængelige på CIAs hjemmeside. Hverken Niels Helveg-Petersen eller eks-udenrigsminister Mogens Lykketoft mente, at Berlingske bragte noget frem, som kunne true rigets sikkerhed.

Bjerre, Larsen og Lunde er anklaget for overtrædelse af straffelovens paragraf 152d – videregivelse af fortrolige oplysninger om »statens sikkerhed og rigets forsvar«. De ønsker frifindelse efter paragraf 152e, fordi de oplysninger, de viderebragte, var »af åbenbar almeninteresse«.

Sagens substans er avisens afdækning af vurderingerne af krigsgrundlaget. En sag, der for avisen har krævet en delikat balancegang, for Berlingske har fra dag ét støttet statsministerens krig mod Irak. Og selv om Lunde i retten har forklaret, at bladets leder og linje ikke influerer på dets journalistik, har han også i sin avis skrevet: »I materialet er der ikke grundlag for at beskylde Anders Fogh Rasmussen for at have løjet eller manipuleret, hvorfor vi ikke har skrevet det.« (24.4.2004).

Under afhøringen af FE-chef Jørn Olesen kom det dog frem, at Berlingske muligvis har undladt at bringe oplysninger, som ville have været lige så interessante for offentligheden at kende, som dem de rent faktisk bragte – oplysninger, som ville have trukket forskellen på FE og statsministeren endnu hårdere op.

FE-chef Jørn Olesen bekræfter over for Journalisten, at Berlingske kunne have det gjort det mere hedt for statsministeren, hvis de havde brugt hele FE-materialet:

»De havde en god historie, men hvis de havde udnyttet det materiale, de havde, fuldt ud, havde de haft en endnu bedre historie.«

Hentyder du til oplysningen om den manglende forbindelse mellem Al-Qaeda og Irak?

»Ja,« siger Jørn Olesen.

Den mening har også den dømte Frank Grevil, som fortryder, at han gik til Berlingske og ikke Information eller Ekstra Bladet:

»Set i bakspejlet var det nok forkert at give papirerne til en avis, som er regeringsloyal. Jeg synes, der var noget mere i materialet, end det de skrev,« siger Frank Grevil til Journalisten.

Det, Grevil sigter til, er også spørgsmålet om Al-Qaedas forbindelse til Irak. Berlingske citerer FE for i januar 2003 at sige, at der »muligvis« har været »visse kontakter mellem Al-Qaeda og det irakiske regime«, men »det vides dog ikke«, om der er tale om et samarbejde. Tilsyneladende undlader avisen dog at citere den FE-trusselvurdering fra 15.3.2003, som bladet ifølge anklageskriftet er i besiddelse af, og hvori FE blot en uge før krigsudbruddet vurderer, at der ingen forbindelse er mellem Al-Qaeda og styret i Bagdad.

Hverken Bjerre, Larsen eller forsvarer Tyge Trier ønsker at kommentere sagen, mens den pågår.

Adspurgt om Berlingske har afstået fra at bringe oplysninger, der kunne skade statsministeren, siger Niels Lunde til Journalisten:

»Påstanden er latterlig. Jeg mener, vi har givet et nuanceret og korrekt billede af det materiale, vi havde.«

Sagen procederes mandag den 27. november, men dommen ventes først at falde mandag den 4. december.